Der er sket noget underligt de sidste par år. Jeg får sværere og sværere ved at skrive en ønskeliste. Jeg ved virkelig virkelig ikke hvad jeg ønsker mig. Faktisk, så ser jeg helst at nogen kommer og overtager nogle af de ting jeg har i forvejen, for jeg bruger dem ikke, og de står bare her og spilder deres levetid mens jeg har travlt med at løbe rundt ude i verden med øjne der har travlt med at kigge og et hjerte der ikke kan rumme det hele, selvom det virkelig prøver.

“Jeg ønsker mig ikke noget”
“Nåh, men så er du selv ude om det”

Det kan jeg godt leve med. Det foretrækker jeg, faktisk.
Gaver er noget jeg giver folk jeg holder af. Indholdet af gaverne er noget jeg gerne vil give dem jeg holder af… fordi det siger noget om båndet mellem os.
Jeg har ikke lyst til at diktere hvad folk skal give mig af gaver… Næh, så vil jeg sgu’ hellere overraskes, hvis altså folk synes jeg er en gave værd.

Såeh, ja… i år står der ingenting på min ønskeliste… måske bortset fra et lille ønske om at mine nærmeste er sunde og raske, og at de nyder livet bare halvt så meget som jeg gør :)

1) Jeg havde i mange år sat min drøm om at rejse på pause. Flere faktorer spillede ind, bl.a. studie og usikker økonomi. Og så stod jeg pludselig dér og havde ingen at tage hensyn til bortset fra mig selv. Derfor vækkede jeg en gammel drøm: Australien. Og så begyndte jeg at drømme igen.

2) Jeg tog til Skotland. Alene. Det er jeg ellers ikke så god til, for jeg er af den overbevisning at godt selskab gør fantastiske oplevelser ENDNU bedre…. og hvorfor nøjes? (Jeg skrev endda en sang om netop dette da jeg var i Skotland, faktisk). Så jeg rev mig løs og rejste alene til Skotland. Jeg besøgte to venner jeg har kendt online i 10 år men aldrig mødt. Og det er absolut ikke sidste gang! Edinburgh er muligvis min yndlingsby. Det var en åbenbaring at stå dér alene på toppen af Arthur’s Seat og vide at jeg havde udrettet dette helt selv. Det var en stor oplevelse!

3) Jeg har tidligere haft behov for faste rammer og rutiner for… alting. Noget jeg altid har hadet ved mig selv. Så jeg begyndte at øve mig i at give slip. Jeg lod være med at lægge planer. Jeg lod andre lægge planer i stedet… hvilket var pisse svært, for er der noget jeg er god til, så er det planlægning (detajler, logistisk, you name it). Jeg droppede forventningerne. Jeg tog et nyt mantra til mig: Gå gennem enhver dør der åbner sig for dig! Pludselig oplevede jeg det ene eventyr efter det andet. Kun overraskelser, ingen skuffelser. Det har resulteret i ekstreme træthedsperioder… men det har været det værd!!! Det sidste halve år har været det mest fantastiske halve år i mit liv. Og det er alene fordi jeg har ændret min indstilling til livet… jeg er faktisk lidt stolt af mig selv!

4) Jeg er begyndt at spille gaelic football. Det gjorde jeg for at skabe noget nyt i mit liv og for at møde nye mennesker. Jeg glæder mig til at se hvad 2011 har at bringe mig i den verden :) Der bliver vel en turnering eller to i udlandet. Det bliver fedt!

5) Jeg er kommet godt i gang med mit Pieces Of Me projekt. Det lyder lidt sejere med en titel, men i bund og grund er det bare samlingen af mine selvskrevne sange. Små anekdoter og tanker fra mit liv. Det er alle de ting jeg har lidt svært ved at forklare med ord, hvor mit yndlingssprog (musikken) kan tage over og skabe en stemning til at hjælpe lidtdér hvor ordene ikke er tilstrækkelige. Jeg er normalt ikke til nytårsforsæt, men jeg giver hermed et løfte til mig selv om at få udforsket Pieces Of Me projektet en masse i 2011. Jeg har masser af idéer… skal baaare lige finde tid mellem alle eventyrene :)

6) Nye mennesker er kommet ind i mit liv. Det er mennesker jeg aldrig vil kunne undvære igen. Det er et resultat af det sidste års strabadser. En bonus, en gevinst om man vil. Jeg takker ydmygt :)

Dette sker i 2011:
Skitur. Det er liiiige om lidt. Jeg GLÆDER mig. Masser er sne-eventyr venter med nogle af de mest fantastiske og uvurderlige mennesker i mit liv!

