X Faktors 3. liveshow har satme ændret på mange ting. Ikke mindst mine forventninger til programmets udfald. Jeg behøver vel ikke at komme nærmere ind på min holdning til at Seest blev smidt hjem, vel? Efter aftenens show har jeg følgende udtalelse: Jeg er chokeret over Seest røg hjem. Jeg er mindre chokeret over at Asian Sensation blev. Jeg er allermest chokeret over at Lucas ikke røg. Og hvis jeg skal være bundærlig… Jeg er super imponeret over Linda!
Okay, vil I høre min teori? (Haha, jeg har mange teorier… og I slipper ikke for at høre dem nogensinde). For at kunne følge min tankegang er det essentielt at man vurderer publikum og X Faktors målgruppe. Det er ikke en subjektiv holdning til deltagerne som står til grund for mine vurderinger. Det er altsammen styret af mine vurderinger af den enkelte deltagers karakteristika, hvad de har at byde på, og hvordan jeg tror seerne derhjemme forholder sig (som et overtal – hvilket det kræver for at få sin vilje… ) til det de får serveret hver fredag aften i fjerneren.
Da programmet startede tænkte jeg: “Hvad laver Linda dér? Hvem er hun? Hun er kedelig!!!”. Og nu? Hun er den af alle deltagerne der har vist en tydelig udvikling afsnit efter afsnit. Hun er fanme dygtigt. Og alsidig. Og imponerende! Jeg tror at hun deler fans med Seest. Jeg tror at Seest og Linda danner grundlag for det publikum der ønsker lidt modenhed/voksenhed. At Seest røg ud i aftes skyldes to ting: 1) Linda overraskede så meget at hun fik størstedelen af de stemmer…. og 2) Når Blachman siger, “du skal turde at tage chancen for at vise at du er en kunstner!” og Seest så svarer, “det er ikke os alle der har brug for at lave stor kunst…”
… behøver jeg at uddybe den?
Jeg har lidt ondt af Asian Sensation. For de får så meget lort smidt i hovedet den næste uge. Og det er bare ikke deres skyld at de har så meget charme og publikumstække. Og jeg synes at folk skal tage at skrue lidt ned for deres vrede for vi ved jo godt alle sammen at Asian Sensation ikke vinder det hele. Og i går vidste vi også godt at Seest heller ikke vinder. Medmindre Mohamed fucker voldsomt op, så er han den nye Martin. Det er det “størstedelen af seerne” i sidste ende finder mest … tjaeh, “x-faktor-agtigt” (håber I forstår hvorfor jeg bruger dette udtryk).
Men bortset fra det, så glæder jeg mig til at se Linda gå rigtig langt. Hun har åbenbart hele Færøerne bag sig…
Du har så evigt ret!