Jeg har været mega ustabil de sidste 3 uger. På alle tænkelige måder. Jeg tror det begynder at lysne… de grumme spørgsmål er blevet besvaret. Jeg er nået dertil hvor jeg kan se sådan én her,… og grine :)

…for det er lidt komisk.
Det er lidt mit liv lige nu – et puslespil hvor jeg får linjerne til at gå op ved at samle brikkerne fornuftigt. Problemet er fundamentet. Det passer ikke til brikkerne der hører til. Eller måske det er brikkerne der er problemet – det passer ikke til fundamentet.

Så hvad gør man… finder man nogle brikker der passer til fundamentet, eller finder man et fundament hvori brikkerne passer ind?
Det er fanme nu, der skal til at ske noget – jeg er træt af at ramme forkert.

Jeg holder lige en pause fra bloggen mens jeg finder mig selv igen…

Jeg købte min ps2 i Fields – dengang de havde åbningstilbud. Jeg er en sucker for spillekonsoller, og især sonys. Jeg har svoret ved ps2 indtil for nylig hvor det gik op for mig at der bare ikke produceres nye spil til ps2 længere. Det største tab er at jeg ikke kan købe Beatles rockband :(

…det var meget hårdt for mig at jeg i så fald var nødt til at spendere 3-4000 kr for at opgradere til ps3 – det er sgu’ mange penge BARE for at spille beatles rockband. Men så skete der en underfundig ting – Laura fik en wii. Og beatles rockband er nu en mulighed igen. w00t w00t.

Forleden prøvede jeg Assassin’s Creed II på en vens ps3. Og det var så fantastisk at jeg pludselig begyndte at savne sonys spillekonsoller helt ufatteligt meget. Jeg har nemlig en nintendo ds. Og det var meningen at det skulle være mit vindue til nintendos verden mens ps2′eren var vinduet til sonys verden. Og du tænker sikkert, “hvad har dit materialistiske gamer-liv med velgørenhed og hamstersnack at gøre?” … og svaret er “ikke særlig meget… endnu!”. Det resulterede i øvrigt i at jeg kom til at investere i en psp (det er noget lækkert lir!!!).

Ps2 er død. Udviklingsmæssigt. Den virker faktisk stadig. Og jeg nægter at smide den ud. Så jeg tænkte at jeg ville donere mit ps2-lir til… nogen. (Aha! velgørenhed…). Jeg tænkte med det samme at der må være et børnehjem/ungdomshjem/whatever i nærheden som godt kunne bruge sådan noget (der er både guitar hero og rock band trommer). Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte med et lede.

Så hvis I har et par tricks i ærmet må I meget gerne dele… !!!!
Kender I nogle lokale børnehjem der godt kunne bruge lidt “liv i gaden”? Andre idéer?

I mellemtiden er jeg noget så forarget. Jeg var forbi Zoo Zity i dag – jeg havde lidt tid at slå ihjel. De har fået en masse varer hjem siden mit sidste besøg. Det er en god ting, i øvrigt!!! (der var nærmest intet på hylderne i august). Jeg tænkte jeg ville finde lidt snack til Logan… og her starter forargelsen. Der er sukker i langt det meste af det gnaversnack zoo zity sælger. Sukker og farvestoffer Hvad sker der for det? Især dværghamstere får rigtig let diabetes… så lad os endelig proppe dem med sukker… Der er garanteret ingen der læser indholdsfortegnelsen på sådan noget. Jeg endte med at købe nogle tørrede frugter (æble og banan) – spændende om Logan gider æde det… han vil allermest bare have jordnødder og solsikkekerner… han hamstrer (get it?) de to ting allerførst hver gang han får mad. Det lille madsvin.

Jeg har tilføjet en ‘tab’ i topmenuen med titlen “2010 Review”. Det er nu ca. 3. år i træk hvor jeg har tænkt tilbage på året der gik med ordene: “Den bedste film sidste år var!” Og jeg har på ingen måder kunne tænke længere tilbage end knap en måned… og jeg var pludselig i tvivl om mine minder var fra i år, eller året før.