Jeg starter HGs til marts. Det skræmmer mig ekstremt meget. Jeg frygter lidt at jeg ikke helt ved hvad jeg går ind til. Jeg ved kun at for at kunne lave hvad jeg gør nu (hvilket jeg elsker) er jeg nødt til at tage kontoruddannelsen. So here goes: En dør er åbnet, og jeg går ind af den. Vi får se!

Sommer 2011:
Der er Roskilde. Der er en tur til Rhodos med familien. HGs slutter i juni. Jeg håber på at finde en læreplads til 1. september. Jeg har altså lidt ekstra sommer hvor jeg har gemt en god sjat penge der SKULLE have været til Australien (der var dog ikke helt nok… så jeg udskød australien til ære for skitur og sommereventyr)…. som så i stedet bliver brugt til lidt Europa Hopperi. Jeg tænker Amsterdam, Barcelona, Prag… Berlin… who knows?! Jeg har mange idéer. Jeg ved endnu ikke om jeg rejser alene eller med selskab. Det vil jeg vente med at svare på til jeg har fået smagt lidt nærmere på 2011.

Med alt dette i tankerne, så vil jeg sige farvel til 2010: du har bragt mig helvede på jorden og guidet mig frem til et nyt fantastisk sted. Jeg kan kun sige at jeg er glad for hvor jeg er nu og ser frem til det nye år. Jeg er klar til udfordringerne!

Bring it on!

Glædeligt Nytår til alle!

Det er vist i denne tid at man kigger tilbage på året der gik… og det skal jeg nok også komme til. Det var netop med dette i tankerne at jeg tilføjede siden “2010 Review” til bloggen.

Jeg skal bare lige have styr på tankerne. Dem er der mange af for tiden. Jeg har nemlig tilmeldt mig HGs til marts. Jep, tilbage til skolen. Jeg håber på at starte en læreplads allerede til september, men der er mange firmaer der kræver at man søger allerede nu. Det er ikke helt fair… jeg kunne godt tænke mig at lege lidt med fagene på HGs før jeg går ud og kigger jobprofiler. Jeg overvejer at udfylde september-december med lidt arbejde hvorefter jeg søger læreplads til januar… meeeen… we’ll see.

I mellemtiden, mens jeg samler 2010 tankerne, så får I lige lidt julestemning fra arbejdet. Mine kollegaer har lavet fine nisser, se selv:

Jeg har altid misundet folk der bare kunne give fuldstændig slip på deres hæmninger, deres rødder, deres sikkerhedsnet… fordi ønsket om at opleve det ukendte, måske lidt farlige eventyr brænder stærkere end noget andet. Damn you, people! Det er de mennesker der afslutter deres vilde eventyrhistorier med sætningen “…fordi det løser sig altid!”.

Jeg er ikke det menneske. Uanset hvor meget jeg gerne vil være det, så bliver jeg det aldrig… for jeg er tryghedsnarkoman helt ind til benet. Det er mit instinkt at passe på mig selv. Jeg har tidligere udøvet dette fænomen ved at have fuldstændig kontrol over alting; der skulle være planer for alt… f.eks. ville jeg gå lidt i panik indeni hvis min bus ikke kom til tiden. Det betød jo at fremtiden ikke ville komme til at matche det billede jeg havde skabt. Det sidste halve år har jeg specifikt fokuseret på at slå den kontrol ihjel, og det er faktisk lykkes. Jeg har måske gået lidt til ekstremerne ved at lade andre lægge planerne HELT og så bare følge med – alene for at overskride mine egne grænser. Det var meget svært i starten, men jeg fandt hurtigt ud af at INGEN FORVENTNINGER = REN OVERRASKELSE !!!! Det har været grænseoverskridende for mig, men også fantastisk at opleve at jeg kan give slip på kontrollen.

