Jeg købte min ps2 i Fields – dengang de havde åbningstilbud. Jeg er en sucker for spillekonsoller, og især sonys. Jeg har svoret ved ps2 indtil for nylig hvor det gik op for mig at der bare ikke produceres nye spil til ps2 længere. Det største tab er at jeg ikke kan købe Beatles rockband :(
…det var meget hårdt for mig at jeg i så fald var nødt til at spendere 3-4000 kr for at opgradere til ps3 – det er sgu’ mange penge BARE for at spille beatles rockband. Men så skete der en underfundig ting – Laura fik en wii. Og beatles rockband er nu en mulighed igen. w00t w00t.
Forleden prøvede jeg Assassin’s Creed II på en vens ps3. Og det var så fantastisk at jeg pludselig begyndte at savne sonys spillekonsoller helt ufatteligt meget. Jeg har nemlig en nintendo ds. Og det var meningen at det skulle være mit vindue til nintendos verden mens ps2′eren var vinduet til sonys verden. Og du tænker sikkert, “hvad har dit materialistiske gamer-liv med velgørenhed og hamstersnack at gøre?” … og svaret er “ikke særlig meget… endnu!”. Det resulterede i øvrigt i at jeg kom til at investere i en psp (det er noget lækkert lir!!!).
Ps2 er død. Udviklingsmæssigt. Den virker faktisk stadig. Og jeg nægter at smide den ud. Så jeg tænkte at jeg ville donere mit ps2-lir til… nogen. (Aha! velgørenhed…). Jeg tænkte med det samme at der må være et børnehjem/ungdomshjem/whatever i nærheden som godt kunne bruge sådan noget (der er både guitar hero og rock band trommer). Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte med et lede.
Så hvis I har et par tricks i ærmet må I meget gerne dele… !!!!
Kender I nogle lokale børnehjem der godt kunne bruge lidt “liv i gaden”? Andre idéer?
I mellemtiden er jeg noget så forarget. Jeg var forbi Zoo Zity i dag – jeg havde lidt tid at slå ihjel. De har fået en masse varer hjem siden mit sidste besøg. Det er en god ting, i øvrigt!!! (der var nærmest intet på hylderne i august). Jeg tænkte jeg ville finde lidt snack til Logan… og her starter forargelsen. Der er sukker i langt det meste af det gnaversnack zoo zity sælger. Sukker og farvestoffer Hvad sker der for det? Især dværghamstere får rigtig let diabetes… så lad os endelig proppe dem med sukker… Der er garanteret ingen der læser indholdsfortegnelsen på sådan noget. Jeg endte med at købe nogle tørrede frugter (æble og banan) – spændende om Logan gider æde det… han vil allermest bare have jordnødder og solsikkekerner… han hamstrer (get it?) de to ting allerførst hver gang han får mad. Det lille madsvin.
Jeg har længe gået og drømt om at købe en netbook. Min gamle bærbar er lidt over 5 år gammel. Så gammel at den kun har 40 gb harddisk, intet indbygget netkort ELLER bluetooth adgang… og så er dens 15 tommer lige en tand for stor til at kunne slæbe med “hvorsomhelst”. Især på rejser og når jeg ikke er hjemme i lang tid, så savner jeg at have en computer ved mig. Stort set alt jeg foretager mig bliver digitaliseret i en eller anden form…
…såeh jeg kiggede på min konto og satsede på at jeg enten får lov at blive på novo eller i det mindste finder noget til at afløse novo når min kontrakt udløber i maj. Og dermed havde jeg ingen skrubler ved at købe den her:
Du kan i øvrigt læse lidt om den lige her :)
I den sammenhæng har jeg endelig sat en drøm i gang. Jeg vil lære at bruge Liniux. Jeg har altid været et windows menneske… dels pga. den social arv… dels fordi jeg er et ordensmenneske med OCD-tendenser. Jo simplere, mere firkantet og ligetil det er, des bedre orden. Winamp vinder med 100% sikkerhed over iTunes ALTID :)
Så hvorfor Linux? Jeg kan godt li’ idéen om at Linux er “customizable” på nærmest alle punkter. Det giver mig mulighed for at skabe en helt igennem Personlig Computer. Det eneste problem er at linux ikke kan køre et par af de programmer jeg bruger til daglig – derfor er det også meningen at linux skal køres på min nye netbook – den stationære får lov at beholde XP :D
Jeg har de seneste dage testet linux på min gamle bærbar. Både ubuntu og siden i går openSUSE. Jeg kan li’ begge. Ubuntu er meget lettilgængeligt hvorimod openSUSE har et generelt flottere design. Jeg har ikke besluttet mig endnu… jeg kan heldigvis altid skifte mening. Linux er gratis. Det er jo det bedste ved det hele :)
Til sidst vil jeg bare lige nævne at jeg glæder mig helt vildt meget til min pc kommer ind ad døren… i morgen helst!
