Er du laktoseintolerant? Har du måske et par fif til mig?

Pga. laktoseintolerance (laktose=mælkesukker) er der rigtig mange ting jeg skal holde mig fra at spise/indtage. Den oplagte: mælkeprodukter. Det gælder stort set alt med mælk lige med undtagelse af syrnede mælkeprodukter (hvor laktosen “ombrydes” til syrekulturen), dvs. ost, yoghurt og creme fraiche osv. Jeg gør hvad jeg kan for at holde mig fra mælkeprodukter (selv de syrnede) fordi mælk samtidig gør mine slimhinder tykke (det har I sikkert selv lagt mærke til)… og det er ubehageligt fordi jeg generelt har luftvejsproblemer (støvallergi – yes!).

Med laktoseintolerance følger også en sart mave. Bl.a. overfor stærke krydderier og løg. Og det er bare umuligt at holde sig væk for så mange ting. Så min mave er ofte i oprør.

Generelt bliver der foreslået at spise noget som Cultura til at berolige maven. Men af gode årsager fungerer det bare ikke for mig :/ Selvom jeg KAN spise syrnede mælkeprodukter, så er det stadig kun i små mængder (for der er stadig SPOR af laktose)…

Er der andre gode bud?
Jeg har prøvet kamillete – der virker… men kun i korte perioder.
Jeg faldt forleden over en juice kaldet ProViva som OGSÅ indeholder mælkesyrebakterien (Lactobacillus… something) der beroliger maven. Problemet med juice er bare mængden af sukker – det er aldrig godt for tænderne at drikke så meget juice.

Såeh… jeg er åben for forslag. Hvad skal jeg undgå og hvad skal jeg indtage (mere af)?

Taxaen henter os om ca. 7 timer. Rhodos here I come!!!! Jeg kan på ingen måder sove lige nu. Jeg glæder mig SÅ meget!!! Jeg glæder mig dog ikke helt så meget til flyveturen. Jeg har jo haft halsbetændelse den sidste uges tid – med penicillin og alt muligt. I dag gik alting bare amok. Ørerne lukkede til. Og det eneste jeg har tænkt hele aftenen er “fuck fuck fuck fuck! jeg overlever ALDRIG den flyvetur!” … jeg indrømmer at jeg et øjeblik var så langt ude at jeg tænkte “jeg bliver hjemme! det er ikke smerterne værd!”. Men så ramte miraklet mig: jeg faldt i søvn! Det gav lidt overskud og overblik og jeg kunne pludselig tænke en enkelt rationel tanke: piller! Så jeg dopede mig med treo. Senere noget Ibumetin. Jeg har også lagt en slagplan for pille- og næsespraydistributionen i morgen inden flyveturen. Det garanterer på ingen måder en smertefri flyvetur, MEN mine ører er faktisk begyndt at vende tilbage til normal tryk igen. Og hvis jeg er rigtig heldig, så er det bare de sidste bakterier der spiller med musklerne inden den endelige død ved penicillin – og så er min flyvetur måske alligevel reddet…

…fortsættelse følger snarest.

Jeg skal forsøge at få opdateret med et par historier og lidt billeder i løbet af de næste to uger. Der er internet på hotellet og jeg tror ikke det er helt umuligt at få smidt et par billeder op den vej… We’ll see.

Go’ ferie til alle. Jeg klipper officielt roskildearmbåndet om lidt hvilket giver signal til 100% velfortjent afslapning!

Over & Out

… jeg kan på ingen måder sove om natten. Det er mega frustrerende. Jeg vågner igen 30-60 min. efter jeg er faldet i søvn, og så står den ellers på host og slimhelvede resten af natten. Jeg prøvede mange lindrende ting i nat. Kamillete var det bedste bud… men det er kun indtil man vågner igen og det hele starter forfra.