Så meget for en kort indledning, haha. Let’s talk business!

Næste år. 2011.
Jeg er sikret fuldtid på novo det første kvartal. Indtil videre i hvert fald. Planen var egentlig at skaffe mig jobs henover sommeren, rejse til Australien midt august for at komme hjem og starte HGs kurset (kontoruddannelsen) i november. For at Australien kan lykkes næste år er dette den eneste mulighed, for jeg vil ikke have penge til det på andre måder. Men så kom jeg til at foreslå mig selv at tænke alternativer. Der starter nemlig også et HGs kursus op midt marts (med slut midt juni). For jeg kunne i teorien arbejde frem til midt marts, tage HGs kurset, gi’ den gas henover sommeren og så rejse i australien. Meeeen det kommer til at knibe med pengene – og det er så her jeg ville ønske at jeg var det menneske beskrevet i starten af indlægget – for jeg vil stå med absolut ingen sikkerhedsnet whatsoever når jeg kommer tilbage. Og jeg har ikke noget fancy på papiret til at redde min røv i sådan et tilfælde.

… og hvis jeg skal være ærlig, så har tanken om HGs i marts givet mig blod på tanden. Så meget at jeg er villig til at udskyde Australien på ubestemt tid. Det er en ny følelse i min lille skrøbelige krop. For første gang NOGENSINDE kan jeg se mig selv starte en uddannelse med det formål at det leder mig til noget jeg RIGTIG GERNE VIL… og måske jeg skylder mig selv at holde fast på den følelse nu jeg endelig har fundet den??? (Der er pludselig meget lang tid til næste november… you know?)

Australien-projektet skulle være dér hvor jeg fandt mig selv igen, men det er lige gået op for mig, at jeg i al planlægningen helt uventet allerede HAR fundet mig selv.

Så… er det okay hvis jeg foreslår dette i stedet?
Antaget at jeg starter HGs allerede i marts; hvis jeg ikke kan finansiere Australien næste år, så bruger jeg sommeren på at rejse til nogle mindre destinationer – f.eks. Skotland (jeg er absolut ikke færdig dér!)… eller Rom, Venedig, måske?… Paris… you name it. Noget der er billigere end Australien (jeg mener, flybilletten alene er ca. 10.000). Noget der ikke kræver at jeg skal bruge min. 3 uger for at opleve bare en lille smule. Jeg har nemlig et hul på 20 dage i juli samt et lignende hul i august (de to perioder er desværre ikke sammenhængende). Det giver mig også mulighed for at finde en kontorelevplads med start i september. Det her er faktisk ikke en helt tosset idé. Jeg kommer stadig ud at rejse, og mit sikkerhedsnet er der stadig i en eller anden form. Og vigtigst af alt, jeg ruinerer ikke mig selv.

Og allerALLERvigtigst: jeg er ikke tvunget til at gå på kompromis med mine drømme om Australien pga. lavt ressourcebeholdning.

Er det fjollet at udskyde Australien på den måde? Eller giver det mening? Hvad ville I gøre?

Og så var det at jeg kom til at tænke 4 måneder tilbage hvor jeg var i en sørgelig tilstand efter kærestebrud. Og lige for at smide knytnæverne festligt i luften kommer her en status på det dårlige der pludselig er vendt til det gode:

1/ I et forsøg på at møde mennesker der intet havde med ekskæresten at gøre startede jeg til sport… gaelic football. Jeg hænger stadig ved… hvilket er stort! Så det holder jeg fast i lidt endnu. Når sæsonen engang slutter så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Hvis du har nogle forslag til indendørs sportsgrene JEG ville synes var sjove, så sig til. Jeg mangler inspiration.

2/ Jobmæssigt står jeg i en mindre omvæltning lige nu. En af de gode, selvfølgelig. Jeg har nu fået mulighed for fuldtidstimer på novo hvilket betyder at jeg har sagt op i bamseland. Det er helt klart et skridt i den rigtige retning. Jeg er stadig ikke heeelt klar til at starte på kontoruddannelsen, meeeen jeg forudser at resten af året bliver et springbræt til den rute.

