I mellemtiden lytter jeg ekstremt meget til en vokalgruppe fra et universitet somewhere i usa. Kun piger. Det lyder sådan her (og jeg bliver især meget meget glad omkring 1:38-40 stykker!). De kalder sig i øvrigt “Noteworthy”…

Hvis man er nysgerrig, så har jeg samlet en spilleliste på grooveshark med deres cd-indspilninger (minus det nyeste album, desværre… det er i øvrigt helt fantastisk).

Tag jer god tid, der er nogle virkelig fede arrangementer ibland. Og deres beatboxer er heftig god til sit fag!

Resten af ugen…? so-so. Træt, træt, træt krydret med den udsøgte evne at ligge og kigge i loftets mørke… og det er ikke just livsbekræftende, så det er blevet til at jeg går lidt senere i seng end jeg burde, men så er jeg til gengæld også ekstremt træt, træt nok til at falde i søvn hurtigt. Det er vist ikke helt sundt at gøre det på den måde.
Måske det bare er vejret der har kickstartet en præmatur og i øvrigt ganske uvelkommen vinterdepression. Go away!?

I går aftes havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse i indre kbh. Jeg var på vej hjem fra en fest med fodboldtøserner/-gutterne og ventede på natbussen. Og lad mig lige først sige at jeg er mega utilfreds med at stoppestedet er flyttet fra the area formerly known as HT-terminalen aka Busterminalen aka Grim Grim… Grim klods ved Rådhuspladsen (you will not be missed!) til taxaernes nye yndlingssted foran Rosie McGee’s og Streckers, I ved, starten af vesterbrogade. Når nattelivet starter er det i mine øjne det mest ubehagelige sted i kbh – det slår Istedgade!

Da jeg ankommer til stoppestedet er episoden allerede godt i gang. Jeg observerer en mand holde en kvinde nede på asfalten ude foran Rosie McGee’s. Hun protesterer højlydt, og jeg vælger at nedstirre manden fordi jeg gerne vil gøre ham opmærksom på at der er vidner. Det var så min fordom. My bad! Det viser sig at manden er en (dør)vagt, politiet kommer anstigende med blink samt følge af en ambulance 10 sekunder senere. Kvinden bliver lagt i håndjern, og efter at have observeret hendes groteske opførsel kan jeg kun antage at hun er høj på stoffer.. eller måske bare en godt og grundig voldelig arrige dame. Begge dele er lige skræmmende. Der kommer flere og flere til (det er trods alt et busstoppested). De fleste observerer bare at kvinden ligger (på maven) på jorden og politimændene bøjer hendes ben op for bedre at kunne holde hende nede. Hun ligger og råber “hjælp mig! hjælp mig!”. Så kommer der fanme en gut hen og siger “Jeg er advokat, mand!” og beder sin ven om at filme hele seancen på sin mobil.
Aftenens fordom nr. 2: Politiet misbruger deres status og er unødvendigt voldelige. “Advokaten” og hans ven har bare ikke set det optrin hun lavede et par minutter forinden… så det er jo let nok for dem at dømme politiet. Det er til at brække sig over.
I midten af alt det her fanger jeg i øjenkrogen at en bevidstløs man bliver lagt på en båre og smidt ind i ambulancen. Der kommer en lægebil til, lægen hopper ind i ambulancen, der går laaaang tid før ambulancen kører afsted… med udrykning.
Jeg kan slet ikke overskue hvad jeg skal tænke om alt det her. Jeg ved bare at jeg havde det fysisk dårligt da min bus endelig kom… Stive/meget fulde mennesker, folk der tager stoffer, det er noget jeg tager stærkt afstand til. Jeg magter det ikke. Mange mennesker skifter fuldstændig karakter når de drikker, til en grad hvor jeg ikke længere kender dem… og det er så mega ubehageligt at være vidne til. Utilregnelighed. Hvem er du i virkeligheden!