…måske er det tidlig senilitet. Det er en mulighed jeg ikke vil udelukke. Men uanset årsagen til min manglende hukommelse, så har jeg taget forbehold for 2010. På siden finder 2010 i brudstykker. Hvilke film får jeg set? Hvilke cd’er køber jeg? Hvilke bøger læser jeg? Hvilke koncerter kommer jeg til at opleve? Det er nogle af de kategorier jeg har gjort klar til, og jeg er sikker på der nok skal opstå flere med tiden :)

I mellemtiden er det gået op for mig at det er så meget lettere at reflektere over dagens hændelser med en netbook på skødet. Speaking of netbook; Lenovo’en er ankommet til Døgnposten – brevet med stregkoden er her ikke endnu, men den kommer forhåbentlig i morgen :)

Den her nye dille med 3D film i biffen har sat mig på en mission. Jeg har aldrig kunne se 3D effekten i 3D billeder og 3D biografer. Jeg har prøvet et par gange… og når jeg får de der briller på kan jeg godt se et klart billede (intet er sløret eller i flere lag). Jeg får bare ingen fornemmelse af at tingene stikker ud fra lærredet. Så når folk skriger fordi de tror de får en dåse/minigolfbold/andet i hovedet, så er den i min version stadig på lærredet i samme niveau som alt andet.

Og det er jeg rigtig ked af :(

Min mission er altså at finde ud af hvorfor jeg ikke kan se 3D effekten og om det evt. er noget der kan rettes op på.

Jeg har altid haft et problem med en muskel i mit ene øje (grundet et tryk ved fødslen) hvilket har resulteret i at det ved fokus på noget specifikt – tæt på som f.eks. en bog – eller ved især trætte øjeblikke har gledet ud til siden. Det er rimelig freaky. Jeg kan gøre det på kommando fordi det bare handler om at slappe af i øjet… Pointen er at jeg altid kun fokuserer med et øje ad gangen. Hvis jeg bruger det “sunde” øje (hvilket er sjældent fordi det er nærsynet) så kan jeg mærke at det andet glider ud til siden. Jeg har mange barndomstraumer i form af ikke at turde se folk i øjnene af den grund, fordi jeg som lille faktisk kun brugte det “sunde” øje (da var det ikke nærsynet).

Det er altså en lettere kompliceret sag at forklare.

Jeg har efterhånden vurderet at det er dybdefornemmelsen den er helt galt med. Jeg tror jeg har læst mig frem til at det kaldes stereosyn. Og det fungerer ikke så godt i mit tilfælde.

Jeg gik også til øjenlæge da jeg var lille. Jeg hadede hvert minut. Lægen tvang mig til at fokusere på en pind med papegøjer på – en pind han rykkede tættere og tættere på min næse indtil mit “defekte” øje gled ud igen … og han tvang mig til at glo i 3D bøger med spørgsmålet “hvad kan du se?” hvortil jeg svarede “en masse prikker” som resulterede i et “det skal forestille en bold.. kan du ikke se det? den er lige her” hvortil jeg måtte svare nej.

Jeg har da også forsøgt mig med de fine 3D diagrammer (de bøger var et hit dengang jeg gik i folkeskole)… det har jeg heller aldrig fået til at fungere. Jeg ser bare det samme mønster om og om igen, måske med lidt variation her og der.

Her til aften fandt jeg lige en side med 3D diagrammer. Laura dyrkede disse i stort omfang da hun var lille, så jeg testede straks hendes evner. Hun kunne se 3D billedet indenfor 10 sekunder. Frustrerende! Jeg er 26, jeg mangler stadig at se et. Og sød som hun jo altid er, prøvede hun at forklare mig hvordan det så ud. Hendes fakter fik mig til at spørge ““stikker det ud af skærmen?”… og der kom bare et selvfølgeligt JA tilbage. Jeg er meget skuffet over jeg ikke kan opleve det. Det må være vildt at se, tænker jeg.

Det er frustrerende. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på om jeg måske ser verden på en anden måde end “normalt”?

Jeg tester nogle gange mig selv ved at sætte tommelfingeren op foran næsen (en centimeter, vel) med neglen ud for øjnene. Jeg bruger AL min koncentration på at fokusere på neglen med begge øjne. En sjælden gang imellem kan jeg holde fokuset et par sekunder. Og hvis jeg holder fokus på neglen mens jeg holder et objekt, f.eks. en kop, ca. 20 centimer bag tommelfingeren og flytter koppen fra side til side… så synes jeg at der sker noget med dybdeskarpheden der er lidt vildt. Jeg kan ikke forklare det. Jeg ville bare ønske jeg kunne holde det fokus lidt længere så jeg kan nå at få et bedre billede… you know? det gør nas inde bag øjnene og i panden når jeg gør det for længe :(

… er jeg den eneste der er helt håbløs med de der 3D diagrammer?
Hvad ser I?
Her er en samling…
http://www.eyetricks.com/3dstereo.htm

Jeg blev opfordret til at lave denne liste på Tina Dickow forummet… jeg fyrer også lige op for den her:
Hvis I laver en lignende liste må I gerne sende mig linket.

