Alter Ego

som det var, som det er, som det kunne være

Archive for July, 2007

så kom graekeren frem i mig: Rhodos, part 1

(jeg kan allerede nu se at jeg bliver sindssyg foer jeg får afsluttet det her indlaeg. det er et… svensk? keyboard med å, men ikke ae og oe … heh, I ved hvad jeg mener. jeg naegter at skrive ä og ö)

Vi ankom onsdag i 38 graders varme,… baaah… men poolen lå LIGE DER og så var der jo ikke mere at rafle om. Pool, solcreme, varme, vand, god mad… stikord for de sidste par dage.

Vi har dog lejet en bil fra loerdag til loerdag så vi kan komme ud og opleve oeen (hihi). Der er air condition i den og det er roev laekkert. Vi var i sommerfugledalen i går, og luftfugtigheden er enorm hoej (der plejer at vaere rigtig toert ellers, oev)… så selvom man render rundt i SKYGGE sveder man som et svin.

Men nok om det… historier må vente til jeg kan vise jer billeder… i dag skal vi til landsbyfest i den by min far voksede op i: Soroni. Der er AESELVAEDDELOEB!!!! (fuck et sindssygt ord med det her tastatur) I morgen hopper vi forbi Lindos, den hvide by, og med akropolis og det hele. yeah! glaed jer til billederne.

I oevrigt koster det 2 euro at bruge nettet en halv time her på hotellet… det er ikke så galt, men det betyder nok jeg ikke kigger forbi bloggen helt så ofte.

Ha’ en go’ sommer… nu hopper jeg i poolen :)

ps. Mine knaeskaller er udskiftet med myggestik :( …de er så store.

posted by Christina in Tilfældigheder and have Comments (2)

syndflod

en af disse tre ting fik bæret til at flyde over:

1/ allergi-udbrud –> kvalme
2/ mangel på ordentlig morgenmad –> kvalme
3/ mangel på søvn –> kvalme

(og en sidste mulighed:
4/ glæder mig så fandens meget til i morgen –> kvalme)

…jeg blev sendt tidligere hjem fra arbejde i dag pga. ovenstående 3 første punkter. øv!

Alt er mere eller mindre klar til afgang. Mangler bare at pakke de sidste ting, rydde lidt op i lejligheden.. overleve natten.. og så kører det :)

Vi bliver hentet i nat kl. 03:30 og så skal vi ellers bare ud til lufthavnen hvor flyet letter kl. 06:30. Jeg er sikker på jeg glemmer et eller andet… (mh…).

Jeg har 2 problemer der skal løses:

1/ Jeg kan ikke beslutte mig for om det er 03:30 i morgen tidlig eller 03:30 sent i nat… og derved heller ikke beslutte mig for om jeg skal tage mig en powernap senere på aftenen (og holde mig vågen)… eller gå tidligt i seng og få en 4 timers søvn (hvis jeg er heldig… glæder mig jo så meget).

2/ Og så er der jo rejse-påklædningen. Min tante ringede i dag (til min mor) og sagde at der i dag er 38-40 grader… og det er jo glimrende med lidt sol :) Men nu vi rejser så tidligt i morgenen/sent på natten, ja så er det sgu’ koldt i Danmark. Så skal jeg tage varmt tøj på så jeg kan holde klimaet ud i DK? Eller tyndt tøj så jeg kan holde klimaet ud når jeg lander på Rhodos…

…STORE problemer, I tell you!

posted by Christina in ferie and have No Comments

Spass i Haven

Der var gang i den da Ioannis og Anne og de to drenge var på besøg i mine forældres kolonihave i dag. Så her er lige et par nye billeder af de to knøse… de vokser så hurtigt…

Stefan 22/7-7
Stefan valgte at dyppe nyplukkede (og udpillet fra bælg) ærter i regnvand på havebordet før han spiste dem…

Peter 22/7-7

posted by Christina in Foto and have Comments (2)

Der er noget der undrer mig…

Observation:

Når der regner om morgenen, selv på en lørdag, er antallet af gæster/kunder i build-a-bear minimalt.

Det er IKKE fordi jeg brokker mig. En rolig lørdag her og der skal man ikke kimse af (lørdagene kan være ret hektiske som bamsebygger)… men alligevel undrer det mig at det kan gå fra Manisk Lørdag til … ja til Stay Away/Awake… (hvis I forstår det ordspil, hææh).

Det jeg ikke forstår er; hvad har regnen med en tur i build-a-bear at gøre? Ja, husene er lavet af pap, men vi deler gerne ud af plastikposer så de ikke bliver våde på hjemturen. Ja, Tivoli ligger nærmest på samme adresse og det er aldrig sjovt at tage i tivoli i regnvejr… men… der er dog trods regnen stadig monsterkø foran tivolis hovedindgang… så det er ikke DÉR de manglende gæster skulle komme fra.

Og det er egentlig heller ikke fordi jeg har decideret brug for at vide hvordan min observation sådan rent teoretisk hænger sammen… det var bare en undren… som nu blev til et blog-indlæg.

3½ dag til Rhodos. Woohooo!!!!

posted by Christina in Tilfældigheder and have No Comments

Klimaændringer der vil noget…

Jeg sad lige og stenede lidt på nettet og tænkte “hey, hvorfor ikke tjekke vejrudsigten for Rhodos de næste par dage… jeg sidder alligevel her… i Rødovre… og laver intet andet end at drikke Capri Sonne, se Tour De France og drømme lidt om Rhodos”…

…så det gjorde jeg!

