det var ikke et spørgsmål, men en konstatering!

Det her skal ikke handle om en af Tina Dickows sange, men jeg er nødt til at nævne en for at forklare hvad der foregår. Mange af jer der læser mine tanker her på bloggen er musikfans… så I ved hvad jeg snakker om når en sang har evnen til at bringe følelser frem fra det skjulte (eller bare styrke dem). På Tinas nye cd er der et nummer der hedder “Sacre Coeur”. Og jeg har aldrig oplevet et nummre gøre så ondt at lytte til før. Helt specifikt ondt og det er møgubehageligt, men jeg er nødt til at lytte til det igen og igen… for jeg insisterer på at sangen har svaret på mine kvaler. (som om…). Det er sådan lidt selv-tortur-agtigt…

Hun synger:

“I could go home to my love and live the life I always wanted
I could go on running off into night lonely and haunted
and the strange thing is I don’t know which I prefer
as I sit here and watch the sun set on sacre coeur”

Og jeg er fanget i en situation der ligner ovenstående skræmmende meget. Og jeg kan ikke skrive det her uden at kyle et par sandheder på bordet… og det kan godt være jeg blotter mig en tand for meget (det er trods alt en blog) men jeg har brug for bare at komme ud med det… tror jeg…

Jeg har altid været luft og nul og niks for alle jeg gerne ville imponere (dvs. generelt alle)… noget der egentlig først ændrede sig da jeg kom på uni og mødte Laura. Jeg har derfor også altid haft en idé om at jeg skulle blive noget stort, få succes og vise de højrøvede at jeg faktisk ER en person der er værd at give en chance. Jeg havde også en idé om at der skulle gå lang tid før jeg blev færdig med uni og fik bygget det liv op omkring mig som jeg altid har gået og drømt om. Jeg ville bare gerne accepteres…

Og når jeg ser tilbage på det… så er det meget simpelt: Jeg har allerede fået alt jeg nogensinde har drømt om.

Jeg tog så meget fejl da jeg troede at success ville åbne døre for mig og jeg først DEREFTER kunne skabe mit liv. Men jeg har allerede alt jeg har brug for

Og det er lige præcis dér essensen i min frustration er. Jeg har totalt mistet lysten til at torturere mig selv gennem resten af mine studier med stress… for jeg har ikke brug for status eller et højtlønnet job.

Problemet er bare at jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre. Jeg kan godt li’ idéen om at jeg kan bruge min uddannelse (hvis jeg nogensinde bliver færdig) til at undervise… og jeg kan også godt li’ idéen om at de sidste 3 helvedes år ikke har været total spild. Og ja det VIL åbne flere døre for mig hvis jeg afslutter det hele…

…men spørgsmålet er bare om jeg har brug for flere døre. Og kan jeg sige at jeg i en alder af 24 år har udrettet alt jeg ville… og være tilfreds med det?

Man burde snakke med nogen om sådan noget, ikk’?

Jeg er rigtig rigtig træt af at være sløj og umotiveret. Det er efterhånden 2 uger siden jeg sidst følte mig frisk… og jeg går bare og venter på at det hele bryder sammen. For det der med at undgå sygdommen… det virker tydeligvis ikke. Jeg har sovet mere end jeg plejer, jeg har forsøgt at spise sundere… og generelt leve sundere. Men intet virker. Det er sådan lidt en blanding af allergiudbrud krydret med stresssymptomer. Og det sidste ved vi jo godt ikke forsvinder før jeg har ferie/pause. Der er 4 uger endnu. Givet at min 2. skriftlige prøve går betydeligt bedre end det jeg præsterede i mandags :( …hvis ikke, så består jeg ikke faget. Det er noget lort. Og jeg fatter ikke at jeg gik syg i skole… jeg har lavet så mange dummefejl i den prøve du tror det er løgn.