… og jeg fatter ikke hvor det sidste år er forsvundet hen.
Da 2009 startede havde jeg været på novo i 2-3 uger, min bror blev skilt, min onkel slog hovedet slemt og endte på hospitalet, min mormor fik konstateret lungekræft… og oveni kæmpede jeg med at overbevise mig selv om at det var egoistisk at gøre mit “uni drop-out stunt” til et problem… all things considered.
Det er nu 2010 og alle de ting er rettet op. Uni er fortiden og novo har beholdt mig lidt endnu (frem til maj – jeg håber på endnu en kontraktforlængelse… we’ll see). Min brors skilsmisse er hvad det er… alle er glade og gode venner, hvilket er det vigtigste. Min onkels hospitalsvisit varede ikke længe, heldigvis! Min mormors kræft blev konstateret ved et tilfælde og så tidligt at det kunne bekæmpes – helt.
2009 har trods den heftige start været et fantastisk år. Rhodos, London, godt vejr på Roskilde… og en masse omvæltninger i min hverdag. Uni blev til fortiden i stedet for noget jeg kun kan omtale som Mit Personlige Helvede. Novo har åbnet mine øjne. Jeg skal ikke bruge en bachelor i musikvidenskab til noget. Og mens nogle mener at det er idioti ikke at afslutte, mener jeg at det ligeledes er idioti at spilde 1½-2 år på at gøre en uddannelse jeg ikke skal bruge til noget færdig.
Jeg har dog lovet mig selv én ting: vender jeg nogensinde tilbage til unilivet.. så er det for at gøre min bachelor i musik færdig…
Men indtil videre er mit største løfte at sørge for at jeg vågner op med et smil på læben hver dag. Og så er det fuldstændig lige meget hvad andre synes om mig vs. uni.
Et hurtigt tilbageblik på det sidste år fortæller mig at jeg endelig er begyndt at se fremad. Jeg tror sørme jeg er ved at blive voksen…
Jeg må nok være det kedeligste menneske i verden.
Jeg har ikke meget at blogge om for tiden. Tydeligvis.
Jeg fotograferer heller ikke særlig meget for tiden. Desværre.
I stedet bekymrer jeg mig en del om hvor jeg står efter oktober måned – jeg ved stadig ikke om min kontrakt på novo bliver forlænget (det er angiveligt en kompliceret sag). Jeg vil dog rigtig rigtig gerne blive.
I mellemtiden skal jeg til London et par dage i oktober… jeg har forsøgt at spare op til et nyt (Fossil) ur, bøger, et smut forbi Forbidden Planet, sandwiches på Franx… måske endda en musical?!
That’s all for now…
Jeg kan mærke at det begynder at stresse mig lidt at jeg endnu ikke ved om jeg får forlænget min kontrakt på novo. Det er selvfølgelig oveni at jeg pga. sygdom og ferie i juli ikke har fået tjent så meget ind som jeg havde håbet på. I værste fald er min økonomi helt fucked efter november… Og jeg føler jeg er blevet for gammel til at tage ekstra jobs “i den lokale netto”. Men man gør jo hvad der skal til for at overleve, right? Det er nok i virkeligheden også mest fordi jeg er blevet så glad for at arbejde på novo, jeg er på ingen måder færdig dér… og så er det ikke engang op til mig at beslutte om jeg kan blive.
Næste måned sometime. Der får jeg besked.
Indtil da er jeg lidt stresset, enormt rastløs… håber på det bedste.
* * *
Jeg har lige en Logan update til jer. Jeg har forsøgt at bygge et toiletrullefort (det er vel det bedste navn at give den). Jeg er nødt til at binde toiletrullerne sammen med noget han kan tåle at gnave i… det eneste jeg lige havde var toiletpapir. Så pt. ser det voldsomt grimt ud. Først ville han ikke igennem den øverste rulle, men så lagde jeg solsikkekerner (hans yndligssnack!) derind, hvilket han hurtigt fandt ud af. Han kunne dog nå dem udefra (damn!).. men det fik nu alligevel blødt ham op og han hoppede sgu’ derind. Måske fordi han tænkte “der må være flere velsmagende snacks derinde!”. Han er nemlig vældig glad for mad, skal jeg hilse og sige. Og det kan også ses på hans kropsbygning efterhånden. Lille grådige Logan.
Der kommer nok et videoklip op af toiletrulleudforskningen senere. Men her er et billede (videoklippet sat på pause og fotograferet med mobil.. haha).
(klik for større)
På tide, korrekt?
http://rhodos09.varve.dk
Og hvis det skulle have interesse så er der også fotoalbum fra Rhodos turen for 2 år siden her: http://rhodos.varve.dk
Nu mangler jeg bare at kigge videoklip og undervandskamerabillederne igennem…
…og vi har lånt en wii af Casper og Birgitte fordi de tager på ferie… så det kan godt være jeg prioriterer min tid lidt anderledes de næste par uger. Just saying!