Og jeg fortryder lidt…

Read more…

posted by Christina in ferie and have Comments (4)

ferie ferie ferie… aaaargh

Nu er der officielt under en uge til jeg sidder på Rhodos i mit badetøj… og spiser gyros, vandmelon, banana splits (flertal, ja!) og andet lækkert :)

Det er også i dag “de sindssyge 6 dage” starter. Torsdag – Lørdag – Mandag – Tirsdag arbejder jeg… og det kan godt være 4/6 dage er ikke meget for jer, men det er det for mig når jeg normalt kun er derinde 2 ud af 7 dage om ugen.

Fredag er stadig lidt fredet, og søndag skal jeg ud i forældrenes kolonihave og slappe af. Min bror kommer også og han skal jo have sin Roskilde Souvenir. (hans gæt: en spand mudder… hææææh)

posted by Christina in Tilfældigheder and have No Comments

sumpeland

…jeg har været lidt nede i dag! okay meget…

Jeg kan ikke helt overskue alle mine tanker, men kort handler det om at jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg skal gøre med mig selv, altså på fremtidsbasis. Det er første gang NOGENSINDE at jeg ikke vil have min sommerferie ender. Det er første gang at jeg ikke keder mig… (tiden går alt for hurtigt)… og det er første gang jeg har været BANGE for at juli blev til august og videre til studiestart. Jeg er rigtig rigtig bange!!! Og det er der kun en grund til

1. jeg kan ikke overskue at de næste par måneder højst sandsynligt kommer til at bestemme om jeg bliver akademiker eller ej…

Jeg starter på matematik (tilvalg) i slut august og går det godt, ja så er jeg endelig på rette fod igen. Men det har jeg sgu’ sagt så mange gange… og se hvor jeg er nu: jeg har opgivet mig bachelor projekt indtil videre. Jeg gider ikke sætte forventningerne oppe mere… ikke engang et lille håb der kunne være rod til lidt positiv energi. Jeg er rigtig rigtig træt af at skuffe mig selv gang på gang. For sandheden er den at jeg egentlig ikke brænder efter at være akademiker. Jeg gider ikke fancy jobs med vigtigper titler og stort ansvar… for det er ikke dér min lykke ligger. Det er det liv jeg vender hjem til efter en dag på arbejdet der udgør min lykke. Og så er det sgu’ svært at tvinge mig selv igennem et åndssvagt bachelor projekt som i bund og grund er røv spændende, men 20 gange så svært at få ned på skrift. KUN for at kunne klappe mig selv på skulderen og sige “så var de 4½ livsdrænende år alligevel det værd. tillykke, du har en humanistisk bachelor i rygsækken som du ikke kan bruge til en skid!”, for let’s face it. Ingen ansætter mig med bachelor i musikvidenskab…

næh. så skal det sgu’ være fordi jeg brænder for studiet og gerne vil lave mere og faktisk går op i det jeg laver. Og det gør jeg ikke. Ihvertfald ikke lige nu.

Og så tænker jeg: “hvad fanden skal jeg så lave?” og det frembringer bare tårer. Mindst ligeså meget som når jeg tænker, “jeg skal bare overleve det næste år på matematik og så lige indhente det dumme bachelorprojekt samt brugsklaver…”

Så nu har jeg droppet bachelorprojektet som mit sommerprojekt og i stedet forsøge kun at se frem til Rhodos (tager afsted d. 25.) og nyde min ferie. Og så ved jeg ikke om jeg tør lade mig selv tro på at jeg sagtens kan klare 3x8timers dage på matematik det næste år… faktisk vil jeg slet ikke tænke på det nu… ihvertfald FORSØGE ikke at tænke på det.

…og sådan blev en kort tanke alligevel lidt lang :/

posted by Christina in Hverdag,nederlag,studie and have Comments (2)

så er roskilde festival 2007 billederne oppe!

Jeg har valgt at kyle dem op på mit picasa-album … som findes her: Christinas Picasa Roskilde 2007 Album

Der er f.eks. billeder af mig bag orange scene… og andre sjove ting og sager:


Fra Roskilde Fest…

posted by Christina in Foto,WWW Universet,rf07 and have Comment (1)

ferie…

Jeg har aldrig længtes efter ferie så meget som jeg gør lige nu… jeg har forsøgt mig med opgaven i dag – tænkte, hvis jeg nu tog fat i det letteste først, altså præsentationen af myspace,… ja så ville det være piece of cake.

…og jeg mere jeg sidder i det, jo mere hader jeg mig selv for ikke at holde den pause jeg egentlig har brug for. Jeg er nok det svageste menneske i verden…

…og det er nok fordi jeg hele tiden tænker på hvor jeg skal bo i 2 uger fra d. 25. juli!

posted by Christina in ferie and have No Comments

Reportage Fra Mudderet på Roskilde…

Jeg er endelig ved at komme mig over det store fysiske nederlag jeg led efter hjemturen fra Roskilde. Dvs. jeg er ved at få sovet ud og jeg har ikke nær så ondt over det hele længere…
…så nu er det jo ved at være tid til mindes de gode tider på Roskilde 2007 :)

Ã…rets store tema var … ja, mudder! Så her følger et par billeder og en video af mudderets tilstand hhv. tirsdag og onsdag… husk at den store skylle (med ca. 50 mm regn) faldt torsdag… bare hav det i tankerne!


Vest – Tirsdag
Vest tirsdag

Vest – Onsdag
Vest onsdag

Og her er jeg mens jeg går gennem mudderet i Øst onsdag eftermiddag… det skal lige siges at det i mange områder er dobbelt så dybt i Vest på samme tid (FØR skyllen om torsdagen).

Klik på play selvom den ikke viser et billede af første klip… (den burde virke!!!)


posted by Christina in Foto,rf07 and have Comments (2)