som det var, som det er, som det kunne være

Hvad går I så og laver?

July 16th, 2008 Christina



191/365 – Going OldSkool

Originally uploaded by varve


Hej med jer!
Mit navn er Christina og jeg kan ikke finde ud af at holde min blog ved lige. Og det er ganske trist. For det er jo ikke fordi jeg ikke vil blogge om mine eventyr… jeg glemmer det bare… og DET er ikke fordi jeg er glemsom, men fordi jeg ikke oplever noget spændende…

…så jeg når aldrig til at tænke: “orv, det var sørme spændende… det må jeg hellere fortælle til min mor, min kusine og den lille håndfuld venner der læser Alter Ego!”

Men i dag kan jeg berette om at jeg skal i zoo. Og jeg har glædet mig til de i mindst 1½ måned. Hver gang jeg har haft fri har det regnet (suk!)… og hvis det har været godt vejr har jeg været på Roskilde Festival og det er jo som sagt en slags ZOO for sig selv (ba-dum-tsssch!)…

…problemet med Roskilde Festival er at det ikke indeholder det nye elefanthus samt det nye præriehunde-bur som snart burde være færdigt – håber jeg. jeg savner de små kræ! de er yderst fotogene, nemlig.

Så ja, jeg tager Laura og mit kamera under armen og tager i zoo i dag. Jeg be’r til at ALLE børnefamilier er i Tivoli og Build-A-Bear Workshop i dag…. please please please?!

Hej Hej…
Yours Truly!

Leave a Reply