… 3 dage endnu! Jeg følger stadig med og jeg tror det er første gang jeg nogensinde har set dette ikon på en vejrudsigt:

Laura har hold i ryggen/nakken. Det startede i går. Stakkels Laura. Det var rigtig rigtig slemt i nat. Jeg turde ikke bevæge mig fordi den mindste bevægelse gjorde ondt i Lauras ryg. Jeg var også oppe efter piller til hende kl. 4 i nat. Tror også der blev ringet desperat til vagtlægen for at høre om der var noget man selv kunne gøre for at lindre symptomerne. Ingen af os fik særlig meget søvn i nat. Jeg har været på farten HELE dagen. Vi fik besøg af et vennepar fra jylland til aftensmad.

Jeg er meget meget meget træt lige nu.

Laura var til fysioterapeut i morges. Et akut besøg. Uden lægeerklæring (fordi det var umuligt for Laura at komme til en læge). Det kostede en del.

Jeg overvejer mit næste træk:
Skal jeg,
1) tage på arbejde i morgen og klø på og tjene pengene ind til Laura eller
2) sove længe, holde fri og få stressen ud af kroppen?

Der er fordele og ulemper ved begge.
Jeg kunne også bare tage en halv dag på arbejdet. Men så skal jeg alligevel stå tidligt op og så er det bare same-thing.

Jeg føler mig voldsom ynkelig over at dette er mit største problem lige nu. hold nu op med at brokke dig (mig).

Fakta:

1) De sidste par måneder har været de bedste måneder i mit liv!
2) Jeg er glad for at have droppet mit studie.
3) Når folk spørger, så siger jeg stadig at jeg bare holder en velfortjent og nødvendig pause.
4) Jeg ved ikke hvad der er sandt længere.
5) Jeg ved ikke hvordan jeg skal finde sandheden.
6) Jeg er glad alligevel.
7) Jeg frygter fremtiden… en smule.
8) Jeg frygter allermest folks dømmende blik.
9) Når jeg siger “folks dømmende blik” mener jeg i virkeligheden “folks manglende forståelse for min situation”.
10) Jeg er træt af at forklare mig selv.
11) Jeg er træt af at det er nødvendigt at skulle forklare mig selv.
12) Jeg er meget usikker på om jeg nogensinde finder mit kald…
13) Det er en tanke der sønderriver mig indefra!
14) Jeg ignorer dén tanke så vidt det er muligt.
15) Jeg frygter allermest at “min chance” har forbigået mig i farten.
16) Jeg tror ikke der findes nogen derude i samme situation som mig.
17) Betyder social arv virkelig så meget??
18) Har jeg spildt de sidste 4-5 år på noget jeg i virkeligheden godt vidste jeg ikke kunne afslutte?
19) Kan man eller kan man ikke rive sig selv bort fra den vej der er skæbnebestemt for sig?
20) Hvornår blev fakta til spørgsmål?

Jeg har nydt at være udenfor i dag. Der var en mild, blød forårsbrise. Jeg følgte mig absolut velkommen, ja næste hjemme. Det beroligede mig helt indeni. Det er længe siden jeg har haft den følelse tæt på, og selvfølgelig bød jeg den velkommen – ind i mine tanker. Eller skulle jeg hellere sige: velkommen til mine tanker.

Jeg har været… forfulgt af et naturligt flow af eftertænksomhed i dag. Jeg har funderet og overvejet… og vurderet. Jeg kan ikke li’ at stå stille. Og det er lige præcis hvad jeg gør lige nu. Står stille. Med vilje. Også selvom jeg ikke bryder mig om det. Jeg har påtvunget mig en pause fra virkeligheden for at finde mig selv igen. Og det giver faktisk mening… et eller andet sted. De ting der før gjorde mit liv surt har jeg tvunget mig selv væk fra, tvunget mig selv til at savne det… eller ikke.