øv

men ja, jeg overvejer seriøst at køre mig selv helt i sænk. Dvs. nedbryde mig selv fuldstændigt. Så er det ovre. Så kan det KUN gå opad derfra. Jeg er træt af at være på grænsen mellem sygdom og raskhed. Jeg er ikke syg nok til at kalde det sygdom… og ikke frisk nok til faktisk at præstere det jeg burde for at få min dagligdag til at fungere. Derfor har jeg også været nødt til at melde mig syg i morgen på arbejdet… det piner mig virkelig, for det er en lørdag og jeg ved hvor travlt der er lørdag… og de er ofte underbemandede :(

…men der er ikke noget at gøre. Jeg er helt udkørt… og det har jeg bare ikke tid til at håndtere lige nu. Men det ser ikke ud som om jeg har et valg…

hvis det skal være sådan her de næste 3-4 år.. så gider jeg ikke studere mere. det er ikke besværet værd. Så vil jeg sgu’ hellere have et ‘middelmådigt’ job og være glad. Og hvorfor er det egentlig tabu at være u-uddannet??

Jeg er imponeret over mig selv fordi jeg endelig har accepteret at jeg er syg og tog hjem fra uni for at sove i håb om at blive rask igen hurtigt.

Jeg er frustreret over selvsamme ting.

Jeg har slet ikke lyst til at tage til koncert i aften… men jeg har ventet så fandens længe på at se Jonatha Brooke i lille vega… så selvfølgelig tager jeg afsted.

For jeg vil jo gerne…
… jeg er bare.. ja, frustreret over det lige blev i dag at min krop gav op.

Jeg kan ikke holde mig selv ud lige nu.

Jeg har på en eller anden måde fået prioriteret alt andet end studiet først denne weekend. Bevidst eller ubevidst… I dunno, men ihvertfald bøder jeg for det i dag. Jeg har to afleveringer til på mandag. Den ene er sådan set færdig, den skal bare lige redigeres lidt så den ligner noget der kan afleveres… og jeg har lært på den hårde måde at man ikke skal undervurdere hvor lang tid sådan noget tager :(

Yderligere er den anden opgave rigtig stinke-dårlig. Den sidste del af opgaven skal løses med en god sjat sund fornuft og maple. Men maple giver mig ikke de resultater det burde… og derfor kan den sunde fornuft ikke træde frem (endnu). Så dér sidder jeg fast. Det eneste jeg kan gøre er at forsøge igen… men klokken er 13:24 og jeg har om muligt fået det dårligere end da jeg stod op for 3 timer siden…

…i dag er ikke dagen at gå kold på. Men ironisk nok, så er det sket alligevel.

Jeg gider slet ikke fortælle jer om min nye telefon: nokia n73
…det er helt malplaceret.

jeg skal reddes…

Jeg har haft en af de der dage… Og Laura er på rustur, så jeg har kun min blog at brokke mig til (er I ikke glade?).

1) hvorfor kan 161 ikke finde ud af at den har fået ny køreplan? jeg er da pænt træt af at se bussen køre forbi næsen på mig fordi den er 5 min. for tidligt på den (den plejer ALTID at være for sent)…

2) hvorfor er drenge så dovne?

3) hvorfor er sast1 så indviklet? og hvorfor er jeg nødt til at være så frustreret?

4) lorte opgave. lorte bus. lorte sygdom!

5) nåhja! her kommer en mere: Hvorfor kan jeg mærke en voldsom forkølelse i startfase??

Jeg har flere gange i dag overvejet at det nok bare er meningen at jeg skal se nederlaget i øjnene før det går op for mig at jeg ikke burde læse matematik (læse nogetsomhelst, faktisk). Og jeg har også været tæt på gråd… men så blev jeg lidt enig med mig selv om at jeg nok bare lige skal se det an. Men det er sgu’ ikke let… og nu skal jeg fortælle jer hvorfor:

6) hvorfor er der nogen der kan sove til forelæsningerne, eller helt undgå forelæsningerne og spille whist i kantinen i stedet og/eller slet ikke læse til sast1 overhovedet og forstå alt (om ikke andet, betydeligt mere end mig)… når jeg bruger ca. 10 timer udenfor studiet på det lortefag alene hver uge… og stadig ikke fatter en reje af hvad der sker :( Sandsynlighedsregning har aldrig været min favorit, eller styrke… og det er nok også den eneste grund til jeg stadig tror på det kan lade sig gøre… jeg mener, opgaverne skal jo kun godkendes (ingen karakter).

