Alter Ego

Imogen Heap @ Pumpehuset 2010

Imogen Heap er en af mine store store helte for tiden. Jeg er über imponeret af hendes musik af samme årsag der fornylig gav hende en velfortjent Grammy for “Best Engineered Album (Ellipse)” (Hun skrev historie ved at være første kvinde der vandt denne pris!). Hun er kreativ, legesyg og sindssyg dygtig til alt hun laver. Hun skriver, hun indspiller, hun mixer, hun producerer. Hendes musikalske verden er så omfangende at jeg STADIG oplever nye elementer i hendes musik, den musik jeg har hørt mindst tusinde gange…

Jeg vil så gerne give et referat af koncerten fra i går… men jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg havde mega høje forventninger – og de blev ALLE sammen mødt… og mere end det! Det interessante ved Imogen Heaps musik er at hun sampler lyde der ikke typisk ville passe ind i den musikalske verden (f.eks. optog hun et røvklask til sangen “Between Sheets”). Det er også dette element der giver hende en fordel på scenen (Jeg er godt klar over det lyder som om hun gav os en forsmag på røvklasket… Det gjorde hun altså ikke. Heldigvis, vil jeg sige…). Hun looper diverse eksotiske instrumenter og man får netop en opfattelse af hvor meget hendes sange rummer ved at se hele processen på scenen. Yderligere bruger hun en “håndfri” mikrofon (de der headset lignende tingester – hvad hedder de?), og så har hun tapet små mikrofoner til håndleddene for lettere at kunne optage alle hendes mange instrumenter… Det gør også hendes nærvær så meget mere intensivt. Det giver hende f.eks. friheden til at snuppe en violin bue og spille løs på et crash bækken. Det er små påfund som disse der gør Imogen Heap så interessant en kunstner.

Stemningen i Pumpehuset var fantastisk. Imogen Heaps små historier fra livet var vældig underholdende. Musikken var fantastisk (trods en lidt voldsom keyboard lyd i starten af koncerten). Jeg er helt vild med hendes transparente flygel (keyboard med flygel krop, om du vil). Jeg er helt vild med hendes to violinister (som også gav den gas som percussionister).

Alle de her ting er kun indledende. Jeg kan slet ikke begynde at beskrive hvor fantastisk det var at opleve hendes musik live (Kun at det var prikken over i’et at hun spillede min yndlingssang som sidste nummer: The Moment I Said It).

Allerfedest var det da hun fortalte at hun vender tilbage til DK senere på året. Hvis I får muligheden får at se hende til den tid, så tag den! Det er en unik musikalsk oplevelse!

Mentalt har jeg allerede købt billet :)

Det her har jeg ventet på i laaaaang tid! At Imogen Heap fik sparket sin numse til DK for at give koncert. Og sørme om hun tidligere i dag annoncerer at hun besøger Pumpehuset d. 27. februar.

YEEEEES :)

… oveni en fantastisk glæde springer der pludselig et lille minde frem. Jonatha Brooke, Lille Vega… OGSÅ d. 27. februar

NOOOOO :(

Jeg har nu billetter til begge koncerter. Jeg købte Jonatha Brooke billetten sidste måned… men jeg skal under ingen omstændigheder gå glip af Imogen Heap. Jeg har aldrig set hende live før. De seneste to albums hun har lavet (Speak For Yourself og Ellipse) er to mesterværker jeg ikke kan leve uden. Hun må og skal opleves. Så Jonatha Brooke må vente. Jeg håber at en af dem flytter deres koncert en dag eller to… haha… men så heldig er jeg ikke…

Men øhm… Imogen Heap. Live. YES! Kig her:

http://live.billboard.com/Concert/View/200214#

fed fed koncert. den kvinde er et musikalsk geni uden lige…!

Jeg er gået helt amok over Imogen Heap (igen) og jeg hører næsten ikke andet end hendes album “Speak For Yourself”. Hun er pt. i gang med sit nyt album… årh, jeg kan da slet ikke holde ud at vente på det.

Jeg har længe været helt målløs over hendes nummer Hide and Seek (søg evt. efter det på youtube! hvis du ikke kender det burde du skamme dig og få lyttet til det)

Jeg er for nylig blevet ekstra tosset med nummeret The Moment I Said It. Jeg fandt et klip på youtube af sangen… et af de eneste ikke-live og i stereo på youtube. Kunne være bedre kvalitet, men det giver et glimrende indtryk af nummeret alligevel.

Lyt her: omkring 2:14 og frem til ca. 4:16 giver mig gåsehud. Det er små forskellige brudstykker hele tiden… den dybe kontrabas, klaverfiguren, de flotte korharmonier,.. og især stykket der starter ved 3:18. Det hele. Det er fyldt med så mange storslående, bevægende… og stillestående elementer på en gang. Gør jer selv en tjeneste at lytte til det gennem høretelefoner så oplevelsen i stereo bliver optimal.