Jeg har en kollega ude på novo som er født og opvokset i Rusland. Hun har tidligere på sommeren (jeg benægter stadig at efteråret har ramt dk) været på ferie i sit hjemland og tog noget ganske finurligt med hjem. Historien er som følger: Vores afdeling havde en aftale om at man tog øl med hjem fra diverse lande man nu har besøgt i løbet af sommeren, og dette kulminerede så i gårsdagens arrangement hvor der var pizza og ølsmagning og whatnot. En ekstra detalje til historien er at jeg ikke var med…

…og det er så her at min russiske kollega kommer ind i billedet. Hun havde taget hvad hun selv kalder “ølsnack” med hjem til formålet. Og øhh… når jeg siger TØRFISK, så lyver jeg altså ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end at mine øjne var ved at trille ud af hovedet da jeg så følgende på arbejdet i dag:

Med andre ord; når du nu sidder og nyder en øl, så grib dig en tørret fisk at gumle på… russian style!

Jeg klikkede ind på billetlugen kort efter at have sikret mig billetterne, bare for at følge med i hvornår der blev udsolgt… og jeg fik så dette billede:

Ifølge Tim himself røg de på 15 sekunder!!!
(Ekstrakoncerten røg på 1 minut… ). Jeg vidste det ville gå hurtigt… meeeen det her er jo sindssygt!

Jeg tør slet ikke kigge på min konto før lønnen kommer ind på fredag (puuuha)…

screen-print fra min facebook-feed…

Bare så I ved det!
(Ham Tim gør det altså heller ikke let at ignorere muligheden for ekstremt hurtigt udsolgte billetter!).

Jeg tænker det bliver endnu en søvnløs nat… (der har været 3 af dem i træk… so far).

jeg går tættere på…

2) “fuck fuck fuck FUCK!”
Årsag: jeg identificerer den aflange brune plet til at være en lækage på radiatoren

3) “hvad gør jeg, hvad gør jeg? jeg ringer til mor…”
Årsag: jeg tænker at mine forældre må have været udsat for noget lignende… det må de da! forældre ved alt! ALT!!!

4) “…øhh… hvor er varmemåleren? godt der kommer en mand fra Brunata og afmåler varmen snart… Argh, det e r sgu’ da d. 7. i dag… han var her i dag?”
Årsag: brikkerne begynder at falde på plads

5) “Hvorfor ligger varmemåleren ovenpå radiatoren? … det er sgu’ da ikke en lækage… varmemåleren er bare faldet af…”
Årsag: mine øjne er muligvis begyndt at justere sig nattens mulmer mørke

6) “HVORFOR HELVEDE HAR MANDEN IKKE SAT LORTET PÅ IGEN INDEN HAN GIK????”
Årsag: jeg har manglende sympati for håndværkere der besøger mit hjem efter min væg mellem soveværelset og badeværelset engang fik sig to enorme huller (hele vejen igennem!) pga. inkompetente håndværkere.
link til daværende blog/blogindlæg om hændelsen

7) “…”
Årsag: der er intet tilbage at gøre end at ryste på hovedet og ringe varmemesteren op i morgen…

Samtalen endte hurtigt på ris á la mande. Her følger et uddrag af vores dialog:

Mig: “har du smagt ris á la mande før?”
Stefan: “Ja! Da jeg kun var en lille baby. Og jeg havde 2 tænder. De var så skarpe at de kunne skære mursten over!”

“… hæftigt”, tænkte jeg!

Hvad med; Once a loser, always a loser ??

Det der med at man aldrig ændrer sig, det er der mange der fast og holdent tror på. Noget jeg selv ihærdigt prøver at undgå – altså at dømme folk på deres fortid. Nogle gange sker det dog alligevel. Man er jo ikke perfekt (heldigvis!).

Det allersværeste er dog at fortælle sig selv at man ikke er det samme ynkelige usynlige taber-fjols man var i folkeskolen… – noget jeg har lidt under i lang tid – … og det er sådan noget jeg ikke kan li’ at snakke højt om. Men ja, jeg var et af de lette mobbe-ofre i folkeskolen, indtil jeg begyndte at lukke mig selv inde… ja, i mig selv, hvilket betød at jeg blev til en af “de usynlige”, en af dem der aldrig blev hørt.. for øhh… jeg kunne ligeså godt IKKE have været i rummet. Det ville folk ikke lægge mærke til. En af dem man aldrig husker…

…og så alligevel…

Så tager man (læs: mig!… og Laura) på Fisketorvet for at tage i biffen. Der skulle selvfølgelig indtages lidt mad inden hvilket resulterede i at vi tog forbi den der INDIANA mexican ting der ligger i bunden (*). Der var en mand – jeg TROR han er ejeren… – og selvom jeg kun har spist der (med Laura) en… 3-4 gange… og det er rigtig rigtig længe siden sidst (november, tror jeg)… SÃ… KAN HAN FANME HUSKE MIG!!!!!! Det er MIG han hilser på… ikke Laura… det er også MIG der får komplimenter som “dit hår sidder godt i dag!”… ikke Laura. HVAD SKER DER FOR DET?????