3/ Jeg er begyndt at drømme igen!!! Dvs. jeg har genoptaget min drøm om at rejse. Jeg vil mægtig gerne til Australien, så jeg er pt. ved at undersøge muligheden for om jeg kan tage afsted og arbejde lidt samt rejse lidt (i det nye år sometime). Om jeg har råd. Hvilke muligheder der er. Om jeg vil rejse alene eller med en anden. Om jeg skal fremleje min lejlighed eller ej… osv. Alternativt har jeg en plan B om noget Storbritannien. Pointen er at jeg er i gang og jeg ser frem til at finde min gamle drøm frem igen.

4/ Men først skal jeg lige forbi Skotland (Edinburgh) og sige hej til et vennepar jeg har kendt i 10+ over men aldrig mødt. Woohooo jeg glæder mig!

5/ Ovenstående dækker mest over Sociallivet og Arbejdslivet hvilket efterlader den 3. del, nemlig Privatlivet. Og det er sgu’ den sværeste at få styr på. Men jeg har lært en vigtig lektie. “Sæt krav til dig selv i stedet for at sætte krav til dine omgivelser!”. Og det er en regel jeg er ved at bygge mit liv op omkring – og jeg er sikker på at jeg kommer til at vælte kegler uanset hvor jeg træder hen i fremtiden, for jeg er forelsket i livet igen! Punktum.

Men i dag står jeg stadig med en rastløshed i kroppen når tankerne kommer på rejse. Og det er lige gået op for mig at begrebet “working holidays” eksisterer. Jeg har således haft følgende idéer op at vende:

Australien:
Helt klart min favoritdrøm. 3 måneder i Sydney eller Melbourne ville være optimalt. Jeg er sådan set ligeglad med hvad jeg kommer til at arbejde med, jeg skal bare have økonomien til at køre rundt. Det kræver også at jeg får fremlejet min lejlighed – hvilket ikke er helt umuligt at få i stand… men jeg er lidt øm omkring det sted jeg kalder “mit hjem” og det skal ikke være hvem som helst jeg lukker ind.
Et andet problem er om jeg i så fald skal finde nogle rejse buddies… eller om man får sådan nogle automatisk ved at tilmelde sig diverse programmer. Eller om jeg hellere vil rejse helt alene. For 3 måneder et sted jeg ikke kender, helt alene,… det kan ikke være helt let.

Storbrittanien:
Det oplagte ville være London. Jeg har været i London så mange gange… og måske derfor er jeg ikke helt frisk på den idé.
Så er der Irland… eller Skotland. Og jeg overvejer også Edinburgh netop fordi jeg kender to fantastiske mennesker der. Og i så fald ville jeg ikke være helt alene. Det er på sin vis også meget billigere at tage til storbrittanien. Flybillet tur/retur koster omkring 1000-1500 kr hvorimod sådan en til Australien koster omkring 12-15.000.

En helt 3. tanke kunne være at tage noget frivillig arbejde et par uger i australien på et wild life sanctuary. DET kunne være fantastisk! Ikke noget der skal bruges 3 måneder på. Hvis jeg er væk i 3 måneder så er det for at blive en del af samfundet og det kulturelle liv.

I virkeligheden har jeg enormt mange idéer på tegnebrættet. Og i virkeligheden afhænger mine planer for det nye år af hvad der kommer til at ske med min kontrakt på novo. Jeg tillader alle døre at åbne sig for mig… så må vi se…

Hvis bare det var lidt lettere at undersøge arbejdspladser og-forhold i andre lande… jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Og hvordan finder jeg et sted at bo osv.

Har I nogle erfaringer med working holidays osv.?
Nogle hjemmesider jeg kan kigge på?
Anything?

Jeg vil rigtig gerne investere i en kæmpe bunke cd’er fordi jeg ikke ejer dem, fordi jeg gerne vil eje dem… også selvom jeg ved jeg ikke får lyttet til dem allesammen lige nu, måske ikke mere end en enkelt gang eller to nogensinde.

