Idéen om at rejse tiltaler mig mere end nogensinde. Jeg er endda gået så langt i mine overvejelser at det har udviklet sig til et ønske om et par måneders arbejde i udlandet. Det kræver dog en masse research og ikke mindst en masse ressourcer (=penge). Jeg har altid haft en forkærlighed for engelsktalende lande. Det rækker helt tilbage da jeg som 15-16 årig ville ønske jeg havde mange penge så jeg kunne tage et års high school i USA. Jeg havde endda sprogrejser til USA på tegnebordet. Jeg skulle dog helt hen på den anden side af gymnasiet før jeg havde penge til sådan en omgang… og dér var sprogrejser blevet mindre sjove at drømme om fordi jeg egentlig var ganske god til engelsk. Jeg endte med at bruge mine penge på et fantastisk højskoleophold. Det fortryder jeg absolut ikke!

Men i dag står jeg stadig med en rastløshed i kroppen når tankerne kommer på rejse. Og det er lige gået op for mig at begrebet “working holidays” eksisterer. Jeg har således haft følgende idéer op at vende:

Australien:
Helt klart min favoritdrøm. 3 måneder i Sydney eller Melbourne ville være optimalt. Jeg er sådan set ligeglad med hvad jeg kommer til at arbejde med, jeg skal bare have økonomien til at køre rundt. Det kræver også at jeg får fremlejet min lejlighed – hvilket ikke er helt umuligt at få i stand… men jeg er lidt øm omkring det sted jeg kalder “mit hjem” og det skal ikke være hvem som helst jeg lukker ind.
Et andet problem er om jeg i så fald skal finde nogle rejse buddies… eller om man får sådan nogle automatisk ved at tilmelde sig diverse programmer. Eller om jeg hellere vil rejse helt alene. For 3 måneder et sted jeg ikke kender, helt alene,… det kan ikke være helt let.

Storbrittanien:
Det oplagte ville være London. Jeg har været i London så mange gange… og måske derfor er jeg ikke helt frisk på den idé.
Så er der Irland… eller Skotland. Og jeg overvejer også Edinburgh netop fordi jeg kender to fantastiske mennesker der. Og i så fald ville jeg ikke være helt alene. Det er på sin vis også meget billigere at tage til storbrittanien. Flybillet tur/retur koster omkring 1000-1500 kr hvorimod sådan en til Australien koster omkring 12-15.000.

En helt 3. tanke kunne være at tage noget frivillig arbejde et par uger i australien på et wild life sanctuary. DET kunne være fantastisk! Ikke noget der skal bruges 3 måneder på. Hvis jeg er væk i 3 måneder så er det for at blive en del af samfundet og det kulturelle liv.

I virkeligheden har jeg enormt mange idéer på tegnebrættet. Og i virkeligheden afhænger mine planer for det nye år af hvad der kommer til at ske med min kontrakt på novo. Jeg tillader alle døre at åbne sig for mig… så må vi se…

Hvis bare det var lidt lettere at undersøge arbejdspladser og-forhold i andre lande… jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte. Og hvordan finder jeg et sted at bo osv.

Har I nogle erfaringer med working holidays osv.?
Nogle hjemmesider jeg kan kigge på?
Anything?

Så jeg startede til noget der hedder Gaelic Football engang i april… tror jeg. Jeg har ikke helt styr på de seneste 3 måneders kronologi. Nevertheless, det GODE ved den her sport er at man ikke må tackle folk… OG jeg kan stadig få lov til at sparke til en bold. Murharhar.
Hvis I er nysgerrige kan I følge dette link til en youtube video med nogle gaelic football ladies der spiller lidt gaelic football.

Det der skete var at jeg blev mindet om hvor frygtelig dårlig form jeg er i. Jeg synes ellers jeg havde fået trænet mig selv okay op… men den måned efter jeg dramatisk endte som single tog hårdt på kræfterne – jeg fik ikke spist så meget, og jeg tabte mig vist en del :(
Jeg kom ovenpå for en stund, fik taget lidt på igen… og så ramte endnu en nedtur mig midt i maj måned. Jeg synes absolut ikke det var sjovt at holde fødselsdag i den situation jeg var blevet tvunget ind i… bla bla…

Jeg har tilladt mig selv at blive kold og kynisk ovenpå min ellers meget følsomme natur. Det har været nødvendigt. Og det har hjulpet mig til endnu engang at komme ovenpå, tage lidt på.. same story.

