Her skal jeg ned og arbejde på lørdag…

…så ved I det!

Det er noget jeg har sagt ja til én gang. Det tager mig 2 timer at tage derned… og hjem igen… og efter 7,5 time “på speed”, så kan det godt være jeg ikke kan klare den fødselsdagsfest jeg er inviteret til samme aften.

I’m not super woman!

Jeg har lavet en mægtig fin ugeplan og hængt den op på væggen. Der står hvornår jeg skal stå op, hvornår jeg skal læse, hvornår jeg skal købe ind.. osv osv… altsammen er planlagt tidsmæssigt. I dag skulle selvfølgelig være dagEN hvor jeg forsøgte at drive min selvdisciplin frem fra skjulet.

… scratch that!

Jeg kunne ikke lade være med at hjælpe en syg kollega med at tage hendes vagt i dag. Så jeg redigerede lidt i mandagens plan. Jeg fik ikke gjort rent og jeg fik ikke læst i 4 timer. Jeg stod til gengæld op kl. 7 (frivilligt… what’s wrong with me?!), læste en time, købte ind og vaskede op inden jeg tog på arbejde.

…selvdisciplin? det ved jeg ikke… men motivationen var der. Woohoo!
(hvis selvdisciplinen var der, så havde jeg siddet med hovedet begravet i bøger lige nu…)

Warning: jeg skifter lige emne…
Vi har “pink leopard kat tema uge” i bamsefabrikken… og det betyder at vi maler børnene i ansigtet så de ligner leopard-katte. Jeg blev i dag spurgt om jeg ville være en af dem der stod for det…

…Det var så dér jeg var ved at falde død om af grin (i hovedet, vel at mærke… ikke højlydt). Jeg kan ikke engang tegne en pindemand med respekt for sig selv… med blyant og muligheden for at viske ud. Hvordan skulle jeg NOGENSINDE kunne male på ansigter?? Nej nej… det går slet ikke…

Jeg får i øvrigt besøg af en gammel folkeskoleven i morgen… mere om det en anden dag…

Der er nogle ting i mit liv jeg ikke er helt tilfreds med. Og det kan gøres ganske kort: der er ting/projekter jeg rigtig gerne vil have tid til at fuldføre, men på bekostning af fremtiden.

Og det lyder måske meget “sort eller hvidt”… hvilket det nok i virkeligheden også er. Det handler om at tage en beslutning. Det kan godt være der er mange faktorer (grå-zoner) der spiller ind i min fortvivlelse, men i sidste ende handler det om et enkelt valg: nutiden eller fremtiden. Og allervigtigst: Kan jeg holde mig til den beslutning?!

…for hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke selvdisciplin nok til noget som helst. Ikke engang til at tage en beslutning. Så hvis jeg nogensinde tager en beslutning… hvordan skal jeg så nogensinde kunne finde den selvdisciplin det kræver at føre planen til værks?

Jeg vil så gerne vågne op på mandag og være et nyt forandret menneske som står op samme tid hver dag og har en fast dagsrytme og studierytme. Jeg har brug for den kontrol. Ingen selvkontrol, ingen selvdisciplin. Det er såre simpelt. Og seriøst… hvor svært kan det være at stå op når uret ringer?? Meget meget svært… tydeligvis…

…jeg har forsøgt gang på gang at sætte mig for en plan. Og holde den. Og jeg holder den da også… i ca. 1½ døgn… og så ændrer jeg den, hvilket får alting til at falde sammen rundt om mig.

Regel nr. 1: Sæt dig et realistisk mål. Ikke noget “jeg tror godt jeg kan klare det.. “. Kun “det kan jeg med sikkerhed overskue”.
Regel nr. 2: Giv dig selv den pause du har brug for. Lyt til dig selv og din krop.

Jeg lever slavisk efter de regler… Det er bare ikke særlig let at holde fast i dem når alting rundt om en er et virvar. Jeg er træt af at min vagtplan på arbejdet altid fucker op… og jeg er træt af at jeg altid bliver syg oveni eksamenslæsningen… og jeg er træt af at min krop siger stop når jeg har brug for at holde modet oppe… og jeg er generelt bare træt af at jeg ikke kan kontrollere noget som helst.

Der er ting i mit liv jeg nok er nødt til at sige farvel til… også selvom de bringer gode ting med sig. For problemet er at de nok i virkeligheden bringer mere skade end godt med sig. Og det er de små nuancer der skubber balancen til den forkerte side. Jeg gider det ikke mere.

