And so we meet again, Mr. Chaos!
February 1st, 2008 ChristinaDer er nogle ting i mit liv jeg ikke er helt tilfreds med. Og det kan gøres ganske kort: der er ting/projekter jeg rigtig gerne vil have tid til at fuldføre, men på bekostning af fremtiden.
Og det lyder måske meget “sort eller hvidt”… hvilket det nok i virkeligheden også er. Det handler om at tage en beslutning. Det kan godt være der er mange faktorer (grå-zoner) der spiller ind i min fortvivlelse, men i sidste ende handler det om et enkelt valg: nutiden eller fremtiden. Og allervigtigst: Kan jeg holde mig til den beslutning?!
…for hvis jeg skal være ærlig, så har jeg ikke selvdisciplin nok til noget som helst. Ikke engang til at tage en beslutning. Så hvis jeg nogensinde tager en beslutning… hvordan skal jeg så nogensinde kunne finde den selvdisciplin det kræver at føre planen til værks?
Jeg vil så gerne vågne op på mandag og være et nyt forandret menneske som står op samme tid hver dag og har en fast dagsrytme og studierytme. Jeg har brug for den kontrol. Ingen selvkontrol, ingen selvdisciplin. Det er såre simpelt. Og seriøst… hvor svært kan det være at stå op når uret ringer?? Meget meget svært… tydeligvis…
…jeg har forsøgt gang på gang at sætte mig for en plan. Og holde den. Og jeg holder den da også… i ca. 1½ døgn… og så ændrer jeg den, hvilket får alting til at falde sammen rundt om mig.
Regel nr. 1: Sæt dig et realistisk mål. Ikke noget “jeg tror godt jeg kan klare det.. “. Kun “det kan jeg med sikkerhed overskue”.
Regel nr. 2: Giv dig selv den pause du har brug for. Lyt til dig selv og din krop.
Jeg lever slavisk efter de regler… Det er bare ikke særlig let at holde fast i dem når alting rundt om en er et virvar. Jeg er træt af at min vagtplan på arbejdet altid fucker op… og jeg er træt af at jeg altid bliver syg oveni eksamenslæsningen… og jeg er træt af at min krop siger stop når jeg har brug for at holde modet oppe… og jeg er generelt bare træt af at jeg ikke kan kontrollere noget som helst.
Der er ting i mit liv jeg nok er nødt til at sige farvel til… også selvom de bringer gode ting med sig. For problemet er at de nok i virkeligheden bringer mere skade end godt med sig. Og det er de små nuancer der skubber balancen til den forkerte side. Jeg gider det ikke mere.
Så er det sagt.
Nu mangler jeg bare at tage den endelige beslutning…






February 2nd, 2008 at 20:12
Det lyder godt babe. Det skal nok lykkes!
February 2nd, 2008 at 22:12
De siger, at nogle læger er hypokondere, fordi alle sygdomme passer på dem. Sådan har jeg det lidt, når jeg læser om de ting, der gennemsnitligt er dårlige for dig. Øv :-(