Mandags i sidste uge aflyste John Mayer sin koncert i forum. Det var meget skuffende, og jeg valgte at tage til træning (alligevel) for at forbrænde noget at min skuffelse ved fysisk aktivitet. Dér besluttede jeg mig for at jeg var i ALT ALT for dårlig form – det er ikke acceptabelt længere. Så jeg fik overtalt mig selv til at prøve løbetræning igen. Korte ture, men oftere. Måske mit knæ bedre kan klare det end lange (ikke så ofte) ture. Jeg har haft lidt travlt den sidste uges tid… så planen var først at starte op i denne uge. Og det er her karma endnu engang håner mig op i ansigtet og siger “nåååeh, så du vil være sund og komme i form? Næhnej… livet skal ramme dig hårdt og brutalt… du har slet ikke været ude for nok de sidste 27 år… du er ikke stærk nok i modstand, så det må vi lige ændre på. Jeg har det!!! her er en mavevirus.”

…for det var lige præcis det jeg manglede: endnu en ufrivillig slankekur! :(

Jeg kommer aldrig i form…

Det går lidt langsomt det her… eller, det ved jeg faktisk ikke om det gør. Det vigtigste er vel at det bevæger sig – fremad – og så er tempoet vel ligegyldigt. Det her handler for mig om at starte forfra, skabe et helt nyt fundament. Jeg er stadig i meget stor tvivl om i hvilket omfang jeg kommer til at bruge bloggen. Jeg kommer nok til at skrive lidt flere sange (selvterapi)… og de bliver nok også indspillet og smidt op her… før eller siden. Jeg har to klar allerede,.. de skal bare lige øves lidt mere…

Min blog har en identitet ligesom jeg de sidste 5 år har haft en identitet. Jeg skal skabe et nyt mig for at komme videre… derfor har jeg ændret designet på bloggen. Jeg forsøger at lave fysiske ændringer hvor det kan gøres (lige nu venter jeg f.eks. på lidt nye møbler fra IKEA… kom nuuuu) og jeg håber det i sidste ende smitter af på rodet i mit hovede.

Jeg prøver virkelig…

Jeg købte min ps2 i Fields – dengang de havde åbningstilbud. Jeg er en sucker for spillekonsoller, og især sonys. Jeg har svoret ved ps2 indtil for nylig hvor det gik op for mig at der bare ikke produceres nye spil til ps2 længere. Det største tab er at jeg ikke kan købe Beatles rockband :(

…det var meget hårdt for mig at jeg i så fald var nødt til at spendere 3-4000 kr for at opgradere til ps3 – det er sgu’ mange penge BARE for at spille beatles rockband. Men så skete der en underfundig ting – Laura fik en wii. Og beatles rockband er nu en mulighed igen. w00t w00t.

Forleden prøvede jeg Assassin’s Creed II på en vens ps3. Og det var så fantastisk at jeg pludselig begyndte at savne sonys spillekonsoller helt ufatteligt meget. Jeg har nemlig en nintendo ds. Og det var meningen at det skulle være mit vindue til nintendos verden mens ps2′eren var vinduet til sonys verden. Og du tænker sikkert, “hvad har dit materialistiske gamer-liv med velgørenhed og hamstersnack at gøre?” … og svaret er “ikke særlig meget… endnu!”. Det resulterede i øvrigt i at jeg kom til at investere i en psp (det er noget lækkert lir!!!).

Ps2 er død. Udviklingsmæssigt. Den virker faktisk stadig. Og jeg nægter at smide den ud. Så jeg tænkte at jeg ville donere mit ps2-lir til… nogen. (Aha! velgørenhed…). Jeg tænkte med det samme at der må være et børnehjem/ungdomshjem/whatever i nærheden som godt kunne bruge sådan noget (der er både guitar hero og rock band trommer). Jeg ved bare ikke hvor jeg skal starte med et lede.

Så hvis I har et par tricks i ærmet må I meget gerne dele… !!!!
Kender I nogle lokale børnehjem der godt kunne bruge lidt “liv i gaden”? Andre idéer?

