To Pizza or Not To Pizza
March 17th, 2009 ChristinaDet er ikke et spørgsmål. Det er et håbløst vredesudbrud.
Søndag var ikke verdens bedste dag. Vi var til Lauras kusines fødselsdag…
…og en stor del af Lauras familie har en evne for at sammensætte al deres mad på en sådan måde at ikke kan tåle noget af det (der er fløde i det hele…). Det resulterer i at jeg var pænt sulten da vi kommer hjem. Jeg beslutter mig for at hente en pizza hos pizzamanden nede på hjørnet – det går hurtigere end at ringe efter en… Da jeg kommer ned til krydset kommer der brandbiler farende og jeg kan se at der er brand i den bygning hvor pizzamanden bor. Jeg har en mindre fobi for ild så jeg skynder mig den modsatte retning (hjem). Jeg når lige at tænke at det er et tegn på at jeg ikke skal have pizza i dag…
…men jeg giver ikke op!!! Så jeg finder en pizza-menu-ting og ringer til et pizzeria i nærheden og bestiller lidt mad. Eller, dvs. Laura ringer for manglen på næring har gjort mig desorienteret og svimmel. 37 minutter senere ringer vi og hører hvor den bliver af. Svar: “Den er på vej!”. Efter 50 minutter er der stadig ingen pizza og vi ringer igen. Svar: “Han tog afsted for 5 minutter siden… han er der om 5 minutter!”. Konklusion: Røvhullet løj sidste gang vi snakkede med ham. Kan han ikke bare sige de har overset ordren, de beklager meget men den ER altså på vej? … Efter samlet 65 minutter (fra første ring) ringer vi til dem og afbestiller ordren. Den elendige service gider vi ikke betale for. Heller ikke selvom pizzamanden faktisk ringer på 30 sekunder senere. Principsag og mangel på appetit!!!
Måske jeg bare skal lytte bedre efter min intuition næste gang!
Tags: pizza






Leave a Reply