Resten af ugen…? so-so. Træt, træt, træt krydret med den udsøgte evne at ligge og kigge i loftets mørke… og det er ikke just livsbekræftende, så det er blevet til at jeg går lidt senere i seng end jeg burde, men så er jeg til gengæld også ekstremt træt, træt nok til at falde i søvn hurtigt. Det er vist ikke helt sundt at gøre det på den måde.
Måske det bare er vejret der har kickstartet en præmatur og i øvrigt ganske uvelkommen vinterdepression. Go away!?

I går aftes havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse i indre kbh. Jeg var på vej hjem fra en fest med fodboldtøserner/-gutterne og ventede på natbussen. Og lad mig lige først sige at jeg er mega utilfreds med at stoppestedet er flyttet fra the area formerly known as HT-terminalen aka Busterminalen aka Grim Grim… Grim klods ved Rådhuspladsen (you will not be missed!) til taxaernes nye yndlingssted foran Rosie McGee’s og Streckers, I ved, starten af vesterbrogade. Når nattelivet starter er det i mine øjne det mest ubehagelige sted i kbh – det slår Istedgade!

Da jeg ankommer til stoppestedet er episoden allerede godt i gang. Jeg observerer en mand holde en kvinde nede på asfalten ude foran Rosie McGee’s. Hun protesterer højlydt, og jeg vælger at nedstirre manden fordi jeg gerne vil gøre ham opmærksom på at der er vidner. Det var så min fordom. My bad! Det viser sig at manden er en (dør)vagt, politiet kommer anstigende med blink samt følge af en ambulance 10 sekunder senere. Kvinden bliver lagt i håndjern, og efter at have observeret hendes groteske opførsel kan jeg kun antage at hun er høj på stoffer.. eller måske bare en godt og grundig voldelig arrige dame. Begge dele er lige skræmmende. Der kommer flere og flere til (det er trods alt et busstoppested). De fleste observerer bare at kvinden ligger (på maven) på jorden og politimændene bøjer hendes ben op for bedre at kunne holde hende nede. Hun ligger og råber “hjælp mig! hjælp mig!”. Så kommer der fanme en gut hen og siger “Jeg er advokat, mand!” og beder sin ven om at filme hele seancen på sin mobil.
Aftenens fordom nr. 2: Politiet misbruger deres status og er unødvendigt voldelige. “Advokaten” og hans ven har bare ikke set det optrin hun lavede et par minutter forinden… så det er jo let nok for dem at dømme politiet. Det er til at brække sig over.
I midten af alt det her fanger jeg i øjenkrogen at en bevidstløs man bliver lagt på en båre og smidt ind i ambulancen. Der kommer en lægebil til, lægen hopper ind i ambulancen, der går laaaang tid før ambulancen kører afsted… med udrykning.
Jeg kan slet ikke overskue hvad jeg skal tænke om alt det her. Jeg ved bare at jeg havde det fysisk dårligt da min bus endelig kom… Stive/meget fulde mennesker, folk der tager stoffer, det er noget jeg tager stærkt afstand til. Jeg magter det ikke. Mange mennesker skifter fuldstændig karakter når de drikker, til en grad hvor jeg ikke længere kender dem… og det er så mega ubehageligt at være vidne til. Utilregnelighed. Hvem er du i virkeligheden!

Øv

Såeh…
Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg blev lidt inspireret til at samle en håndfuld sange som har lagt bund for “ugens soundtrack”. Musik gør mig glad… selv de triste sange. Selvterapi. Til deling. Til alle jer der har brug for at overdøve tankerne for en kort stund.

1. Tina Dickow – Back Where We Started : fordi jeg har forelsket mig i det nye intense, lækre beat… og strings…! Violin-passager er min store svaghed… (ny indspilning fra Welcome Back Colour)
2. Tegan and Sara – The Con : jeg er lige nødt til at citere en kommentar fra youtube-siden; “This song is filled with all sorts of win”.
3. Tegan and Sara – Like O, Like H : live, sydney 2009
4. Missy Higgins – If I Could Start Today Again : en Paul Kelly Tribute, faktisk… men hun synger den bare så smukt!

alle links er til youtubevideoer og åbner i nyt vindue

…men nu har jeg taget revanche!

Tina stemmer sin guitar om in D-tuning, tror jeg. Og jeg er for doven til sådan noget, så jeg lyttede lige akkorderne af… eller, dvs. de akkorder jeg selv hører. Jeg er til simple løsninger. Så der var mig og der var min lille børneguitar. Og der er lidt afslappet livsglæde et sted imellem.

Nu jeg er for doven til at skrive mine egne sange færdige så kunne det da være jeg skulle fortsætte med at lave akustiske covers imens?!

klik her for at lytte: http://www.youtube.com/watch?v=1MrWF8bgwBE

Og derfor glæder jeg mig så meget til fredag. Jeg glæder mig til at opleve hende næsten alene på scenen i hendes kompromisløse form… Jeg har læst 2 anmeldelser, en halvlunken en (Urbans anmeldelse af koncerten i Det Ny Teater, Kbh i mandags)… og en super positiv en (Gaffas anmeldelse af tourens første koncert… har glemt byen). Og jeg har nu lovet mig selv at holde mig væk fra anmeldelser og diverse debatter omkring touren før koncerten på fredag for jeg vil fanme overraskes på fredag – jeg vil ikke vide hvad andre synes og jeg vil ikke høre mere om hvilke seje ting de tre på scenen (Tina Dickow, Dennis Ahlgreen… og Helgi Johnson) overrasker med.

…

ja, jeg er underlig…