I mellemtiden er jeg noget så forarget. Jeg var forbi Zoo Zity i dag – jeg havde lidt tid at slå ihjel. De har fået en masse varer hjem siden mit sidste besøg. Det er en god ting, i øvrigt!!! (der var nærmest intet på hylderne i august). Jeg tænkte jeg ville finde lidt snack til Logan… og her starter forargelsen. Der er sukker i langt det meste af det gnaversnack zoo zity sælger. Sukker og farvestoffer Hvad sker der for det? Især dværghamstere får rigtig let diabetes… så lad os endelig proppe dem med sukker… Der er garanteret ingen der læser indholdsfortegnelsen på sådan noget. Jeg endte med at købe nogle tørrede frugter (æble og banan) – spændende om Logan gider æde det… han vil allermest bare have jordnødder og solsikkekerner… han hamstrer (get it?) de to ting allerførst hver gang han får mad. Det lille madsvin.

Jeg har længe gået og drømt om at købe en netbook. Min gamle bærbar er lidt over 5 år gammel. Så gammel at den kun har 40 gb harddisk, intet indbygget netkort ELLER bluetooth adgang… og så er dens 15 tommer lige en tand for stor til at kunne slæbe med “hvorsomhelst”. Især på rejser og når jeg ikke er hjemme i lang tid, så savner jeg at have en computer ved mig. Stort set alt jeg foretager mig bliver digitaliseret i en eller anden form…

…såeh jeg kiggede på min konto og satsede på at jeg enten får lov at blive på novo eller i det mindste finder noget til at afløse novo når min kontrakt udløber i maj. Og dermed havde jeg ingen skrubler ved at købe den her:

Du kan i øvrigt læse lidt om den lige her :)

I den sammenhæng har jeg endelig sat en drøm i gang. Jeg vil lære at bruge Liniux. Jeg har altid været et windows menneske… dels pga. den social arv… dels fordi jeg er et ordensmenneske med OCD-tendenser. Jo simplere, mere firkantet og ligetil det er, des bedre orden. Winamp vinder med 100% sikkerhed over iTunes ALTID :)

Så hvorfor Linux? Jeg kan godt li’ idéen om at Linux er “customizable” på nærmest alle punkter. Det giver mig mulighed for at skabe en helt igennem Personlig Computer. Det eneste problem er at linux ikke kan køre et par af de programmer jeg bruger til daglig – derfor er det også meningen at linux skal køres på min nye netbook – den stationære får lov at beholde XP :D

Jeg har de seneste dage testet linux på min gamle bærbar. Både ubuntu og siden i går openSUSE. Jeg kan li’ begge. Ubuntu er meget lettilgængeligt hvorimod openSUSE har et generelt flottere design. Jeg har ikke besluttet mig endnu… jeg kan heldigvis altid skifte mening. Linux er gratis. Det er jo det bedste ved det hele :)

Til sidst vil jeg bare lige nævne at jeg glæder mig helt vildt meget til min pc kommer ind ad døren… i morgen helst!

… og jeg fatter ikke hvor det sidste år er forsvundet hen.

Da 2009 startede havde jeg været på novo i 2-3 uger, min bror blev skilt, min onkel slog hovedet slemt og endte på hospitalet, min mormor fik konstateret lungekræft… og oveni kæmpede jeg med at overbevise mig selv om at det var egoistisk at gøre mit “uni drop-out stunt” til et problem… all things considered.

Det er nu 2010 og alle de ting er rettet op. Uni er fortiden og novo har beholdt mig lidt endnu (frem til maj – jeg håber på endnu en kontraktforlængelse… we’ll see). Min brors skilsmisse er hvad det er… alle er glade og gode venner, hvilket er det vigtigste. Min onkels hospitalsvisit varede ikke længe, heldigvis! Min mormors kræft blev konstateret ved et tilfælde og så tidligt at det kunne bekæmpes – helt.

2009 har trods den heftige start været et fantastisk år. Rhodos, London, godt vejr på Roskilde… og en masse omvæltninger i min hverdag. Uni blev til fortiden i stedet for noget jeg kun kan omtale som Mit Personlige Helvede. Novo har åbnet mine øjne. Jeg skal ikke bruge en bachelor i musikvidenskab til noget. Og mens nogle mener at det er idioti ikke at afslutte, mener jeg at det ligeledes er idioti at spilde 1½-2 år på at gøre en uddannelse jeg ikke skal bruge til noget færdig.

Jeg har dog lovet mig selv én ting: vender jeg nogensinde tilbage til unilivet.. så er det for at gøre min bachelor i musik færdig…

Men indtil videre er mit største løfte at sørge for at jeg vågner op med et smil på læben hver dag. Og så er det fuldstændig lige meget hvad andre synes om mig vs. uni.

Et hurtigt tilbageblik på det sidste år fortæller mig at jeg endelig er begyndt at se fremad. Jeg tror sørme jeg er ved at blive voksen…

Jeg må nok være det kedeligste menneske i verden.

Jeg har ikke meget at blogge om for tiden. Tydeligvis.
Jeg fotograferer heller ikke særlig meget for tiden. Desværre.

I stedet bekymrer jeg mig en del om hvor jeg står efter oktober måned – jeg ved stadig ikke om min kontrakt på novo bliver forlænget (det er angiveligt en kompliceret sag). Jeg vil dog rigtig rigtig gerne blive.

I mellemtiden skal jeg til London et par dage i oktober… jeg har forsøgt at spare op til et nyt (Fossil) ur, bøger, et smut forbi Forbidden Planet, sandwiches på Franx… måske endda en musical?!

That’s all for now…

Jeg kan mærke at det begynder at stresse mig lidt at jeg endnu ikke ved om jeg får forlænget min kontrakt på novo. Det er selvfølgelig oveni at jeg pga. sygdom og ferie i juli ikke har fået tjent så meget ind som jeg havde håbet på. I værste fald er min økonomi helt fucked efter november… Og jeg føler jeg er blevet for gammel til at tage ekstra jobs “i den lokale netto”. Men man gør jo hvad der skal til for at overleve, right? Det er nok i virkeligheden også mest fordi jeg er blevet så glad for at arbejde på novo, jeg er på ingen måder færdig dér… og så er det ikke engang op til mig at beslutte om jeg kan blive.

Næste måned sometime. Der får jeg besked.

Indtil da er jeg lidt stresset, enormt rastløs… håber på det bedste.

Jeg har lige en Logan update til jer. Jeg har forsøgt at bygge et toiletrullefort (det er vel det bedste navn at give den). Jeg er nødt til at binde toiletrullerne sammen med noget han kan tåle at gnave i… det eneste jeg lige havde var toiletpapir. Så pt. ser det voldsomt grimt ud. Først ville han ikke igennem den øverste rulle, men så lagde jeg solsikkekerner (hans yndligssnack!) derind, hvilket han hurtigt fandt ud af. Han kunne dog nå dem udefra (damn!).. men det fik nu alligevel blødt ham op og han hoppede sgu’ derind. Måske fordi han tænkte “der må være flere velsmagende snacks derinde!”. Han er nemlig vældig glad for mad, skal jeg hilse og sige. Og det kan også ses på hans kropsbygning efterhånden. Lille grådige Logan.

Der kommer nok et videoklip op af toiletrulleudforskningen senere. Men her er et billede (videoklippet sat på pause og fotograferet med mobil.. haha).

(klik for større)

På tide, korrekt?

http://rhodos09.varve.dk

Og hvis det skulle have interesse så er der også fotoalbum fra Rhodos turen for 2 år siden her: http://rhodos.varve.dk

Nu mangler jeg bare at kigge videoklip og undervandskamerabillederne igennem…

…og vi har lånt en wii af Casper og Birgitte fordi de tager på ferie… så det kan godt være jeg prioriterer min tid lidt anderledes de næste par uger. Just saying!

:)

2 uger på Rhodos er passeret. Jeg er hjemme igen. Rhodos var blåt og lyst og fredeligt. København er grå og trist, og det er jeg ikke helt tilfreds med. Jeg tror jeg skal passe meget på med ikke at ende i en post-ferie-depression… det er jeg nemlig ret god til, desværre. Jeg savner Rhodos. Helt vildt meget. Jeg glæder mig til at se alle 1300+ billeder og god stak videoklip igennem. Og jeg glæder mig til at dele mine yndlingsøjeblikke med jer.

…men lige nu skal der pakkes ud, vaskes tøj, købes ind og dagligdagen skal findes igen. Det er sgu’ hårdt arbejde.

Har I gode historier til mig imens?