…jeg er jo den usynlige…

det er fanme underligt! Og det er ikke engang første gang at det sker… Der var også en gut på et pizza-buffet sted inde på strøget der kunne genkende mig da jeg et par måneder senere besøgte stedet igen.

Og på Roskilde Festival var der en dame der vendte sig om og sagde: “NU ved jeg hvor jeg har set dig før!!!… BUILD-A-BEAR!!!!!”

… det er EN ting. En anden ting er… hvad får hende til at have brug for at ytre sig om det? Jeg er stadig målløs…

Pointen er at jeg ikke kan forstå hvorfor jeg bliver genkendt alle mulige steder. Det er både på godt og ondt. For selvom jeg ikke kan li’ den person jeg var dengang i folkeskolen (alene og glemt!)… så er det stadig en stor del af min identitet at jeg ikke bryder mig om at være centrum for folks opmærksomhed. Stort paradoks!

(*) Københavnere ved hvad jeg snakker om! Mark gør også… det var dér han engang valgte at grine af mig efter at have sat sig ved siden af mig således at luftrummet i betrækket på bænken vi sad på satte min krop i gang med et lille “hop”… crazy stuff…

72 munke vil hjælpe Amy Winehouse

Jeg tager til Berlin på søndag, og derfor har jeg et nyttigt fact til jer.. om Berlin.. :

Den første bombe der faldt i Berlin i 2. Verdenskrig dræbte en elefant i zoo!

Ja så ved I det!

Og jeg fortryder nok det her, MEN HVAD ER DET????

Jeg har ikke gjort noget ved den da den jo har siddet pænt stille… Problemet er bare at den i dag så umådelig stor ud. Altså, den er jo nok vokset :(

Yderligere så den sit snit til at BEVÆGE sig. HVAD ER NU DET? Ja, den tog sig en hyggegåtur henover loftet… en lille fin cirkel og tilbage til sit hjørne igen. Og det vækkede selvfølgelig dens rastløshed – og er der noget jeg kender til, så er det rastløshed, hvilket var derfor jeg blev nødt til at reagere. Den tog ENDNU en gåtur, den kom tættere og tættere på… og da den var på vej om bag højttaleren, ja så overskred den min intimsfære og ja, jeg var nødt til det,… jeg kastede en avis efter den.

Avisen ligger nu på gulvet. Jeg kan ikke se et edderkoppelig… eller pletter på væggen… så jeg ved ikke hvor den er nu. Død eller levende?! Lidt af hvert? Den kravler ihvertfald ikke rundt i loftet længere… eurgh!

Jeg kaldte ham Brian 2.
Laura kaldte ham Olfert.

Nå, men jeg var på arbejde i dag… og ja nu starter det jeg ville sige til at starte med… og jeg fik et gavekort til den nye Cold Stone is-butik der er åbnet i Tivoli (ja, det er mindst lige så amerikansk som build-a-bear.. men fuck hvor det smager godt!). Det var en slags præ-åbningsdag, og fordi de først officielt åbner i morgen tog de kun imod gavekort i dag (ikke betalende kunder) og DER VAR FRIT VALG PÃ… ALLE HYLDER. Og nogle af jer ved måske godt at jeg er laktose-intolerant.. så is er ikke altid det smarteste træk fra min side, medmindre det er yoghurt-is… eller is lavet på skummetmælkspulver eller andet laktose-fattigt mælkeprodukt :D Og fordi jeg er et meget svagt menneske så valgte jeg en cookie-dough-something-something-jeg-ved-ikke-hvad-den-hed-men-der-var-RIGTIG-lækker-vanilje-is-i-…og-kanel-i-blanding. Og så var det hun spurgte mig: “skal det være “I like it”, “I love it” eller “I gotta have it”? Og jeg så meget underlig ud i hovedet og hun forklarede pænt at det var størrelserne… og jeg siger det igen, JEG ER ET SVAGT MENNESKE, for selvom jeg godt ved at det ville være taktisk smart at vælge en LILLE størrelse, ja så valgte jeg den store. Fanme! Den var jo gratis. Og jeg var NØDT til at se hvad der SÃ… ville ske :D

Hele pakken, ikk’?

Konceptet er at de tager en klat is med to “flade skeer” og smider den på en “kold sten” (bordet) og derefter propper diverse ønsker i isen og så blander de det godt og propper det i et bæger, evt. en fin vaffel i bægeret (under isen) også. Yep. (der er faktisk lidt build-an-ice-cream over det… okay meget)

Jeg har taget et par fine billeder af min oplevelse i dag. Se selv:
Jeg vil dog lige have lov at sige at jeg faktisk ikke rigtig mærkede til isen.. så måske det ER noget skummetmælkshalløj de bruger til deres is? Jeg håber :D for det er ikke sidste gang jeg har besøgt Cold Stone…