Og det er sagens kerne. Jeg savner det egentlig ikke. Det med at studere. Det eneste jeg savner er en drøm at kæmpe for. Mens jeg gik dér i forårsbrisen og smilede lidt for mig selv gik det op for mig. Den fremtid jeg i mange år gik og drømte om – en fremtid jeg inderligt ønskede, men aldrig håbede højt på… kald det dårlig selvtillid, hvis du vil – den fremtid har jeg allerede!!! Den er lige her. Jeg kan føle den, mærke den, smage den, dufte den, leve i den. Jeg er i min drøm. Eller… min drøm er officielt virkelighed. Og jeg føler mig som et skarn. For at føle fortvivlelse trods alt. Og det vil jeg gerne indrømme; Jeg er mega fortvivlet over at jeg ikke længere har en drøm at forfølge…

…jeg har brug for en ny drøm. Ikke i stedet for. ALDRIG i stedet for! Men for ikke at gå helt i stå i min udvikling. Jeg kan ikke li’ at stå stille… og det er stået på alt for længe. Og mit liv er nærmest ikke begyndt endnu…

Jeg siger ikke meget for tiden.
Det er til trods for alle de milliard tanker der har bombarderet min hjerne det sidste stykke tid.
Jeg kan ikke se mig selv i spejlet.
Jeg tvivler mig selv.
Og mine intentioner.
Jeg overvejer om det er noget kun jeg kan fikse.
Og om jeg overhovedet har lyst til at fikse det.
Personlig udvikling sucks!

X Faktors 3. liveshow har satme ændret på mange ting. Ikke mindst mine forventninger til programmets udfald. Jeg behøver vel ikke at komme nærmere ind på min holdning til at Seest blev smidt hjem, vel? Efter aftenens show har jeg følgende udtalelse: Jeg er chokeret over Seest røg hjem. Jeg er mindre chokeret over at Asian Sensation blev. Jeg er allermest chokeret over at Lucas ikke røg. Og hvis jeg skal være bundærlig… Jeg er super imponeret over Linda!

Okay, vil I høre min teori? (Haha, jeg har mange teorier… og I slipper ikke for at høre dem nogensinde). For at kunne følge min tankegang er det essentielt at man vurderer publikum og X Faktors målgruppe. Det er ikke en subjektiv holdning til deltagerne som står til grund for mine vurderinger. Det er altsammen styret af mine vurderinger af den enkelte deltagers karakteristika, hvad de har at byde på, og hvordan jeg tror seerne derhjemme forholder sig (som et overtal – hvilket det kræver for at få sin vilje… ) til det de får serveret hver fredag aften i fjerneren.

Da programmet startede tænkte jeg: “Hvad laver Linda dér? Hvem er hun? Hun er kedelig!!!”. Og nu? Hun er den af alle deltagerne der har vist en tydelig udvikling afsnit efter afsnit. Hun er fanme dygtigt. Og alsidig. Og imponerende! Jeg tror at hun deler fans med Seest. Jeg tror at Seest og Linda danner grundlag for det publikum der ønsker lidt modenhed/voksenhed. At Seest røg ud i aftes skyldes to ting: 1) Linda overraskede så meget at hun fik størstedelen af de stemmer…. og 2) Når Blachman siger, “du skal turde at tage chancen for at vise at du er en kunstner!” og Seest så svarer, “det er ikke os alle der har brug for at lave stor kunst…”

… behøver jeg at uddybe den?

Jeg har lidt ondt af Asian Sensation. For de får så meget lort smidt i hovedet den næste uge. Og det er bare ikke deres skyld at de har så meget charme og publikumstække. Og jeg synes at folk skal tage at skrue lidt ned for deres vrede for vi ved jo godt alle sammen at Asian Sensation ikke vinder det hele. Og i går vidste vi også godt at Seest heller ikke vinder. Medmindre Mohamed fucker voldsomt op, så er han den nye Martin. Det er det “størstedelen af seerne” i sidste ende finder mest … tjaeh, “x-faktor-agtigt” (håber I forstår hvorfor jeg bruger dette udtryk).

