Ting jeg ser frem til:
– Roskilde Festival
– sommerferie i Edinburgh
– diverse Gaelic Football turneringer i Göteborg, München, Budapest og Maastricht
– diverse koncerter – og gerne flere end den håndfuld jeg allerede har på skemaet
Jeg vil rigtig gerne investere i en kæmpe bunke cd’er fordi jeg ikke ejer dem, fordi jeg gerne vil eje dem… også selvom jeg ved jeg ikke får lyttet til dem allesammen lige nu, måske ikke mere end en enkelt gang eller to nogensinde.
Jeg vil rigtig rigtig gerne investere i en ny telefon, ikke fordi jeg har brug for den, men fordi “new shiny things” gør mig glad. Og der er ikke voldsomt meget glæde i mit liv lige pt. så jeg må jo nøjes med hvad der er… right?
Jeg hader penge! Bare så I ved det. Hvis Hans og Camilla læser det her, så får de hermed mit svar på den ene ting jeg vil ændre i verden: afskaf penge! Penge er små dumme metalstykker der forblænder folk så de tror de har fundet lykken. Jeg kan mærke at jeg er ved at give slip på mine værdier (“så længe jeg har mad på bordet og tag over hovedet” bla bla)… og mig selv… og lige nu føles det som en rigtig rigtig dårlig ting, men hvem ved, måske den rigtige Christina har været skjult derinde og først nu er på vej op til overfladen. Måske den rigtige Christina har gemt sig bag trygheden og behageligheden. Måske en knust drøm var alt der skulle til. Måske det hele var skæbnebestemt. Måske det bare er tragisk. Måske jeg formår at få mig selv med over på den anden side. Måske jeg mister mig selv for evigt. Måske jeg er ligeglad. Måske det bare er lettere at ignorere alle disse spørgsmål og i stedet leve på overfladen. Måske jeg skulle have gjort det fra starten af, dengang jeg overvejede det men valgte trygheden…
Måske…
Place your comment