grabbing the spoon
July 18th, 2010 ChristinaRoskilde var så fantastisk at jeg ikke har kunne sætte ord på. Stort set alle koncerter var fantastiske oplevelser, men især Susanne Sundfør, Efterklang og Dirty Projectors er navne jeg er nødt til at skaffe mig cd’er med. Det var jo storslået musik i fantastisk kontekst. Alt i alt har jeg egentlig haft det fortræffeligt siden Roskilde. Überfortræffeligt, faktisk.
Og så var det at jeg kom til at tænke 4 måneder tilbage hvor jeg var i en sørgelig tilstand efter kærestebrud. Og lige for at smide knytnæverne festligt i luften kommer her en status på det dårlige der pludselig er vendt til det gode:
1/ I et forsøg på at møde mennesker der intet havde med ekskæresten at gøre startede jeg til sport… gaelic football. Jeg hænger stadig ved… hvilket er stort! Så det holder jeg fast i lidt endnu. Når sæsonen engang slutter så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Hvis du har nogle forslag til indendørs sportsgrene JEG ville synes var sjove, så sig til. Jeg mangler inspiration.
2/ Jobmæssigt står jeg i en mindre omvæltning lige nu. En af de gode, selvfølgelig. Jeg har nu fået mulighed for fuldtidstimer på novo hvilket betyder at jeg har sagt op i bamseland. Det er helt klart et skridt i den rigtige retning. Jeg er stadig ikke heeelt klar til at starte på kontoruddannelsen, meeeen jeg forudser at resten af året bliver et springbræt til den rute.
3/ Jeg er begyndt at drømme igen!!! Dvs. jeg har genoptaget min drøm om at rejse. Jeg vil mægtig gerne til Australien, så jeg er pt. ved at undersøge muligheden for om jeg kan tage afsted og arbejde lidt samt rejse lidt (i det nye år sometime). Om jeg har råd. Hvilke muligheder der er. Om jeg vil rejse alene eller med en anden. Om jeg skal fremleje min lejlighed eller ej… osv. Alternativt har jeg en plan B om noget Storbritannien. Pointen er at jeg er i gang og jeg ser frem til at finde min gamle drøm frem igen.
4/ Men først skal jeg lige forbi Skotland (Edinburgh) og sige hej til et vennepar jeg har kendt i 10+ over men aldrig mødt. Woohooo jeg glæder mig!
5/ Ovenstående dækker mest over Sociallivet og Arbejdslivet hvilket efterlader den 3. del, nemlig Privatlivet. Og det er sgu’ den sværeste at få styr på. Men jeg har lært en vigtig lektie. “Sæt krav til dig selv i stedet for at sætte krav til dine omgivelser!”. Og det er en regel jeg er ved at bygge mit liv op omkring – og jeg er sikker på at jeg kommer til at vælte kegler uanset hvor jeg træder hen i fremtiden, for jeg er forelsket i livet igen! Punktum.






July 19th, 2010 at 07:37
Hvor skønt!
Har du overvejet floorball?
July 19th, 2010 at 10:44
Fedt! Man kan ellers let falde ind i en mindre “efter-Roskilde” depression, men den er der jo heldigvis ingen spor af :)
July 19th, 2010 at 15:14
Alice: floorball… ja det kunne være :) tak! Flere bud?
Casper: næh ikke i år. jeg har for første gang i mange år en del at se frem til… ny jobbeskrivelse og skotland… og forhåbentlig også australien!
July 20th, 2010 at 14:30
Hvor er det dog godt at høre :-D Hvad med tennis? Jeg vil gerne have en makker nemlig :-)
July 20th, 2010 at 16:06
tennis? hehe,… måske. du vil i så fald også få en makker du altid vil vinde over! Jeg holder den i tankerne sammen med floorball :)
July 20th, 2010 at 16:56
Christina, hvor er det dog DEJLIGT at læse sådan et indlæg! Jeg er så glad på dine vegne! :-)
July 21st, 2010 at 19:43
Jeg har aldrig spillet tennis, så chancerne for at du kan vinde er nok rimelig store! :-)
July 22nd, 2010 at 13:13
I er så flinke allesammen :)
ully: med den gulerod er jeg vist allerede overtalt til en prøvetime :)
July 23rd, 2010 at 19:30
Du ringer bare, jeg trænger til at røre mig lidt :-)
July 25th, 2010 at 13:14
nu er der jo lidt tid til fodboldsæsonen slutter… er du på løbeture?
July 30th, 2010 at 19:01
Jeg er ikke den store løber, det bliver jeg vist aldrig… Men sig til hvis tennis frister engang senere på sæsonen :-)
August 1st, 2010 at 22:15
Hvor er det fedt at læse Christina… bliver jo helt glad :)
August 2nd, 2010 at 20:59
så er alt jo som det skal være :)