Men bortset fra det, så glæder jeg mig til at se Linda gå rigtig langt. Hun har åbenbart hele Færøerne bag sig…

Jeg har ikke blogget meget de sidste par måneder. Det skuffer mig lidt. For jeg vil jo gerne. Der er bare noget der holder mig igen… og jeg tror jeg har fundet ud af hvad det er. Det har aldrig været min hensigt at udstille mig selv og mine dybeste følelser på nettet – jeg er generelt en meget privat person. Ofte finder jeg en masse små hændelser i min dagligdag som er sjove at blogge om – f.eks. mit nylige indlæg om håbløse håndværkere og varmemåleaflæsere fra Brunata. Det er en slags selvterapi at brokke sig…

…de seneste par måneder har de aktuelle hændelser i min dagligdag omhandlet en del seriøse hændelser som har rørt mig dybt inde. Det har åbnet op for en masse overvældende følelser… og det er sådan noget jeg kun snakker med én person om. Det ville være (for) grænseoverskridende for mig at begynde at blogge om… derfor har jeg bare ladet helt være. Måske det også er fordi jeg ved at en del af de pårørende engang imellem læser min blog…

…nevertheless. Jeg tager på ferie i morgen. Jeg skal besøge nogle venner i Århus. Dvs. jeg… og Laura selvfølgelig. Sidst på ugen tager vi også et smut forbi Aalborg og siger hej til noget af Lauras familie. Når jeg kommer hjem igen, så har jeg forhåbentligt fået nok afstand til mit kaos at jeg kan begynde at overskue og rydde op i det.

For at give et koldt/kynisk overblik over mit kaos:
– Jeg har på ubestemt tid meldt mig ud af uni… jeg ved ikke hvad der nu skal ske, jeg ved kun at svaret pt. ikke findes på uni. Min fortid OG fremtid er begge lig med nul og nada. Men jeg vælger at håbe på at en lukket dør betyder en ny åben dør et andet sted…
– min brors skilsmisse har påvirket alle til det punkt hvor jeg følte mig som et pattebarn over at jeg som 25-årig følte min verden faldt sammen over mig… igen…
– Lige inden jul faldt min onkel og slog hovedet hvilket medførte et længere ophold på hospitalet og en yderst bekymret familie. Han fik det heldigvis godt igen rigtig hurtigt… men selvom det er overstået bliver jeg stadig lidt bange indeni når jeg tænker på det.
– Min mormor blev opereret i dag. For lungekræft. Det var noget de opdagede tilfældigt… og om det har spredt sig ved vi først om en uges tid…

Jeg kan på ingen måder beskrive hvad jeg føler lige nu. Og måske det i virkeligheden er fordi jeg blandt alle ulykkerne holdt helt op med at føle… på et eller andet tidspunkt blev jeg fyldt op til randen med følelser. Det kan ikke være en god ting.

Januar skulle være måneden hvor jeg vendte tilbage til dagligdagen. I stedet for uni og et job har jeg nu 2 jobs. Jeg håber og satser på at jeg om en lille uges tid, når jeg vender tilbage fra ferie, er klar på at tage en ny omgang… mig vs. dagligdagen. Mig vs. virkeligheden.

Vi ses…

Jeg beklager det voldsomme spamudbrud fra http://varve.dk i dag… men jeg var lige på facebook – som jeg jo er storforbruger af – og I ved sikkert allesammen at der ude i højre sidebar kører reklame efter reklame hvoraf nogle af dem er for sindssyge. Der er en del af dem jeg ikke kan tage seriøst, f.eks. kørte der for et stykke tid siden en reklame med et billede af Fogh med overskriften “Støt Anders”. Og facebook har været så høflige at give brugerne mulighed for at give diverse reklamer tomlen op… eller tomlen ned… med dertil begrundelse. Jeg gav pænt “Støt Anders”-reklamen tomlen ned med begrundelsen “pornografi”. To gange i træk. Derefter så jeg ikke mere til den reklame. Haha… Jeg er så sjov :)

Anywho… Grunden til dette indlæg var følgende reklame:

Og så spørger jeg jer: Hvad bruger man 2 kg. chokofanter til? 2 KILO… 2!!! …???!