… 3 dage endnu! Jeg følger stadig med og jeg tror det er første gang jeg nogensinde har set dette ikon på en vejrudsigt:

Godt: Jeg har weekend i morgen kl. 14.00
Dårligt: Jeg har brug for weekend NU! Jeg har sygdomssymptomer her til aften og tænker det ikke er mit helbred, men stress – og jeg sværger det er den der bamsefabrik… dér ligger et problem der skal løses. Jeg er lidt træt af at få vagter oveni aftensmadtid. Mit A-menneske-gen holder ikke til det.

Godt: Jeg har stadig masser af chokolade til overs fra min fødselsdagsfest i lørdags (det var gaver! det er da en meget fin kompliment :D)… og jeg er god til at rationere. Søndag står den på familiefødselsdag
Dårligt: Jeg skylder min mor en mors-dag-gave og den skal findes i morgen efter arbejde. Jeg KUNNE have fundet den i dag… men fjolset (mig) tog på arbejde uden sin pung.

Godt: En online rejseguide har lavet en fin guide om København og har i den anledning fået lov at bruge et af mine billeder til guiden om Zoologisk Have. Det er jeg mægtig stolt af at de gerne ville :)

ps. hvis linket ikke virker som det skal og det er en andens dyrebillede der dukker op, så se mit screencap her – klik for større:

Søndag var ikke verdens bedste dag. Vi var til Lauras kusines fødselsdag…

…og en stor del af Lauras familie har en evne for at sammensætte al deres mad på en sådan måde at ikke kan tåle noget af det (der er fløde i det hele…). Det resulterer i at jeg var pænt sulten da vi kommer hjem. Jeg beslutter mig for at hente en pizza hos pizzamanden nede på hjørnet – det går hurtigere end at ringe efter en… Da jeg kommer ned til krydset kommer der brandbiler farende og jeg kan se at der er brand i den bygning hvor pizzamanden bor. Jeg har en mindre fobi for ild så jeg skynder mig den modsatte retning (hjem). Jeg når lige at tænke at det er et tegn på at jeg ikke skal have pizza i dag…

…men jeg giver ikke op!!! Så jeg finder en pizza-menu-ting og ringer til et pizzeria i nærheden og bestiller lidt mad. Eller, dvs. Laura ringer for manglen på næring har gjort mig desorienteret og svimmel. 37 minutter senere ringer vi og hører hvor den bliver af. Svar: “Den er på vej!”. Efter 50 minutter er der stadig ingen pizza og vi ringer igen. Svar: “Han tog afsted for 5 minutter siden… han er der om 5 minutter!”. Konklusion: Røvhullet løj sidste gang vi snakkede med ham. Kan han ikke bare sige de har overset ordren, de beklager meget men den ER altså på vej? … Efter samlet 65 minutter (fra første ring) ringer vi til dem og afbestiller ordren. Den elendige service gider vi ikke betale for. Heller ikke selvom pizzamanden faktisk ringer på 30 sekunder senere. Principsag og mangel på appetit!!!

Måske jeg bare skal lytte bedre efter min intuition næste gang!

jeg går tættere på…

2) “fuck fuck fuck FUCK!”
Årsag: jeg identificerer den aflange brune plet til at være en lækage på radiatoren

3) “hvad gør jeg, hvad gør jeg? jeg ringer til mor…”
Årsag: jeg tænker at mine forældre må have været udsat for noget lignende… det må de da! forældre ved alt! ALT!!!

