Alter Ego

som det var, som det er, som det kunne være

Archive for the 'studie' Category

Baaah

1/ Julen når at være ovre inden jeg får fat i noget julestemning. Jeg har endnu ikke fået skaffet mig den skrabejulekalender jeg har gået og glædet mig til siden jeg skrabede det sidste felt juleaften sidste år. Og det er allerede d. 6. :S

2/ Der er rigtig mange mennesker der har forsøgt at hjælpe mig med det der MMS-opsætningshalløj. Og jeg tror bare ikke det kan lade sig gøre. Jeg har fået lavet noget “email-til-bloggen” opsætning, men den kan ikke finde ud af det når det er en MMS… såeh, den idé gik ikke. Tilbage mangler jeg bare at undersøge den anden mulighed med det plugin jeg har installeret og noget med APN opsætning på min telefon. Jeg ser på det en anden dag…

…Måske jeg bare skulle fikse en moblog ved siden af… men det er jo ikke så sjovt :(

3/ Hvis jeg NOGENSINDE består Matematisk Metode… så er der sket et mirakel! Det er vildt frustrerende at noget kan være så svært og så spændende på en gang :(

posted by Christina in studie and have No Comments

det’ jo koldt!

Nøj hvor var det koldt i går. Jeg var med min mor og nevø i Build A Bear – jeg havde jo lovet ham en bamse (for et halvt år siden) og nu fandt vi endelig en weekend hvor jeg IKKE var på arbejde samtidig med at min mor passede knægten.

Jeg troede Stefan ville vælge skildpadden. Han har snakket LÆNGE om en skildpadde. Han kiggede lidt rundt og pegede på Koalaen.. eller “ko-ko-koalaen” som han kaldte den?! Han gav det tomme skind et kram og sagde “Jeg ELSKER ham!” hvorefter han døbte bamsen Darth Vader og klædte den ud som Spider-Man.

Det gik jo let. “Stefan, du må vælge en bamse og et sæt tøj”… og så siger knægten bare “okay” :) Hvad mere kan man ønske sig?

Andre guldkorn:
“Stefan, hvor mange år er du?”
Stefan: “Ikke så mange år…”

Og som min brormand demonstrerede:
“Stefan, hvad sker der når man bliver vred?”
Stefan: “Så klør øjnene”

[...]

jaeh.

Anywho! Det sneede i dag! Og det var møgkoldt og jeg tror jeg officielt er overtalt til at grave mine VARME vanter frem fra “vintertilbehørskassen” under sengen…

I øvrigt, til de af jer der har været urolige (Min mor… og Mark.. hehe), så tror jeg min arbejdssituation i januar er ved at løse sig. Chefen har indset at der må være sket en fejl og gør hvad hun kan for at rette op på det. Jeg har indtil videre fået mig 4 vagter i starten af januar… så mangler jeg bare 12 stks – altså, for at gøre det optimalt, men forventer ikke at få så mange fordi der er en overgangsfase efter nytår hvor højsæson rammer absolut lavsæson. Der er stor forskel på de to når det kommer til antal af ansatte.

Men der arbejdes som sagt på sagen…

…nu vil jeg sove. Skal være total stræberagtig og møde Thilde til lidt øvelsesregning kl 8.00 i morgen inden forelæsningen…

hejhej

posted by Christina in Hverdag,job,spøjse hændelser,studie and have No Comments

Juhuuuu!

Jeg har endelig fået karakteren for MatIntro og det viser sig at den prøve der gik dårligt ikke trak så meget ned som jeg først havde troet. Jeg har således scoret mig et 7 tal af den nye skala…

…og mit samlede uni-gennemsnit er på… jaeh, 7. Det er trods nogle rigtig flotte 9-taller af den gamle skala som jeg virkelig havde kæmpet for og var rigtig stolt over… det er med den nye karakterskalas indtræden nedgraderet til samme betydning som et gammelt 8tal. Og det er ærgeligt. For havde jeg taget de eksaminer nu, så havde jeg måske klatret mig op på et 10-tal af ny skala (det er jo det regeringen gerne vil ha’ – at det skal være lettere at få de høje karakterer. Hvad det skal gøre godt for… det ved jeg ikke…)

Nevertheless! 7-tal i MatIntro er top notch! Jeg havde frygtet et 4-tal pga. sygdom de forkerte dage!

hejhej

posted by Christina in studie and have Comments (2)

Undskyld Laura…

Jeg vågnede op i nat, grædende desperat, fordi mine ben kløede helt vildt voldsomt. Jeg var så træt at jeg ikke kunne overskue at gøre noget ved det… Laura blev holdt vågen også, og valgte at hente mig en kold flaske vand fra køleskabet som jeg kunne lægge på mine ben. Og jeg græd og jeg frøs… og stakkels Laura. Undskyld!!!

