Selvudnævnt Pause
November 13th, 2008 ChristinaJeg sidder pt. på HCØ og jeg har inderligt brug for en pause. Jeg har været til dagens første forelæsning og jeg har siddet i 2 timer med afleveringen til på mandag – 2 timers baksen med Maple… i “gruppearbejde”… og når jeg skriver “gruppearbejde” (i anførelsestegn) så er det fordi der på ugesedlen står “arbejd i grupper med ugeopgave 1″, hvilket jeg jo rigtig gerne vil, men jeg kan ikke fordi jeg ikke kender nogle af de andre på kurset. Eller… dvs. at jeg har siddet her i 3 timer snart uden at have stødt på én eneste jeg kan genkende… så er det fanme svært at finde en gruppe. Det er jo ikke fordi man ikke kan arbejde alene, men det er fanme også svært at diskutere med sig selv – ihvertfald hvis det skal være konstruktivt.
Så jeg sidder nu her og blogger… fordi jeg har brug for det. Efter frokost begyndte jeg at gå i panik – helt indefra… og jeg var nødt til at stoppe det i at komme ud til overfladen. Jeg åbnede bogen for at begynde på opgaverne til dagens holdøvelser og jeg blev hurtig enig med mig selv om at jeg ikke aner hvor jeg skal starte… og det eneste jeg kunne registrere var min underbevidsthed der begyndte at skrige, “Aaaaargh!!!”.
Det er ganske forfærdeligt. Jeg har haft mavekneb de seneste 3 dage… jeg er træt, jeg har ikke sovet nok i nat, jeg kan ikke overskue at skulle koncentrere mig intensivt om det samme i 8 timer i træk… og jeg kan ikke li’ at være bange… og jeg overvejer kraftigt om det er okay at tage hjem og droppe de sidste 3½ timer. Men der er en forelæsning… og der er holdøvelser (og dermed også min eneste mulighed for at få hjælp til ugeopgaven)… Og jeg kan ikke li’ at give op… Og jeg vil jo også rigtig gerne.
…suk. Jeg tror bare jeg er begyndt at tvivle min egen kunnen… det er ubehageligt.






November 14th, 2008 at 10:51
Stakkel….. Ja det er sku ikke nemt at skulle være herre over sin egen skæbne…..
November 23rd, 2008 at 00:41
… du har ret med hensyn til hvad du skrev i min blog… men det billede var altså taget for 3 år siden… jeg søger ikke længere svar i dameblade… kun nogle gange :P