4) “…øhh… hvor er varmemåleren? godt der kommer en mand fra Brunata og afmåler varmen snart… Argh, det e r sgu’ da d. 7. i dag… han var her i dag?”
Årsag: brikkerne begynder at falde på plads

5) “Hvorfor ligger varmemåleren ovenpå radiatoren? … det er sgu’ da ikke en lækage… varmemåleren er bare faldet af…”
Årsag: mine øjne er muligvis begyndt at justere sig nattens mulmer mørke

6) “HVORFOR HELVEDE HAR MANDEN IKKE SAT LORTET PÅ IGEN INDEN HAN GIK????”
Årsag: jeg har manglende sympati for håndværkere der besøger mit hjem efter min væg mellem soveværelset og badeværelset engang fik sig to enorme huller (hele vejen igennem!) pga. inkompetente håndværkere.
link til daværende blog/blogindlæg om hændelsen

7) “…”
Årsag: der er intet tilbage at gøre end at ryste på hovedet og ringe varmemesteren op i morgen…

I dag oplevede jeg følgende:
1) Jeg skulle hjem fra arbejde. Jeg tager normalt 6A ved Vesterport St. men jeg kunne i dag se at der var 8 minutter til næste bus, så jeg valgte at gå ned til Rådhuspladsen (stoppet før) i ventetiden. Dér kom der ENDELIG en 6A efter nogle lignende 10 minutter… og den var propfyldt. Det var den 6A der kom lige i røven på den også. Altså 2 propfyldte 6A’ere lige efter hinanden. Forsinkede. I kender det godt; de får presset et par mennesker ud og et par mennesker ind, og på en eller anden måder har buschaufføren formået at proppe hele Luxemborgs befolkning ind i bussen.

Fair nok! Folk kom i det mindste med… men det er ikke slut endnu. Alting går jo i sneglefart. Og alle skælder chaufføren ud som om det er hans skyld at der ikke er plads til flere. Jeg er sikker på det er Foghs skyld, men for at være lidt mere realistiske: Så hader jeg Movia i stedet.

Og så står man dér presset op ad vinduet som sild i en tønde og har smerte printet i hovedet pga. dårligt knæ der ikke kan støttes helt på (mit knæ havde et skænderi med sofabordet forleden) mens man med bitterhed har fået plads på første række til showet der kun kan beskrives som en tragedie. De proppede busser på en lang linje kan på ingen måder få plads til gamle mennesker med gangstativer. Og mens jeg stod der med ondt i knæet fik jeg mere og mere ondt i hjertet af at se de gamle mennesker med skuffelse og vrede og hjælpeløshed i ansigtet.

MOVIA! Det er bare ikke godt nok!!!!

Jeg ville ønske jeg kunne boykotte MOVIA… men det kan jeg ikke. Jeg er 100% afhænging af de busser… ligesom så mange andre. Og de ved det. Dumme svin!

2) Efter middag hos forældrene tog jeg hjem. Det er kun 15 minutters gang, men mit knæ gav op halvvejs, så jeg ventede pænt på bussen der skulle komme 2 minutter senere. I 10 minutters interval. Jeg fik pænt lov at vente i 18 minutter før en anden linje kom og hentede mig. Hvor blev 6A af? Det var altså 2 busser og ikke kun én der var forsinket/whatever/anden dårlig undskyldning.
Igen: Dumme svin!

Hej jeg hedder Christina og jeg hader Movia!

…inderst inde ved jeg jo godt at det er sandt…

Sandheden stinker! Bare så I ved det. Sandheden, virkeligheden, realiteter, alt, alting der er eksisterer i realplan… det hele stinker! Som sure svedige fodboldsokker.

Da jeg tog på arbejde i morges var jeg helt tom indeni – og det er ikke en god ting at være på min arbejdsplads… så jeg brugte al min energi (og mere end det!) på at smile og lade som om jeg havde lyst til at hoppe rundt og lege tosse i en bamseverden. Mit energi-barometer røg faktisk helt ned i minus… og den følelse kender I allesammen godt. Det håber jeg, for jeg kan ikke forklare det bedre.

Jeg er trist, mut, tavs, ked af det, skuffet, vred, arrig, ulykkelig… en grov form for melankoli, vel. Jeg har også fundet en syndebuk: virkeligheden. Problemet er bare at det ikke er så let igen at få virkeligheden ned med nakken.

Og inden I begynder at spørge… så ved jeg ikke hvad der er galt. Og det er jo netop det der er så katastrofalt.