Øv

Såeh…
Jeg ved ikke helt hvordan, men jeg blev lidt inspireret til at samle en håndfuld sange som har lagt bund for “ugens soundtrack”. Musik gør mig glad… selv de triste sange. Selvterapi. Til deling. Til alle jer der har brug for at overdøve tankerne for en kort stund.

1. Tina Dickow – Back Where We Started : fordi jeg har forelsket mig i det nye intense, lækre beat… og strings…! Violin-passager er min store svaghed… (ny indspilning fra Welcome Back Colour)
2. Tegan and Sara – The Con : jeg er lige nødt til at citere en kommentar fra youtube-siden; “This song is filled with all sorts of win”.
3. Tegan and Sara – Like O, Like H : live, sydney 2009
4. Missy Higgins – If I Could Start Today Again : en Paul Kelly Tribute, faktisk… men hun synger den bare så smukt!

alle links er til youtubevideoer og åbner i nyt vindue

Lav din egen Roskilde Poster her: http://www.roskilde-festival.dk/postaface/

Jeg har de sidste mange dage fået lyttet programmet lidt igennem. Det fungerede på den måde at jeg lyttede til de mest populære hits på youtube. Jeg har dermed også lavet en youtube playliste. Det er med alle de navne jeg mægtig gerne vil se, og så alt det der måske vil overraske, måske ikke, men det skal helt klart have en chance hvis det passer ind i programmet :)

So here goes. Gi’ den en chance :)
Er der noget du synes jeg mangler?

Af navne jeg glæder mig ekstra meget til kan der nævnes:
Jack Johnson, Robyn, Dizzy Mizz Lizzy, Beat Torrent, The Prodigy, Prince, Gorillaz… og Pendulum. Der er sikkert flere :)

Jeg glæder mig! That’s all! 30 dage :)

men øhh… Band Of Horses og Regina Spektor er little drops of heaven i dagligdagen, og det vil jeg gerne dele med jer:

Jeg misunder de af jer der har en mærkesag i livet – en drivkraft der af ren og skær nysgerrighed bærer jer fremad mod det I søger. Jeg ved ikke hvad jeg kæmper for. Jeg ved ikke hvad jeg vil udrette. Men jeg er kommet frem til at det er helt okay. Måske mine drømme er de små ting der fylder dagligdagen med smil. Måske jeg er rigtig glad for at bo hvor jeg bor fordi jeg ved det ikke er for evigt, fordi jeg ved at “mit endelig hjem” stadig er en rejse jeg kan tage på. Måske jeg er ekstra glad for at jeg kan tage til Skotland til sommer vel vidende at det IKKE udelukker drømmerejsen til USA og Australien. Måske jeg glæder mig til at tage alle de ting skridt for skridt.

En klog dame sagde til mig at livet er en rejse der når sit mål når man dør – og det er rejsen der er den vigtige. Det er i processen man lever! Den filosofi kan jeg godt lide. Et skridt ad gangen, en glæde ad gangen :)

I morgen står den på Fredagsrock i Tivoli med The Blue Van.

…for det er lidt komisk.
Det er lidt mit liv lige nu – et puslespil hvor jeg får linjerne til at gå op ved at samle brikkerne fornuftigt. Problemet er fundamentet. Det passer ikke til brikkerne der hører til. Eller måske det er brikkerne der er problemet – det passer ikke til fundamentet.

Så hvad gør man… finder man nogle brikker der passer til fundamentet, eller finder man et fundament hvori brikkerne passer ind?
Det er fanme nu, der skal til at ske noget – jeg er træt af at ramme forkert.

Så nu er vi i gang med 3. sæson. Jeg har tidligere nævnt på twitter at det Anna vinder fordi hun har færøerne bag sig. Det var mest ment for sjov fordi færøske deltagere har det med at vinde danske mainstream talentkonkurrencer (Hende der fra stjerne for en aften (was it?)… Gudrun? Vigdis vandt “Kan Du Danse…”… og Linda vandt X Factor). Statistikken holder! Heldigvis handler X Factor ikke om statistik.