—-
“… hvordan griber man det her an?” Jeg valgte at glo min cd samling igennem og notere mig de albums der har betydet mest for mig de sidste 10 år. Cd’er jeg af gode grunde har slidt mine højttalere godt op. Denne liste er således en 100% subjektiv top 10 liste over de vigtigste albums i mit liv siden 2000.

Jeg fik lavet en fin liste på 15 titler hvoraf en – Red Hot Chili Peppers “Californication” – viste sig at være fra 1999. Det var ærgeligt… den havde ellers nået min liste for dens genialitet og for RHCPs fantastisk funky rock

Jeg kigggede på de resterende 14 og kunne konstatere følgende:
Bortset fra 2 albums (hvoraf kun den ene nåede top 10) er det hele noget jeg har lært at kende fra 2004 og frem … og det er selvom 50% er fra 2000-2003. Det interessante ved min liste er at den dækker over et årti der har været altafgørende for min musikalske udvikling. I gymnasiet var jeg stadig meget grøn, havde kun spillet guitar et par år, blev student i 2003 og var første gang på Roskilde i 2004. Det var ca. dér min musikalske rejse begyndte.

Min liste ser således ud (kronologisk, som camilla, for jeg har ikke lyst til at rangere dem). Og med anekdoter…

(2000-2009)
Top 10 Albums

1. Norah Jones “Come Away With Me” (2002)
Jeg så en fantastisk reklame på tv og tænkte, det er sgu’ en fantastisk stemme hende Norah Jones har. Dengang var der ikke youtube, så jeg købte straks cd’en. Dette album er helstøbt. Der er ikke en sang på det album hvor jeg tænker “skip”. Det er vellydende, det er smukt skrevet og det rammer en perfekt grænse mellem den fine pop og den lækre jazz. Norah Jones er en af de få der har formået at gøre jazz’en let tilgængelig for dem med mainstream ører. Det var en stor præstation i 2002.
…Det var også ca. her jeg holdt op med at lytte til Solid HarmoniE og ‘N Sync (det eneste rigtige boyband!!! haha). Dette album er en milepæl i min musikalske udvikling.

2. Jamie Cullum “Twenty Something” (2003)
Jeg oplevede første gang Jamie Cullum på Roskilde ’05. Han lavede samme trick som Norah Jones – gjorde jazz’en tilgængelig for “pøblen”. Det fede ved Jamie Cullum er at han er en fantastisk performer der hopper på klaveret og whatnot. Jeg overvejede kort at bytte “Twenty Something” ud med det senere album “Catching Tales” (2005) med det argument at der er flere selvskrevede sange på det senere album. Men trods lækre sange som Photograph og London Skies, så synes jeg alligevel at “Twenty Something” er mere helstøbt. Han har en ufattelig evne for at lave lækre covers af gamle jazz sange… og det er i nyskabende arrangementer der netop formår at gøre jazz’en ny og moderne uden at være “heftigt for ørerne”.

3. Tina Dickow “Notes” (2003)
Roskilde ’04. Tina Dickow på den lille Pavilion scene en søndag eftermiddag. Jeg var målløs og dybt rørt. Jeg havde aldrig hørt om hende før, og var kun til koncerten fordi roskildeprogrammet solgte hende godt med ord som vinder af Steppeulven og singer/songwriter. Det var i øvrigt i den periode hvor jeg virkelig eksperimenterede med sangskrivning selv… Anywho, jeg købte straks “Notes”, lyttede cd’en igennem og tænkte “hvis jeg skulle lave en plade, så skal den lyde sådan!”. Notes står for ærlighed og sårbarhed og er et bevis på at selv små ting kan betyde noget stort. Det er et vigtigt budskab i vores samfund i dag… væk med alt det overfladiske og materialistiske – frem med mere af samme skuffe som Notes.