* * *

På den lyse side, så er mine sidste afleveringer blevet godkendt og jeg har officielt bestået blok1. Woohoo! Mangler bare karakter i MatIntro, men tror desværre at den ene dårlige prøve trækker rigtig rigtig meget ned. Øv øv. Men jeg skal jo egentlig også bare bestå.

Nyt kursus starter på mandag – Matematisk Metode. Og bogen kostede 790 kr… for 300 sider. Det er lidt sygt, synes jeg.

posted by Christina in studie and have Comment (1)

Finally!

Nåhja, prøven gik helt vildt godt! Lidt nervøsitet skal der jo også til… :)

Jeg fik 9 point. Dvs. 11/12 rigtige… den sidste var en jeg ikke kunne finde ud af og gættede løs på, hehe (multiple choice prøve)… så fair nok at der var fejl dér!

Så jeg er mægtig glad… især fordi det ikke var min skæbne at de dersens prøver skulle gå dårligt.

Nu mangler jeg bare en lille opgave der skal laves og afleveres torsdag… og få at vide at den sidste sast-opgave (forhåbentlig) er godkendt. Så er jeg officielt igennem blok 1. Woohoo!

I morgen står den på Tina Dickow koncert…

posted by Christina in studie and have No Comments

nu må det gerne snart slutte…

Jeg er rigtig rigtig træt af at være sløj og umotiveret. Det er efterhånden 2 uger siden jeg sidst følte mig frisk… og jeg går bare og venter på at det hele bryder sammen. For det der med at undgå sygdommen… det virker tydeligvis ikke. Jeg har sovet mere end jeg plejer, jeg har forsøgt at spise sundere… og generelt leve sundere. Men intet virker. Det er sådan lidt en blanding af allergiudbrud krydret med stresssymptomer. Og det sidste ved vi jo godt ikke forsvinder før jeg har ferie/pause. Der er 4 uger endnu. Givet at min 2. skriftlige prøve går betydeligt bedre end det jeg præsterede i mandags :( …hvis ikke, så består jeg ikke faget. Det er noget lort. Og jeg fatter ikke at jeg gik syg i skole… jeg har lavet så mange dummefejl i den prøve du tror det er løgn.

øv

men ja, jeg overvejer seriøst at køre mig selv helt i sænk. Dvs. nedbryde mig selv fuldstændigt. Så er det ovre. Så kan det KUN gå opad derfra. Jeg er træt af at være på grænsen mellem sygdom og raskhed. Jeg er ikke syg nok til at kalde det sygdom… og ikke frisk nok til faktisk at præstere det jeg burde for at få min dagligdag til at fungere. Derfor har jeg også været nødt til at melde mig syg i morgen på arbejdet… det piner mig virkelig, for det er en lørdag og jeg ved hvor travlt der er lørdag… og de er ofte underbemandede :(

…men der er ikke noget at gøre. Jeg er helt udkørt… og det har jeg bare ikke tid til at håndtere lige nu. Men det ser ikke ud som om jeg har et valg…

hvis det skal være sådan her de næste 3-4 år.. så gider jeg ikke studere mere. det er ikke besværet værd. Så vil jeg sgu’ hellere have et ‘middelmådigt’ job og være glad. Og hvorfor er det egentlig tabu at være u-uddannet??

posted by Christina in Tanker,studie and have No Comments

hvordan går det? -”blaaargh”

Jeg kan ikke holde mig selv ud lige nu.

Jeg har på en eller anden måde fået prioriteret alt andet end studiet først denne weekend. Bevidst eller ubevidst… I dunno, men ihvertfald bøder jeg for det i dag. Jeg har to afleveringer til på mandag. Den ene er sådan set færdig, den skal bare lige redigeres lidt så den ligner noget der kan afleveres… og jeg har lært på den hårde måde at man ikke skal undervurdere hvor lang tid sådan noget tager :(

Yderligere er den anden opgave rigtig stinke-dårlig. Den sidste del af opgaven skal løses med en god sjat sund fornuft og maple. Men maple giver mig ikke de resultater det burde… og derfor kan den sunde fornuft ikke træde frem (endnu). Så dér sidder jeg fast. Det eneste jeg kan gøre er at forsøge igen… men klokken er 13:24 og jeg har om muligt fået det dårligere end da jeg stod op for 3 timer siden…

…i dag er ikke dagen at gå kold på. Men ironisk nok, så er det sket alligevel.

Jeg gider slet ikke fortælle jer om min nye telefon: nokia n73
…det er helt malplaceret.

jeg skal reddes…

posted by Christina in studie and have No Comments

Argh….! (regnbue, del 2)

Jeg har haft en af de der dage… Og Laura er på rustur, så jeg har kun min blog at brokke mig til (er I ikke glade?).

1) hvorfor kan 161 ikke finde ud af at den har fået ny køreplan? jeg er da pænt træt af at se bussen køre forbi næsen på mig fordi den er 5 min. for tidligt på den (den plejer ALTID at være for sent)…

2) hvorfor er drenge så dovne?