Så er det sagt.

Nu mangler jeg bare at tage den endelige beslutning…

Arbejdet har formået at fucke vagtplanen for de næste 2 måneder op således at jeg trods et løfte om at få vagter til at dække økonomisk overlevelse kun har fået 12 vagter i løbet af de 2 måneder. Det er 60 timer… det skal jeg have på EN måned for at overleve…

Jeg ringede og brokkede mig lidt… og tudede lidt fordi jeg ikke kunne lade være… og det har taget hårdt på kræfterne, som I kan se.

De arbejder på en løsning, og jeg er bare glad for det ikke var deres måde at “fryse medarbejdere ud” på. (Nåede lige at blive lidt paranoid).

Juletravlheden er så småt begyndt at bide sig fast i bamsefabrikken. Der er mange mennesker, selv på en hverdag… men det er ikke så galt, for i år er vi forberedte (så godt som det er muligt). En mor sagde til mig, “Hvor er du god med børnene! Du er enorm tålmodig!” … og hvor er det rart med uopfordrede komplimenter for et stykke arbejde man udfører af lyst.

Her til aften sad jeg og kiggede min aflevering til i morgen igennem, jeg læste lidt på lektien og kiggede på øvelserne… og det eneste jeg kunne tænke var: “jeg består aldrig det her fag…”

Giver jeg slip for let??

Nøj hvor var det koldt i går. Jeg var med min mor og nevø i Build A Bear – jeg havde jo lovet ham en bamse (for et halvt år siden) og nu fandt vi endelig en weekend hvor jeg IKKE var på arbejde samtidig med at min mor passede knægten.

Jeg troede Stefan ville vælge skildpadden. Han har snakket LÆNGE om en skildpadde. Han kiggede lidt rundt og pegede på Koalaen.. eller “ko-ko-koalaen” som han kaldte den?! Han gav det tomme skind et kram og sagde “Jeg ELSKER ham!” hvorefter han døbte bamsen Darth Vader og klædte den ud som Spider-Man.

Det gik jo let. “Stefan, du må vælge en bamse og et sæt tøj”… og så siger knægten bare “okay” :) Hvad mere kan man ønske sig?

Andre guldkorn:
“Stefan, hvor mange år er du?”
Stefan: “Ikke så mange år…”

Og som min brormand demonstrerede:
“Stefan, hvad sker der når man bliver vred?”
Stefan: “Så klør øjnene”

[...]

jaeh.

Anywho! Det sneede i dag! Og det var møgkoldt og jeg tror jeg officielt er overtalt til at grave mine VARME vanter frem fra “vintertilbehørskassen” under sengen…

I øvrigt, til de af jer der har været urolige (Min mor… og Mark.. hehe), så tror jeg min arbejdssituation i januar er ved at løse sig. Chefen har indset at der må være sket en fejl og gør hvad hun kan for at rette op på det. Jeg har indtil videre fået mig 4 vagter i starten af januar… så mangler jeg bare 12 stks – altså, for at gøre det optimalt, men forventer ikke at få så mange fordi der er en overgangsfase efter nytår hvor højsæson rammer absolut lavsæson. Der er stor forskel på de to når det kommer til antal af ansatte.

Men der arbejdes som sagt på sagen…

…nu vil jeg sove. Skal være total stræberagtig og møde Thilde til lidt øvelsesregning kl 8.00 i morgen inden forelæsningen…

hejhej

Jeg føler endelig jeg har fået balancen tilbage! Jeg har overskud! Jeg har fundet rytmen igen… mellem studie, arbejde, privatliv… alt det der. Og så kommer der vagtplan for december-januar. December er nærmest perfekt, men jeg har ingen vagter fået i januar. Og det er rigtig rigtig skidt,… for som nogle af jer måske ved, så har jeg afmeldt min SU fra januar. Det er højst sandsynligt en fejl, og forhåbentlig får jeg nogle vagter… men sådan som vagtsystemet er på mit arbejde, så kan det meget vel godt blive til at jeg må holde godt øje og “tag det der er/bliver ledigt…” – Og det går jo ikke. Jeg skal have mindst 20 timer om ugen for at få økonomien til at løbe rundt.

…det er ENORMT frustrerende! Jeg ville ønske de havde mere styr på det med skema-lægning… og egentlig vil jeg ikke finde mig i det. Problemet er bare at jeg virkelig elsker det job, og jeg er ikke klar til at opgive det.

suk

Jeg håber det løser sig… 6000 kr. er ret meget at miste på en måned…