4. John Mayer “Heavier Things” (2003)
Jeg havde meget svært ved at vælge hvilket album der skulle på listen, men en ting var sikkert; John Mayer har haft en stor rolle i min musiksmag de sidste 3-4 år. Hvis jeg skulle sætte en cd på lige nu, så bliver det Heavier Things – og på dette grundlag blev det den frem for Room For Squares. Heavier Things er lækre popsange blandet med hans fantastiske guitarspil. Ikke helt så mainstream i lyden som Continuum… og måske lige præcis derfor er Heavier Things bedst i mine ører – jeg kan godt li’ det lidt kantede pop. Ikke for pænt.

5. zero 7 “when it falls” (2004)
Jeg lytter ikke til meget elektronisk musik. Men alligevel var jeg nødt til at smide denne genre på listen. Det er vigtigt for mig at have et bredt kendskab til musikgenrer og stilarter… og elektronisk musik har en helt anden bunke af virkemidler end singer/songwriter stilen som jeg ellers befinder mig bedst i. Og en sjælden gang imellem er der et fantastisk talent der formår at ramme plet. Zero 7 er et af de navne. Mike Sheridan er et nyere eksempel.
Jeg var tæt på at vælge Mike Sheridans “I Syv Sind” som et bud på det bedste elektroniske album… og måske jeg ikke helt kan definere hvorfor jeg har valgt zero 7 andet end at jeg stadig den dag i dag er meget meget glad for dem. Zero 7 har haft en større plads i mit liv end Mike Sheridan har… Og Zero 7 har sin helt egen lyd. Det er ikke til at tage fejl af.

6. Imogen Heap “Speak For Yourself” (2005)
Jeg blev introduceret for det her album… sidste år? was it? Imogen Heap er min nye store helt. Hun er en fantastisk kvinde. Fantastisk stemme, fantastisk kreativ. Ekstrem talentfuld. Hun kan spille på uforskammet mange instrumenter… og så er hun mega legesyg, hvilket betyder alt for hendes stil. Speak For Yourself har været mit favorit album det sidste års tid indtil Ellipse udkom (se længere nede).
Hun spiller i kbh d. 27. februar … JUHUUUU!

7. Yeasayer “All Hour Cymbals” (2007)
Et album der på ingen måder kan defineres stilmæssigt. Verdensmusik… men ikke helt. Rock, og så alligevel ikke. Folk… og måske ikke alligevel. I sidste ende er det bare Yeasayer! Det kan ikke beskrives på andre måder. Det er en fantastisk sammensætning af instrumenter og mix. Og I skal alle gøre jer den tjeneste at lytte til albummet… om ikke andet for bare at høre hvordan de har formået at skabe deres helt egen lyd på deres debut album. Det er ganske imponerende. Sunrise er er fantastisk nummer! Lyt i det mindste til det – det giver et godt billede af cd’ens lyd generelt.
Igen, et band jeg oplevede på Roskilde (’07).
De spiller i kbh d. 8. marts … kom frisk

8. Kings Of Leon “Only By The Night” (2008)
Oh sweet mother of God. Det er sådan her rigtig rock skal lyde. Tydelig inspiration i gammel 60′er rock(‘n’blues) men med et twist af moderne sangskrivning ind over. Et af mine favorit albums of all time er deres første “Youth and Young Manhood”, men mest af nostalgiske årsager da det var dengang jeg opdagede dem – igen, Roskilde ’04.
“Only By The Night” er bare så meget federe et album – det er helstøbt af radiohits – igen, den perfekte grænse uden det bliver klamt og sødt – og de flotte kantede rocknumre. De har 100% fundet deres lyd på dette, 4. album.

9. Teitur “The Singer” (2008)
En ting var sikkert. Teitur SKULLE på listen. Og I tror det er løgn… men Roskilde ’04 (det bedste år!). Alle hans albums er fantastiske. The Singer er ikke let at lytte til – ikke desto mindre så er det et smukt album. Titelnummeret handler om hvordan han har opdaget sig selv som sanger (altså musiker med stemmen som hovedinstrument…! Han har jo altid gemt sig bag guitaren eller klaveret). Det kulminerer i at han live synger nummeret a capella. Kun ham, alene på scenen… ham og hans stemme. Den mand har virkelig udviklet sig meget siden debut albummet Poetry and Airplanes. The Singer vandt over de andre albums fordi han er så pisse sej til at skrive sange og lave vilde arrangementer. Hvis I nogensinde har hørt hans udgave af Great Balls of Fire, så ved I hvad jeg mener Og hans udvikling er kun gået fremad!
The Singer er i samme kategori som Yeasayer… lyt til det bare for at få en vild musikalsk oplevelse.