Jeg hylder min indre pessimist i dag.

1) jeg er i denne uge noteret for 34 timer på arbejdet
2) de 12½ skyldes en workshop og ekstra jobtræning
3) …det er rimelig nice. gode penge ned i min lomme.
4) så har jeg også råd til familiens julegaver i år… forhåbentlig.
5) jeg har startet et personligt projekt for at minimere mit sukkerindtag…
6) …det er mit voldsomme stofskifte ikke heeelt med på
7) uni starter igen i november
8) det giver mig en laaaang “ferie”
9) bortset fra at jeg læser lidt forud i det kursus jeg skal have
10) dog MEGET langsomt…
11) …jeg har sikkert glemt det til den tid
12) …
13) det bringer sikkert uheld at skrive noget her
14) jeg har arrangeret noget hemmeligt for Laura på fredag
15) haha…
16) hun ved ikke hvad det er…
17) …det gør jeg!
18) jeg GLÆDER mig
19) jeg hader det nye facebook
20) I ved godt allesammen hvad jeg snakker om!!!!
21) …
22) jeg synes jeg ville dele den her med jer… den er så flot!
23) det er Jonatha Brookes cover af “Eye In The Sky”…

Den historie har I hørt mig fortælle før… her kommer fortsættelsen:

Efter de 2 party-nætter i træk valgte vi at tage en snak med varmemesteren (= klage!) som satte os til at skrive et brev til lejeforeningen… hvilket jo er fair nok… og det var også planen der er skulle sendes sådan et klagebrev afsted, men vi nåede ikke at skrive det før naboen en sen hverdagsaften valgte at muge ud i sin lejlighed – hvilket også var en forfærdelig larm, en larm af positive vibrationer skulle det vise sig…

…for nu hænger der en fin seddel på hans dør med ordene “Flyttelejlighed – ingen post!”.

Og det er så fantastisk :)
Jeg har overvejet at holde en udflytterfest i anledning af “min nabos udflytning”… haha!

Oh well.
Jeg mødte en af gårdmændene i centeret i dag, og han nævnte at naboen er flyttet i en større lejlighed på den anden side af gaden. Hvilket er super fedt for mig, men pest OG kolera for hans nye naboer der efter sigende allerede har udtrykket deres utilfredshed med den nye indflytter…

…jeg kommer IKKE til at savne hans tilstedeværelse. Det røvhul har stjålet min vasketid op til flere gange… !

…jeg KAN IKKE holde ud at høre på det. Slet ikke når jeg skal sove!

Og i denne hede Danmark pt. er udsat for, så burde det være ulovligt at ryge efter sex MED Ã…BNE VINDUER – det resulterede i at jeg selv blev nødt til at lukke vinduet, og det var ikke just behageligt. På den anden side,… det var det heller ikke før. En lose-lose case :(

Klokken er 7:05. Jeg skal på arbejde! :(

Der er ikke noget værre end en stor opvask som er så stor at den ikke kan blive større men så alligevel formår at chokere én ved at præsentere et vokseværk på yderligere 2 cm i højden.

Jeg mener det!

Det er stressfaktor nr. 1.

Jeg kan simpelthen ikke håndtere det. Jeg kan ikke sove fordi jeg ligger og tænker på at jeg ikke er hjemme til at tage opvasken i morgen… og jeg er nødt til at få det fikset INDEN i overmorgen hvor jeg får gæster…

..og imens bliver den større og større – og det er ret så mærkeligt da jeg ikke selv har bidraget til at gøre den større. For når jeg bliver stresset over opvasken – så spiser jeg intet der kræver at jeg bruger en ren genstand fra køkkenet… og det er jo heller ikke så godt, for man skal jo spise…

men det er overstået nu. og jeg er så træt fordi jeg ikke sov i går nat – pga. opvasken – og jeg vil bare gerne sove nu…

men jeg er ikke færdig med at hade mig selv.