3) hvorfor er sast1 så indviklet? og hvorfor er jeg nødt til at være så frustreret?

4) lorte opgave. lorte bus. lorte sygdom!

5) nåhja! her kommer en mere: Hvorfor kan jeg mærke en voldsom forkølelse i startfase??

Jeg har flere gange i dag overvejet at det nok bare er meningen at jeg skal se nederlaget i øjnene før det går op for mig at jeg ikke burde læse matematik (læse nogetsomhelst, faktisk). Og jeg har også været tæt på gråd… men så blev jeg lidt enig med mig selv om at jeg nok bare lige skal se det an. Men det er sgu’ ikke let… og nu skal jeg fortælle jer hvorfor:

6) hvorfor er der nogen der kan sove til forelæsningerne, eller helt undgå forelæsningerne og spille whist i kantinen i stedet og/eller slet ikke læse til sast1 overhovedet og forstå alt (om ikke andet, betydeligt mere end mig)… når jeg bruger ca. 10 timer udenfor studiet på det lortefag alene hver uge… og stadig ikke fatter en reje af hvad der sker :( Sandsynlighedsregning har aldrig været min favorit, eller styrke… og det er nok også den eneste grund til jeg stadig tror på det kan lade sig gøre… jeg mener, opgaverne skal jo kun godkendes (ingen karakter).

Men nok om det: her er regnbuen fra forleden! Overvej lige at det er taget med min (lorte-)mobiltelefon… og hvor imponerende kraftig regnbuen er på billedet i forhold til hvor crap udstyret er.

regnbue

posted by Christina in Foto,Tanker,nederlag,studie and have Comments (5)

undskyld, Mig!

Jeg var på arbejde i dag. Og de 5½ time var nok de mindst stressende timer i dag…

…utroligt nok!

Jeg har med stærke smerter i håndleddet vasket op, vasket tøj, købt ind… (det er ikke let!)… og det har krævet så meget ekstra tålmodighed og energi at jeg ikke har kunne overskue læsebyrden til i morgen. Jeg har ikke engang kunne overskue mig selv.

Oveni havde jeg lovet at passe på Laura efter hun fik fjernet en visdomstand i dag…

Og jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men det lyder som en masse åndssvage undskyldninger for at overbevise mig selv om at der bare ikke var noget at gøre. Sådan er det bare. Det kan ikke laves om på… og det kunne ikke gøres anderledes.

Og alligevel er jeg helt vildt trist.

Jeg havde egentlig håbet på at kunne glæde mig selv lidt med det nye KT Tunstall album (Drastic Fantastic) i dag… men jeg kunne ikke finde det i Rødovre Centret i dag…

øv!

Nogle der vil bytte?

posted by Christina in Hverdag,Tanker,nederlag,studie and have No Comments

undskyld med forbehold

Jeg har ikke været særlig god til det der med at blogge på det sidste, vel?

Første uge på uni har været voldsom… nyt studie, nye mennesker, nyt alt… hele tiden nye indtryk og en kæmpe læsebyrde (fordi jeg pga. rusturen først kunne købe mine bøger efter første forelæsning)… Det har resulteret at jeg i dag har fået det forkerte ben ud af sengen (eller hvad man nu siger). Alt er gået galt og jeg vil allerhelst bare passes på…

…men jeg er helt alene hjemme i aften. Jeg kan ikke overskue opvasken (som egentlig mest består af glas), jeg kan ikke overskue at jeg KUN har pasta m/ketchup i huset… og jeg kan slet ikke overskue at hele lejligheden er ulækker og beskidt og det roder helt vildt meget :(

Jeg var i Ã…rhus i weekenden… for at se The Police (det var okay. Slet ikke dårligt, men heller ikke fremragende… og mere gider jeg ikke komme ind på det). Det betyder at det i dag er første gang i 1½ uge at jeg kan sidde ned og SLAPPE AF i mit eget hjem…

…jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste fik hjemmelavet aftensmad (rester onsdag aften hos mine forældre gælder ikke helt).

Og det skal heller ikke lyde som en bitter tale om mit elendige liv. For mit liv er ikke elendigt.. og jeg er ikke bitter. Kun lidt ked og ensom her til aften.

Og for at ødelægge pointen med det her indlæg er der her tre gode nyheder:

1/ Min nevø, Stefan, blev i dag testet for sukkersyge og det viser sig at han er rask og frisk. Phew :)

2/ Tina Dickows 4. album “Count To Ten” udkom i dag. Det er super lækkert og kan varmt anbefales til alle der som mig har en forkærlighed for singer/songwriters… Et lille ekstra “woohoo” følger efter fordi jeg er nævnt i coveret (har fået personligt tak for hjælpen som admin på hendes fan forum – og mit efternavn er stavet rigtigt)!

3/ Jeg har lige bestilt pizza. En nr.2 med kødstrimler på…

Håber I overlever derude…

posted by Christina in Musik,Tanker,studie and have No Comments