10. Imogen Heap “Ellipse” (2009)
Perfektionisme! Ellipse er en bedre støbt udgave af Speak For Yourself. Mindre aggressivt, men til gengæld så meget flottere. Imogen Heap er den vildeste bag en mixerpult. Det er ikke for sjov at hun for dette album er nomineret til 2 grammy’er (i øvrigt en bedrift hun også opnåede med Speak For Yourself) – for Best Engineered Album og Best Instrumental non-classical song (The Fire)… eller noget i den stil. Om 10 år, når jeg tager denne liste frem igen… så tænker jeg: Vil denne cd stadig definere perfektionisme i mine ører? We’ll see. Husk: kbh d. 27. februar!

—-
Nogle af de navne der ikke nåede listen er Evanescence for ondskab og englelyd i perfekt harmoni, Ryan Adams for hans fantastiske kreativitet og alsidighed, KT Tunstall for hendes guitar-girlpower og looppedal arrangementer… og Regina Spektor for hendes kick ass klaverspilleri og fede arrangementer. Måske især Regina Spektors “Begin To Hope” skulle have haft en plads i stedet for en af de andre… Jeg har dog stadig ikke lyttet nok til den til at jeg kunne vurdere den 100% ift. de andre på listen.

Jeg vil bare lige nævne at jeg efter at have trykket F5 en masse på billetlugen.dk var MEGA heldig at få billetter til Dizzy Mizz Lizzy i KB Hallen d. 9/4-10.

Jeg klikkede ind på billetlugen kort efter at have sikret mig billetterne, bare for at følge med i hvornår der blev udsolgt… og jeg fik så dette billede:

Ifølge Tim himself røg de på 15 sekunder!!!
(Ekstrakoncerten røg på 1 minut… ). Jeg vidste det ville gå hurtigt… meeeen det her er jo sindssygt!

Jeg tør slet ikke kigge på min konto før lønnen kommer ind på fredag (puuuha)…

…argh!!!! (klik for større foto og bedre at kunne læse teksten!!!)

screen-print fra min facebook-feed…

Bare så I ved det!
(Ham Tim gør det altså heller ikke let at ignorere muligheden for ekstremt hurtigt udsolgte billetter!).

Jeg tænker det bliver endnu en søvnløs nat… (der har været 3 af dem i træk… so far).

Er du laktoseintolerant? Har du måske et par fif til mig?

Pga. laktoseintolerance (laktose=mælkesukker) er der rigtig mange ting jeg skal holde mig fra at spise/indtage. Den oplagte: mælkeprodukter. Det gælder stort set alt med mælk lige med undtagelse af syrnede mælkeprodukter (hvor laktosen “ombrydes” til syrekulturen), dvs. ost, yoghurt og creme fraiche osv. Jeg gør hvad jeg kan for at holde mig fra mælkeprodukter (selv de syrnede) fordi mælk samtidig gør mine slimhinder tykke (det har I sikkert selv lagt mærke til)… og det er ubehageligt fordi jeg generelt har luftvejsproblemer (støvallergi – yes!).

Med laktoseintolerance følger også en sart mave. Bl.a. overfor stærke krydderier og løg. Og det er bare umuligt at holde sig væk for så mange ting. Så min mave er ofte i oprør.

Generelt bliver der foreslået at spise noget som Cultura til at berolige maven. Men af gode årsager fungerer det bare ikke for mig :/ Selvom jeg KAN spise syrnede mælkeprodukter, så er det stadig kun i små mængder (for der er stadig SPOR af laktose)…

Er der andre gode bud?
Jeg har prøvet kamillete – der virker… men kun i korte perioder.
Jeg faldt forleden over en juice kaldet ProViva som OGSÅ indeholder mælkesyrebakterien (Lactobacillus… something) der beroliger maven. Problemet med juice er bare mængden af sukker – det er aldrig godt for tænderne at drikke så meget juice.

Såeh… jeg er åben for forslag. Hvad skal jeg undgå og hvad skal jeg indtage (mere af)?

… jeg kan på ingen måder sove om natten. Det er mega frustrerende. Jeg vågner igen 30-60 min. efter jeg er faldet i søvn, og så står den ellers på host og slimhelvede resten af natten. Jeg prøvede mange lindrende ting i nat. Kamillete var det bedste bud… men det er kun indtil man vågner igen og det hele starter forfra.

… 3 dage endnu! Jeg følger stadig med og jeg tror det er første gang jeg nogensinde har set dette ikon på en vejrudsigt: