Jeg forventede lidt at superman kom flyvende… !

… det gjorde han ikke.

Men lige for at vende tilbage til søen. Jeg fik lige pludselig lyst til at prøve… noget af. Mit Nikon D90 har live view funktion og kan optage videosekvenser. Så det gjorde jeg. 5-6 minutters slændren nede ved søen med lidt vand, lidt efterårsfarver, lidt himmel, lidt træer… nogle motionsløbere… osv. Da jeg kom hjem tilpassede jeg længden af klippet til længden af indspilningen af Touching Me. Og det er et noget besynderligt eksperiment, og jeg kan vist roligt sige at videoen også er en draft version.

Jeg kan godt li’ hele tilfældighedskonceptet der har ramt dette nummer… se her:

… hentydning? det tror jeg nok.

Men ingen skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må, så jeg besluttede mig for at tage på udflugt alligevel. Jep! Så jeg tog i superbest… hvilket jeg er rigtig rigtig glad for at jeg gjorde… for dér fandt jeg noget de meget sjældent har, og det reddede mit ellers lettere depri humør. Nu skal I se hvad jeg snakker om:

Det er VERDENS bedste juice. Jeg behøver ikke meget mere i livet! …måske lidt kærlighed i ny og næ. :)

Grunden til at jeg kalder min indkøbstur for et eventyr er fordi jeg ALDRIG ved hvad jeg ender med at købe med hjem. Jeg har ingen visioner om hvad jeg vil lave til aftensmad, og det ender oftest med at jeg står og bander og svovler over fryseboksens indhold… og når jeg så læser bagpå så bliver jeg så forarget. (Hvad jeg laver dér? Ja det ved jeg egentlig ikke… det må være tanken om at jeg slipper for at stå i køkkenet alt for længe…). Og hvad sker der for at der er mælk i stort set alting. Eller chili… Damn you, Danmark!!! Diskrimination. Jeg burde sagsøge nogen…

Og måske det bare er mig der er lidt underlig… for når jeg f.eks. går forbi en hylde som den her (se billede nedenunder), så er det at jeg tænker “det er jo ikke mad… “. Jeg har ikke noget forhold til konservesdåser og glas med mærkelige ting. Kun flåede tomater og tomatpuré til Verdens Bedste Kødsovs (min kødsovs!!!). Og makrel i tomat… og tun i vand. Det er det! Og syltede ferskner, selvfølgelig.

Det er et trist syn. Godt jeg har min æblejuice til at trøste mig.

I morges… eeej jeg frøs! Mine vanter er gået i stykker og jeg har ikke lige fået taget mig sammen til at få fisket lufferne frem fra vinterkassen endnu (så det er vel lidt min egen skyld). Tidligere i år nægtede jeg at gå til frisøren – af sentimentale årsager… og måske allermest lidt stædighed – men efter 7 måneders frisørcølibat tog jeg mig sammen. Så det er nu ca. en måned siden at jeg blev klippet, og selvom jeg egentlig havde planer om at lade håret gro lidt, så endte det med at blive lidt kort alligevel… og mine ører fryyyyser i det her vejr. Og DET er også min egen skyld, for jeg er måske en smule forfængelig når det kommer til mit hår; hattehår er ekstra kikset på mig… sådan er det bare.

…mh, heldigvis har jeg mine fantastiske sennheiser ørerbøffer til at holde ørerne varme – dem glemte jeg dog i dag. Jeg glemte også min indkøbsliste.

Tilbage til vinter.
Det er koldt! Det er rigtig rigtig koldt. Det er stadig oktober. Jeg forudser en ekstrem vinter. Jeg forudser en masse fin sne der er fantastisk at fotografere! Og det er her min kærlighed for vinter kommer ind. Det er så satans fotogent. Efterår har også sine øjeblikke (flotte blade over det hele!)… men det der regnvejr og den der grå himmel er bare ikke sjovt.
Vinter giver større sandsynlighed for at opleve en flot himmel. Sådan en rigtig skarp isblå himmel – hvilket er ekstra ekstra lækkert i kontrast til den hvide sne.

På vej hjem fra arbejde fik jeg lige taget dette billede af en blå himmel – med telefonkameraet… men det er skam stadig rammende!

Happy winter clothes hunting! :)

Det er KulturNatten på fredag. Jeg håber satme at vejret holder!

Ooh vent lige, I skal lige se hvad jeg lavede i går aftes:

Haha!
Webcam kan ikke følge med, og Logan kan ikke sidde stille.

…beklager, jeg har en meget rastløs mandag aften! Træning er aflyst og jeg har ikke lige fået lagt anden aktivitet i stedet for. Well, ikke andet end at blogge om ligegyldigheder. Meeeen, det skal jo også til engang imellem, ikk’?

Jeg har en kollega ude på novo som er født og opvokset i Rusland. Hun har tidligere på sommeren (jeg benægter stadig at efteråret har ramt dk) været på ferie i sit hjemland og tog noget ganske finurligt med hjem. Historien er som følger: Vores afdeling havde en aftale om at man tog øl med hjem fra diverse lande man nu har besøgt i løbet af sommeren, og dette kulminerede så i gårsdagens arrangement hvor der var pizza og ølsmagning og whatnot. En ekstra detalje til historien er at jeg ikke var med…

…og det er så her at min russiske kollega kommer ind i billedet. Hun havde taget hvad hun selv kalder “ølsnack” med hjem til formålet. Og øhh… når jeg siger TØRFISK, så lyver jeg altså ikke. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige andet end at mine øjne var ved at trille ud af hovedet da jeg så følgende på arbejdet i dag:

Med andre ord; når du nu sidder og nyder en øl, så grib dig en tørret fisk at gumle på… russian style!

We’ll see. Følg med på flickr. http://www.flickr.com/photos/varve/sets/72157624594219178/

Lav din egen Roskilde Poster her: http://www.roskilde-festival.dk/postaface/

Imogen Heap @ Pumpehuset 2010

Imogen Heap er en af mine store store helte for tiden. Jeg er über imponeret af hendes musik af samme årsag der fornylig gav hende en velfortjent Grammy for “Best Engineered Album (Ellipse)” (Hun skrev historie ved at være første kvinde der vandt denne pris!). Hun er kreativ, legesyg og sindssyg dygtig til alt hun laver. Hun skriver, hun indspiller, hun mixer, hun producerer. Hendes musikalske verden er så omfangende at jeg STADIG oplever nye elementer i hendes musik, den musik jeg har hørt mindst tusinde gange…

Jeg vil så gerne give et referat af koncerten fra i går… men jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg havde mega høje forventninger – og de blev ALLE sammen mødt… og mere end det! Det interessante ved Imogen Heaps musik er at hun sampler lyde der ikke typisk ville passe ind i den musikalske verden (f.eks. optog hun et røvklask til sangen “Between Sheets”). Det er også dette element der giver hende en fordel på scenen (Jeg er godt klar over det lyder som om hun gav os en forsmag på røvklasket… Det gjorde hun altså ikke. Heldigvis, vil jeg sige…). Hun looper diverse eksotiske instrumenter og man får netop en opfattelse af hvor meget hendes sange rummer ved at se hele processen på scenen. Yderligere bruger hun en “håndfri” mikrofon (de der headset lignende tingester – hvad hedder de?), og så har hun tapet små mikrofoner til håndleddene for lettere at kunne optage alle hendes mange instrumenter… Det gør også hendes nærvær så meget mere intens. Det giver hende f.eks. friheden til at snuppe en violin bue og spille løs på et crash bækken. Det er små påfund som disse der gør Imogen Heap så interessant en kunstner.

Stemningen i Pumpehuset var fantastisk. Imogen Heaps små historier fra livet var vældig underholdende. Musikken var fantastisk (trods en lidt voldsom keyboard lyd i starten af koncerten). Jeg er helt vild med hendes transparente flygel (keyboard med flygel krop, om du vil). Jeg er helt vild med hendes to violinister (som også gav den gas som percussionister).

Alle de her ting er kun indledende. Jeg kan slet ikke begynde at beskrive hvor fantastisk det var at opleve hendes musik live (Kun at det var prikken over i’et at hun spillede min yndlingssang som sidste nummer: The Moment I Said It).

Allerfedest var det da hun fortalte at hun vender tilbage til DK senere på året. Hvis I får muligheden får at se hende til den tid, så tag den! Det er en unik musikalsk oplevelse!

Mentalt har jeg allerede købt billet :)

Det skal lige siges at et par af dem godt kunne være nødvendige at nærstudere ved at klikke på dem da kvadratisk cropping (som det indbyggede wordpress galleri byder på) ikke viser det hele… Det drejer sig især om de to i midten. Okay, dem alle. Klik på dem alle! :)

]]> http://varve.dk/blog/archives/2181/feed 0 http://varve.dk/blog/archives/2149 http://varve.dk/blog/archives/2149#comments Mon, 05 Oct 2009 17:12:52 +0000 Christina http://varve.dk/blog/?p=2149 Mh… ville bare lige bryde stilheden. Jeg har ændret et link ude til højre. Før hed det Visual Memoirs. Nu hedder det It’s Everything You See. Det er bare min gamle fotoblog jeg forsøger at genoplive… Jeg har denne gang valgt at udnytte et online fotoblog community (aminus3.com). Jeg satser på det giver mere trafik til mine billeder… ego ego, jaja, men sådan er det. Jeg vil jo gerne have feedback så jeg kan blive bedre :)

Anywho, lige nu er der kun et billede. Pointen er at jeg vil opdatere bloggen med et dagligt billede… så vidt det er muligt. http://varve.aminus3.com/

Hvorfor Flickr OG aminus3? Planen er at Flickr er dér hvor jeg lægger mine favoritbilleder op. Aminus3bloggen er stedet hvor jeg udfordrer mig selv dagligt: altså også når jeg egentlig ikke er inspireret eller normalt ville tage billeder. Jeg håber at adspredelsen af de to giver mig bedre mulighed for at kunne udfordre mig selv hver dag. Jeg kan med andre ord tillade mig at lægge “dagens lort” op på aminus3-bloggen …

… såeh, I er meget velkomne til at besøge (og tilføje det til jeres feed-reader og alt det der) og give feedback og tanker. Alt kan bruges :)