Men nok om det: her er regnbuen fra forleden! Overvej lige at det er taget med min (lorte-)mobiltelefon… og hvor imponerende kraftig regnbuen er på billedet i forhold til hvor crap udstyret er.

…there’s a rainbow highway to be found
leading from your window pane…

Hvis I bor i kbh området (nærmere bestem Rødovre-agtigt) så har der lige været et voldsomt regn/hagl vejr. Det er det jeg ville kalde en “syg byge”. Jeg var så fascineret at jeg var nødt til at gå ud på mine forældres altan for at se det nærmere… (jaeh, jeg spiser hos mine forældre i dag)… og så er det jeg ser den vildeste regnbue jeg nogensinde har set. Og så ærgrede jeg mig lidt over at Laura har lånt mit lille kompakte digital kamera (hun er på rustur!) for det plejer at være fast inventar i min rygsæk… øv øv. Men jeg har forsøgt mig med at fotografere regnbuen med min mobiltelefon (det er stadig den gamle, så det er ikke verdens bedste kvalitet)… og fordi jeg ikke er hjemme, så kan jeg ikke lægge billedet op på nettet

…men mind mig lige om at I er NØDT til at se billedet :)

Den er vild!

Jeg fik mit spejlrefleks (digitalt) kamera hjem i dag :) Det er blevet renset… og autofokus-tingen er justeret – der var åbenbart noget galt med det… hvilket også forklarer de lidt uskarpe billeder jeg har fået på det sidste. Jeg troede egentlig bare det var det støv der havde sat sig på spejlet…

…godt jeg købte mig en forsikring på kameraet dengang jeg købte det. Ellers havde det blevet en dyr fornøjelse :o

I øvrigt vil jeg gerne lige rette mig selv; jeg nævnte i går at sonya kitchell minder mig om norah jones/janis joplin/bla bla… det jeg mente var en lidt mere rå norah jones. Så glem at jeg nævnte janis joplin, for det er egentlig ikke helt sandt. Til gengæld har Sonya nogle rigtig lækre fraseringer jeg bliver ved med at sammenligne med Lauryn Hill. Lyt og bedøm selv ;) …måske hun har en myspace side?

Jeg har på meget kort tid på mystisk vis fået skaffet mig en stabel nye cd’er… det er jo dejligt :)

– Tina Dickow “Count To Ten”.
Den nye Tina Dickow cd som snart har været ude i to uger har sneget sig ind på en første plads (direkte!) på album hitlisten (Dk). Det er sgu’ lidt sejt. Hun har skubbet Paul Potts (som i øvrigt synger røv godt) ned på 2. pladsen. Derudover har det givet hendes sidste album “In The Red” et lille skub så det er røget fra 36. op til 30. pladsen. Såeh: køb det. Det er det værd!!! Det er et sted imellem In The Red og Notes… (til jer der kender hendes tidligere musik).

– Sonya Kitchell “Words Came Back To Me”.
Det er et album jeg helt tilfældigt har fået fingrene i. Laura og hendes far (Jakob) var til India.Arie koncert for et stykke tid siden… og Sonya Kitchell varmede op. Jeg var ikke selv med, men de to blev enige om at jeg nok ville synes mægtig godt om hendes musik, så Jakob har fundet cd’en til mig og laura (tak Jakob!). Den er mægtig god. Der er lidt Norah Jones/Janis Joplin/noget man ikke helt har hørt før over hende. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige andet end at jeg har siddet og lavet MatIntro opgave til cd’en i dag… den er spillet hele to gange!!! Og jeg vil mægtig gerne høre den igen… og igen…
Hende tror jeg måske jeg kommer til at nævne igen en dag.