Jeg vil rigtig rigtig gerne investere i en ny telefon, ikke fordi jeg har brug for den, men fordi “new shiny things” gør mig glad. Og der er ikke voldsomt meget glæde i mit liv lige pt. så jeg må jo nøjes med hvad der er… right?

Jeg hader penge! Bare så I ved det. Hvis Hans og Camilla læser det her, så får de hermed mit svar på den ene ting jeg vil ændre i verden: afskaf penge! Penge er små dumme metalstykker der forblænder folk så de tror de har fundet lykken. Jeg kan mærke at jeg er ved at give slip på mine værdier (“så længe jeg har mad på bordet og tag over hovedet” bla bla)… og mig selv… og lige nu føles det som en rigtig rigtig dårlig ting, men hvem ved, måske den rigtige Christina har været skjult derinde og først nu er på vej op til overfladen. Måske den rigtige Christina har gemt sig bag trygheden og behageligheden. Måske en knust drøm var alt der skulle til. Måske det hele var skæbnebestemt. Måske det bare er tragisk. Måske jeg formår at få mig selv med over på den anden side. Måske jeg mister mig selv for evigt. Måske jeg er ligeglad. Måske det bare er lettere at ignorere alle disse spørgsmål og i stedet leve på overfladen. Måske jeg skulle have gjort det fra starten af, dengang jeg overvejede det men valgte trygheden…
Måske…

Når jeg har det bedst så fortæller jeg mig selv at dette ikke er slutningen, men starten af livet.

Jeg befinder mig vel et sted i midten. For jeg bryder mig ikke om at jeg i en alder af 27 først er begyndt at leve nu. For betyder det at jeg IKKE har levet i 27 år? Jeg bryder mig heller ikke om at jeg har spildt 6 år af mit liv, at jeg helst gerne bare vil have slettet hukommelsen.. og undværet erfaringerne. Det er åndssvagt at sige. Jeg ved jo godt at de erfaringer har skabt den jeg er i dag. Det er bare ikke altid lige let at acceptere. Ligesom det ikke er let at acceptere at jeg ikke var herre over min egen lykke alligevel. Så naiv og godtroende man var. Så kynisk man hurtigt kan blive. Jeg har ikke lyst til at være sådan. Men hvor langt skal jeg gå for at overbevise mig selv om at alting har en positiv konsekvens, at det alene handler om hvilket perspektiv jeg vælger? Er det virkelig så forfærdeligt at omfavne tristheden engang imellem?

Er jeg nødt til at sige farvel til fortiden for at sige hej til fremtiden? Er det et retorisk spørgsmål?

Jeg misunder de af jer der har en mærkesag i livet – en drivkraft der af ren og skær nysgerrighed bærer jer fremad mod det I søger. Jeg ved ikke hvad jeg kæmper for. Jeg ved ikke hvad jeg vil udrette. Men jeg er kommet frem til at det er helt okay. Måske mine drømme er de små ting der fylder dagligdagen med smil. Måske jeg er rigtig glad for at bo hvor jeg bor fordi jeg ved det ikke er for evigt, fordi jeg ved at “mit endelig hjem” stadig er en rejse jeg kan tage på. Måske jeg er ekstra glad for at jeg kan tage til Skotland til sommer vel vidende at det IKKE udelukker drømmerejsen til USA og Australien. Måske jeg glæder mig til at tage alle de ting skridt for skridt.

En klog dame sagde til mig at livet er en rejse der når sit mål når man dør – og det er rejsen der er den vigtige. Det er i processen man lever! Den filosofi kan jeg godt lide. Et skridt ad gangen, en glæde ad gangen :)

I morgen står den på Fredagsrock i Tivoli med The Blue Van.

Jeg er i gang med et projekt der kræver at jeg brainstormer mine behov og opfattelse af det 3-delte liv… og det går egentlig fint nok. Jeg har dog et spørgsmål til jer: Kæresten… hører kæresten til i sociallivet eller privatlivet? eller en crossover? For jeg er ikke helt sikker på hvad jeg selv synes længere, og jeg tænker at I kloge mennesker helt sikkert har en holdning her. Eller i hvert fald et par tanker der kan give inspiration til videre brainstorm :)