Hvad der er mindre godt er at de følgende dage blev brugt på at finde tilbage til dagligdagen (modvilligt!)… og arbejde. Jeg havde endelig en fridag i søndags. Jeg kunne allerede mærke lørdag aften at sløjheden bankede på. Laura var hos lægen i sidste uge med noget halsvirus… det udviklede sig til mellemørebetændelse over weekenden. Laura er nu på penicillin.

Her til morgen fulgte jeg samme rute. Til lægen. Heldigvis ikke med mellemørebetændelse, men halsbetændelse. Lægen var meget i tvivl om det var virus eller både virus og bakterie. Det var i øvrigt efter hun havde taget en blodprøve fra min finger (av!). Jeg skal jo rejse på søndag. Så hun gav mig penicillin for en sikkerheds skyld…

… jeg kan slet ikke overskue at jeg har et job eller to der skal holdes ved lige denne uge. Jeg vil bare så gerne være helt rask på søndag. Det betyder selvfølgelig at jeg har taget novo og build-a-bear og proppet i en lille fin boks (lige stor på alle 3 led selvf.) og gemt væk i periferien af mine tanker – langt langt væk fra alt der handler om at gøre mig rask lige nu.

Så slutningen af dette indlæg skal handle om én ting: jeg glæder mig til Rhodos. Jeg glæder mig til at fotografere alt det jeg glemte for 2 år siden. Jeg glæder mig til verdens bedste vandmelon, gyros, keftedes, masser af tzatziki, en dejlig kølig pool, lækkert klart blåt vand ved stranden… og ferie med alle mine yndlingsmennesker hele i verden!