– Soular “Love Crash Heal”.
Det er ikke et band man kender i Danmark.. eller Europa for den sags skyld. Jeg faldt over dem på en indie-hjemmeside engang og synes det var fedt. Nu har jeg endelig fået skaffet mig en cd via. amazon… Hvis I støder på navnet, så gør jer en tjeneste og lyt til det. Det er rigtig solidt indie rock – på den gode måde!

– KT Tunstall “Drastic Fantastic”.
Jeg købte det i dag. Jeg har kun hørt det igennem en gang… og synes ikke helt jeg er tilfreds. Jeg tror mine forventninger var for høje. Det første album var lækkert… og rygterne gik at det nye ville være meget i stil med sange som “Black Horse & The Cherry Tree” … men det synes jeg ikke helt det er. Det er nok bare mig… og det kan selvfølgelig være det er et af de albums man skal høre en del gange før dens charme kommer op til overfladen… min erfaring er bare at jeg normalt finder charmen med det samme. Oh well. KT Tunstall synger ihvertfald fantastisk… så om ikke et mesterværk, så er det hyggeligt at lytte til! Hvis I er interesserede, så kan jeg godt give et andenhåndsindtryk når jeg engang har fået lyttet lidt mere til det. Bare sig til!

Jeg var på arbejde i dag. Og de 5½ time var nok de mindst stressende timer i dag…

…utroligt nok!

Jeg har med stærke smerter i håndleddet vasket op, vasket tøj, købt ind… (det er ikke let!)… og det har krævet så meget ekstra tålmodighed og energi at jeg ikke har kunne overskue læsebyrden til i morgen. Jeg har ikke engang kunne overskue mig selv.

Oveni havde jeg lovet at passe på Laura efter hun fik fjernet en visdomstand i dag…

Og jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men det lyder som en masse åndssvage undskyldninger for at overbevise mig selv om at der bare ikke var noget at gøre. Sådan er det bare. Det kan ikke laves om på… og det kunne ikke gøres anderledes.

Og alligevel er jeg helt vildt trist.

Jeg havde egentlig håbet på at kunne glæde mig selv lidt med det nye KT Tunstall album (Drastic Fantastic) i dag… men jeg kunne ikke finde det i Rødovre Centret i dag…

øv!

Nogle der vil bytte?

Jeg er rigtig rigtig træt af min telefon efterhånden. Jeg har kun haft den 2½ år.. og kun tabt den på gulvet meget få gange…

…og nu er den begyndt på at stille telefonen tilbage til standard indstillinger helt selv på uopfordrede tidspunkter. Jeg vågner f.eks. om morgenen og tænker… “det var ikke det billede jeg satte på som baggrund…” og når man så får et opkald bliver det noget i stil med, “hvad fanden… så tag dog den telefon… nåhh, hov.. øhh, det er sgu’ min der ringer!”

Men det er nok noget med at de ting jeg bruger som baggrund og ringetone ligger på memory kortet… og ikke selve telefonen… og så er det sikkert noget med at den engang imellem mister forbindelsen til kortet. (suk)

Jeg vil dog sige, i mangel af penge så er det jo okay. Den fungerer jo stadig.

Problemet er bare at jeg har lagt mærke til at dens tilstand har forværret sig drastisk på det sidste. Den har også slukket af sig selv en gang… og batteriet kan lige klare et døgn inden det skal oplades igen (DET er det værste…).

Dog har Lotte lovet at låne mig en telefon indtil jeg har råd til en ny… Lotte er sej :)

Valget om ny telefon står mellem Nokia eller Sony Ericsson. Problemet er at jeg ELSKER Nokia fordi det er så dejligt brugervenligt… Sony Ericsson er ikke! Til gengæld har Nokia et ry for at gå hurtigt i stykker (tell me about it!)…. det har Sony Ericsson ikke (tværtimod).

ARGH!!!!
Den nokia jeg har set mig lun på koster ca. 2900. fy for helvede…