Jeg startede op på uni (igen!) d. 10. November og allerede 3 dage senere var jeg afklaret med at det ikke er noget der hører til i mit liv på nuværende tidspunkt. Jeg sad en torsdag eftermiddag i kantinen på hcø og følte panikken sprede sig indeni… for jeg kunne godt mærke inderst inde at jeg hadede at sidde der, og jeg kunne også mærke at jeg et sted allerede havde besluttet mig for at det var det dummeste i verden at tro, at jeg nu var klar til at afslutte hvad jeg havde startet for 4 år siden…

Så jeg sad dér i kantinen på hcø og reflekterede over min pludselig panik. Noget skulle ske. NU! Noget drastisk. Noget der tvang mig ud af de omgivelser der holdt mig nede. Jeg blev på 3. semester hårdt ramt af stress og har i 2-3 år kæmpet hårdt for at få min dagligdag tilbage. Gang på gang har jeg erfaret at det alene er uni der stresser mig – når jeg ikke har uni i min dagligdag, så kan jeg holde diverse stressfaktorer i skak. Så jeg besluttede mig for noget jeg egentlig ikke har lyst til, men føler at det er nødvendigt: en gennemgående, længerevarende pause. På ubestemt tid. Jeg er holdt op med at tænke “når jeg engang får min bachelor, hvad skal jeg så?…” men i stedet tænke, “jeg vil rigtig gerne ud at rejse og opleve verden, hvordan får jeg udlevet det?”

Jeg kender kun svaret på spørgsmål nr. 2… Spørgsmål nr. 1 udleder intet andet end frustration og jeg er rigtig rigtig træt af at tænke “ååååh, hvis nu bare jeg får kværnet de der kurser igennem, så slipper jeg for at tænke på det lort igen”. Og det er ikke med den holdning at jeg vil studere!!!! Så nu holder jeg pause – på ubestemt tid. Jeg har endda fået mig et ekstra deltidsjob (v. Novo Nordisk) der giver mig god mulighed for at lægge en masse penge til side så jeg kan rejse i fremtiden :)

Jeg har ikke alle svarene, men jeg har åbnet en dør jeg ikke anede eksisterede, og jeg glæder mig for en gangs skyld til at se hvad der gemmer sig bag den! Måske har jeg fundet the grand prize?!