Jeg vil ikke komme med mit bud på en vinder endnu. Der er sgu’ nogle fede profiler med i denne omgang. Jeg er personligt hel vild med Thomas… OGSÅ selvom han fyrede op for en Coldplay sang (hold dig fra klynkerock, dammit!). Og Daniel er så dejlig positiv. Jesper har mega potentiale – lad os bare håbe han ikke laver en Lucas (arrogancen, remember? Jeg havde så meget ret i at DK ikke kunne li’ det! Det var tilmed i medierne). Anna synger fantastisk; hendes udfordring er at undgå at virke for gammeldags i sangstil… men okay, Duffy gjorde det. Vi får se. Tine overraskede mig meget i fredags. Hun fik masser af følelse frem… og så i en Pink sang. Det er sgu’ cool. Jeg tror hun kan nå langt.

Grupperne. Ak! Det er altid dér det sker – på godt og på ondt. Jeg kan godt li’ idéen med The Fireflies. Hvis nu bare de *forhelvede* havde valgt at gå folk/pop vejen i stedet for country/pop. Det holder ikke i DK… UANSET hvor populært det er i USA. In-Joy er fesne. De synger godt, men de er fesne. Hvornår har et (dansk) boyband nogensinde hittet i DK? Det nærmeste var 45 degrees i slut 90′erne … og dem er der sikkert ikke nogen af jer der kan huske. Og så kommer vi til 8210. Jeg kan og vil ikke være objektiv her. Jeg ELSKER 8210. Jeg vil ikke udtale mig om hvem jeg synes skal vinde for det er alt for tidligt at udtale sig om nu. Men for hvad de står for er de helt fantastiske.

Så her kommer lidt propaganda og lidt til debat:
Jeg fandt en artikel på dr.dk om hvorvidt det er snyd at bruge autotuner i X Factor eller ej. I kan læse den her. 8210 er blevet kritiseret af sure “haters” for brugen af autotuner i live showet i fredags. De sang ‘Tik Tok’ (Ke$ha) hvor der i øvrigt bruges autotuner…

Faktum er at de præsterede en fantastisk omgang energi. Det LØD godt!!! Det så godt ud. De overraskede.
Så hvorfor er det så forfærdeligt at 8210 bruger autotuner??

Jeg synes det er et interessant spørgsmål. Det fortæller mig at folk der ikke ved en skid om branchen er mega dobbeltmoralske (artiklen fra DR understreger min pointe rigtig godt). Det fortæller mig at den danske befolkning mangler musikalsk opdragelse (Damn you, Bertel Haarder og Brian Mikkelsen!). Og så fortæller det mig at folk har ondt i røven over at 8210 rider på en bølge af succes.

Her er et par kommentarer til overvejelse:
1) Var det den rette der røg ud i fredags? Hvis ja, quit whining!
2) Et hurtigt kig på 8210 og The Fireflies facebook fansites viser at 8210 har pt. 6169 fans mens The Fireflies har 1795 fans. At en som Jesper har 24000+ fans er irrelevant. Pointen er at 8210 ikke er så upopulære som mange går og håber på.
3) En poll på DRs hjemmeside spørger “Hvem overraskede dig mest ved første liveshow?”. Her topper 8210 med 30% hvor Tine får 23% af stemmerne, Anna får 11% og Jesper får 10%. De resterende navne (inkl. værten) får altså tilsammen de resterende 26%.

4) …og en sidste ting: Forestil jer Asian Sensation og en autotuner. Nej, vel?

Tænk over det…

Missy Higgins – The Special Two

Jeg har selv først lige opdaget hende. Måske jeg kommer med flere eksempler når jeg har lyttet lidt mere :)