X Faktor Optakt
February 13th, 2009 ChristinaSidste år var det lidt pinligt at følge med i X Faktor mens jeg hårdnakket påstod “at jeg nærmest er nødt til det med den uddannelse jeg er i gang med (musikvidenskab)”. Det mener jeg stadig… Men denne gang tør jeg godt indrømme at jeg også synes det er interessant! Og Spændende! Og alligevel hader jeg lidt at jeg ikke kan få mig selv til at boykotte det, for det strider mod min holdning til hvad musik egentlig er. Med X Faktor kommer underholdningsværdien i første række – Hos mig er det mindre nødvendigt så længe det er fantastisk musik. Dette er selvfølgelig også grunden til at jeg stadig er i dyb sorg over at Patrick ikke kom videre :( Og af samme årsag synes jeg det er lidt kvalmt og måske lidt perverst at Sidsel (som den eneste af aftenens deltagere) fik en plads på Urbans forside i dag. Ja hun er dygtig og fantastisk og bla bla bla… men altså, lad os da for helvede lige komme igennem første runde først?! Eller hvad?
En anden ting. Jeg kan godt li’ at gøre det til en sport at forudsige hvem der bliver aftenens tabere og jeg har da også et par bud: Tårnhøj, Alien Beat Club og måske endda ham der Claus… De er mulige kandidater til at ryge i aften, tror jeg. Selvom jeg gerne vil have at Lucas ryger hurtigt, så tror jeg ikke at han ryger i aften.
Vi får se…
——————-
Dommernes ord om deres egne kandidater:
- Utrolige, fantastiske og vidunderlige! – dr.dk/DR1/X Factor.
Tags: x-faktor






February 16th, 2009 at 20:48
- og du fik jo ret: Claus og Tårnhøj tilbage som de sidste. Det må være alt det musikvidenskab … eller måske ser du bare for mange TV-konkurrencer :P
February 17th, 2009 at 14:29
Haha yeah. Selvom jeg synse Tårnhøjs version af Alanis Morrissette var det fedeste nummer, så vidste jeg godt de ville ende i bunden fordi deres musikalske udtryk ikke rammer bredt. Og jeg forstår ikke hvad Lina ser i Claus… tror også at jeg officielt kan sige at jeg ikke er den eneste…