som det var, som det er, som det kunne være

Brok om Blog/Blok

November 8th, 2009 Christina

Blogging-identitetskrise

… er det muligt?
For det er vist mere end bare en blokade. En blokade forhindrer gode historier i at blive fortalt videre. Jeg har massere af ord der strømmer ud… de giver bare ikke go’ mening i sammensat form – ikke lige nu i hvert fald.

Jeg er helt fyldt op med tanker og historier. Problemet er bare at jeg ikke helt kan placere den sidste måneds brudstykker i forhold til hvor grænsen går – grænsen mellem hvad jeg føler jeg kan dele med andre via. bloggen og de hvad der kun tilhører min “private sfære”. Og det er dér identitetskrisen kommer ind… Når jeg prøver at definere min blog så går jeg helt i stå. Blank. Spørgsmålstegn. Rynker i panden. Hele molevitten.

Og hvor spændende er det lige at fortælle at min kontrakt på novo udløb d. 31. oktober, at jeg af samme årsag var tæt på at pådrage mig kronisk paranoia… og at jeg 3 dage før “sidste arbejdsdag” får besked om at de har fundet en anden stilling til mig, at min økonomi og nattefred er reddet. Jeg er lidt træt af at skrive om stress. Det er det eneste der virkelig kan slå mig ud. Jeg burde egentlig eliminere den faktor helt. Og jeg tror egentlig også det er det jeg er ved at gøre. Små skridt, ikk’? :) Stress er åbenbart ikke vigtigt at blogge om længere… det er rart at observere at det endelig er ved at forsvinde fra mit liv.

Og det lyder sikkert lidt fjollet.

Når nu jeg gerne vil blogge, men ikke om stress… og jeg gerne vil udfordre mig selv og overskride mine grænser, men ikke så meget at jeg mister min integritet. Hvad er der så at gøre? Og hvor sætter jeg fokus uden at jeg “prøver for hårdt”?

Noget skal redefineres…

I øvrigt… så skal jeg vist også snart have gang i Pieces Of Me igen. Jeg har skiftet guitarstrenge og guitaren har igen en ny, flot klang… det er måske en ny start!?

Leave a Reply