:)
2 uger på Rhodos er passeret. Jeg er hjemme igen. Rhodos var blåt og lyst og fredeligt. København er grå og trist, og det er jeg ikke helt tilfreds med. Jeg tror jeg skal passe meget på med ikke at ende i en post-ferie-depression… det er jeg nemlig ret god til, desværre. Jeg savner Rhodos. Helt vildt meget. Jeg glæder mig til at se alle 1300+ billeder og god stak videoklip igennem. Og jeg glæder mig til at dele mine yndlingsøjeblikke med jer.
…men lige nu skal der pakkes ud, vaskes tøj, købes ind og dagligdagen skal findes igen. Det er sgu’ hårdt arbejde.
Har I gode historier til mig imens?
Taxaen henter os om ca. 7 timer. Rhodos here I come!!!! Jeg kan på ingen måder sove lige nu. Jeg glæder mig SÅ meget!!! Jeg glæder mig dog ikke helt så meget til flyveturen. Jeg har jo haft halsbetændelse den sidste uges tid – med penicillin og alt muligt. I dag gik alting bare amok. Ørerne lukkede til. Og det eneste jeg har tænkt hele aftenen er “fuck fuck fuck fuck! jeg overlever ALDRIG den flyvetur!” … jeg indrømmer at jeg et øjeblik var så langt ude at jeg tænkte “jeg bliver hjemme! det er ikke smerterne værd!”. Men så ramte miraklet mig: jeg faldt i søvn! Det gav lidt overskud og overblik og jeg kunne pludselig tænke en enkelt rationel tanke: piller! Så jeg dopede mig med treo. Senere noget Ibumetin. Jeg har også lagt en slagplan for pille- og næsespraydistributionen i morgen inden flyveturen. Det garanterer på ingen måder en smertefri flyvetur, MEN mine ører er faktisk begyndt at vende tilbage til normal tryk igen. Og hvis jeg er rigtig heldig, så er det bare de sidste bakterier der spiller med musklerne inden den endelige død ved penicillin – og så er min flyvetur måske alligevel reddet…
…fortsættelse følger snarest.
Jeg skal forsøge at få opdateret med et par historier og lidt billeder i løbet af de næste to uger. Der er internet på hotellet og jeg tror ikke det er helt umuligt at få smidt et par billeder op den vej… We’ll see.
Go’ ferie til alle. Jeg klipper officielt roskildearmbåndet om lidt hvilket giver signal til 100% velfortjent afslapning!
Over & Out
… jeg kan på ingen måder sove om natten. Det er mega frustrerende. Jeg vågner igen 30-60 min. efter jeg er faldet i søvn, og så står den ellers på host og slimhelvede resten af natten. Jeg prøvede mange lindrende ting i nat. Kamillete var det bedste bud… men det er kun indtil man vågner igen og det hele starter forfra.
… 3 dage endnu! Jeg følger stadig med og jeg tror det er første gang jeg nogensinde har set dette ikon på en vejrudsigt:
Jeg kom hjem fra Roskilde og var så inderligt rørt over de fantastiske oplevelser. Og jeg var tabt for ord. I dette tilfælde er det selvfølgelig en god ting.
Hvad der er mindre godt er at de følgende dage blev brugt på at finde tilbage til dagligdagen (modvilligt!)… og arbejde. Jeg havde endelig en fridag i søndags. Jeg kunne allerede mærke lørdag aften at sløjheden bankede på. Laura var hos lægen i sidste uge med noget halsvirus… det udviklede sig til mellemørebetændelse over weekenden. Laura er nu på penicillin.
Her til morgen fulgte jeg samme rute. Til lægen. Heldigvis ikke med mellemørebetændelse, men halsbetændelse. Lægen var meget i tvivl om det var virus eller både virus og bakterie. Det var i øvrigt efter hun havde taget en blodprøve fra min finger (av!). Jeg skal jo rejse på søndag. Så hun gav mig penicillin for en sikkerheds skyld…
… jeg kan slet ikke overskue at jeg har et job eller to der skal holdes ved lige denne uge. Jeg vil bare så gerne være helt rask på søndag. Det betyder selvfølgelig at jeg har taget novo og build-a-bear og proppet i en lille fin boks (lige stor på alle 3 led selvf.) og gemt væk i periferien af mine tanker – langt langt væk fra alt der handler om at gøre mig rask lige nu.
Så slutningen af dette indlæg skal handle om én ting: jeg glæder mig til Rhodos. Jeg glæder mig til at fotografere alt det jeg glemte for 2 år siden. Jeg glæder mig til verdens bedste vandmelon, gyros, keftedes, masser af tzatziki, en dejlig kølig pool, lækkert klart blåt vand ved stranden… og ferie med alle mine yndlingsmennesker hele i verden!
Logan, Tilfældigheder, fede tider | Christina | 
17. February 2010 17:18 | 
Comments (0) 