Mig vs. virkeligheden
January 26th, 2009 ChristinaJeg har ikke blogget meget de sidste par måneder. Det skuffer mig lidt. For jeg vil jo gerne. Der er bare noget der holder mig igen… og jeg tror jeg har fundet ud af hvad det er. Det har aldrig været min hensigt at udstille mig selv og mine dybeste følelser på nettet – jeg er generelt en meget privat person. Ofte finder jeg en masse små hændelser i min dagligdag som er sjove at blogge om – f.eks. mit nylige indlæg om håbløse håndværkere og varmemåleaflæsere fra Brunata. Det er en slags selvterapi at brokke sig…
…de seneste par måneder har de aktuelle hændelser i min dagligdag omhandlet en del seriøse hændelser som har rørt mig dybt inde. Det har åbnet op for en masse overvældende følelser… og det er sådan noget jeg kun snakker med én person om. Det ville være (for) grænseoverskridende for mig at begynde at blogge om… derfor har jeg bare ladet helt være. Måske det også er fordi jeg ved at en del af de pårørende engang imellem læser min blog…
…nevertheless. Jeg tager på ferie i morgen. Jeg skal besøge nogle venner i Århus. Dvs. jeg… og Laura selvfølgelig. Sidst på ugen tager vi også et smut forbi Aalborg og siger hej til noget af Lauras familie. Når jeg kommer hjem igen, så har jeg forhåbentligt fået nok afstand til mit kaos at jeg kan begynde at overskue og rydde op i det.
For at give et koldt/kynisk overblik over mit kaos:
– Jeg har på ubestemt tid meldt mig ud af uni… jeg ved ikke hvad der nu skal ske, jeg ved kun at svaret pt. ikke findes på uni. Min fortid OG fremtid er begge lig med nul og nada. Men jeg vælger at håbe på at en lukket dør betyder en ny åben dør et andet sted…
– min brors skilsmisse har påvirket alle til det punkt hvor jeg følte mig som et pattebarn over at jeg som 25-årig følte min verden faldt sammen over mig… igen…
– Lige inden jul faldt min onkel og slog hovedet hvilket medførte et længere ophold på hospitalet og en yderst bekymret familie. Han fik det heldigvis godt igen rigtig hurtigt… men selvom det er overstået bliver jeg stadig lidt bange indeni når jeg tænker på det.
– Min mormor blev opereret i dag. For lungekræft. Det var noget de opdagede tilfældigt… og om det har spredt sig ved vi først om en uges tid…
Jeg kan på ingen måder beskrive hvad jeg føler lige nu. Og måske det i virkeligheden er fordi jeg blandt alle ulykkerne holdt helt op med at føle… på et eller andet tidspunkt blev jeg fyldt op til randen med følelser. Det kan ikke være en god ting.
Januar skulle være måneden hvor jeg vendte tilbage til dagligdagen. I stedet for uni og et job har jeg nu 2 jobs. Jeg håber og satser på at jeg om en lille uges tid, når jeg vender tilbage fra ferie, er klar på at tage en ny omgang… mig vs. dagligdagen. Mig vs. virkeligheden.
Vi ses…
Tags: familie
January 27th, 2009 at 20:51
Hej Christina.
Jeg har heller ikke selv skrevet så flittigt på min blog her på det sidste, jeg vidste ikke helt hvorfor indtil jeg læste dit indlæg.
- Jeg har det selv på samme måde, som du. Jeg ville slet ikke vide hvor jeg skulle starte i min blogning, og jeg tror som du at det er bedst at holde den slags lidt tættere på end en blog er.
For det er svært at blogge om de små underfundige ting, der gør hverdagen farverig, når de helt mørke ting ved livet presser så meget på, som de har gjort i vores familie på det seneste.
Jeg håber at du får en rigtig god ferie, og du må hilse Laura.
January 27th, 2009 at 21:13
På en måde er jeg ærgerlig over, at I ikke er hjemme, når jeg alligevel kommer forbi i weekenden, men på den anden side er jeg lidt lettet. Selvom jeg måske læser og tolker dit blogindhold til at være værre end det reelt er, så er jeg selv i så modsat et sted i mit liv, at det med garanti vil være træls og drænende at være i mit selskab :S
God ferie
January 31st, 2009 at 20:38
Det er altid fantastisk at være i dit selskab… :)
Og selvom vi ærgrer os over at vi ikke kunne mase Vejle ind i planerne denne omgang, så er det okay for jeg ved at der altid bliver en næste gang hvor det kan lade sig gøre. Håber kbh var god ved dig :)