som det var, som det er, som det kunne være

Opgørelse: fortsættelsen…

January 13th, 2008 Christina

Jeg må indrømme at jeg er lidt overrasket over hvor mange der har kommenteret på mit tidligere indlæg… og at alle generelt er enige om at jeg da skal “tage chancen… for det KUNNE jo være”.

Og den er jeg også med på.

Men det er desværre ikke så simpelt. Det er et fag der kræver at man kan rigtig rigtig mange ting udenad – og mere til!!! Det er så vigtigt et fag, at kravene for bestået er enormt høje. Og min situation er lige nu den at jeg var syg det meste af december og starten af januar at jeg ikke har kunne følge ordentlig med i halvdelen af kurset (som ialt er på 7 uger!) + min læseferie (mellem jul og d. 6.jan) blev til selvmedlidenhed under et tæppe på sofaen hvor jeg sov 15 timer i døgnet og ynkede de sidste 9. Jeg har IKKE på nogen måde overblik over pensum… Jeg kan på nuværende tidspunkt måske forberede 2-3 emner… men ikke nå at øve det nok til at jeg ville kunne fremlægge beviserne uden at kigge i mine papirer konstant. Og så har jeg allerede dumpet. Det er jo det faget går ud på. At kunne fremføre beviser og vise at man har forstået stoffet, ikke kun lært det udenad.

Der kan ske 2 ting:
1) jeg trækker et af de 2 emner jeg MÃ…SKE kan bestå, hvis jeg er heldig…!
2) jeg dumper. med et brag.

Og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg faktisk at jeg helst vil dumpe. (Det har I sikkert ikke hørt før). Mit store dilemma går på at jeg VIRKELIG gerne vil lære stoffet. Det er vildt spændende… jeg har bare været så uheldig med sygdom på det helt forkerte tidspunkt at jeg ikke har haft forudsætning for at sætte mig ind i stoffet ordentligt. Og jeg går faktisk og overvejer om jeg bare skulle følge kurset igen næste år. Jeg tænker at det måske er klogest bare at dumpe med vilje. For min egen skyld.

På den anden side; hvis jeg er HELDIG (det er jeg aldrig… en gang skal vel være den første) at trække et af de 2 gode emner… så vil jeg da ikke udelukke at jeg giver det et forsøg. For jeg kan jo altid dukke op til forelæsninger næste år alligevel. Det må være mit løfte til mig selv: hvis jeg består på tirsdag, så følger jeg forelæsningerne til næste år alligevel.

Jeg tror også jeg har droppet idéen om re-eksamen. Jeg har brug for min ferie. Jeg har så mange ting jeg har glædet mig til jeg vil lave nu jeg endelig har fri… jeg skal droppe det hele hvis jeg beslutter mig for re-eksamen. (skal bruge tiden på at læse). Det kan jeg ikke byde mig selv.

…so there you go!
Det er min situation. Jeg er nødt til at minde mig selv om at jeg går på uni for at LÆRE… ikke for at udnytte held og bestå et fag hvor jeg ikke fatter noget…!

ps. @Christian.. det er ikke bestået/ikke bestået.. det er karakterer af den nye skala.

2 Responses to “Opgørelse: fortsættelsen…”

  1. Det med karakterer til ALLE eksaminer er igen noget “ministerierne” har dikteret, så de eksperter på området, der er uenige i beslutningen, bare kan se måbende til imens der går et par år og tingene vender tilbage til det, der er bedst. Det var ikke min ønsketænkning jeg ville fortælle om.

    Jeg kan godt huske, da jeg havde mat for få år siden og vi skulle bevise en masse og formidle beviserne mundtligt til eksamen. Det er virkeligt svært især uden en masse forberedelse (med mindre man er begavet med en evne til at tænke matematik).
    Vi (en gruppe på 5-7 individer) plejede at mødes dagen efter den foregående eksamen og aftale et realistisk forløb for forberedelsen. Derefter mødtes vi ca. 8 timer om dagen frem til eksamen ugen efter og øvede bevisførslen oppe på tavlen som om det var en eksamen, hvor eksaminator og censor ikke siger ret meget. Derpå kommenterede vi hinandens præstationer og rettede tingene til. Og hver dag, når vi gik hjem var der nogle ting, der skulle læses op på og gøres bedre til dagen efter, hvor processen blev gentaget. Hvis man engagerer sig rigtigt i den metode burde alle være i stand til at få et moderne 7-tal uanset, hvad man trækker. Og det endda på kun 9-10 timers dagligt arbejde, hvilket vel ikke er særligt meget i en læseferie.
    At jeg personligt dumpede Mat2A to gange skyldtes at vi først havde fået at vide eksamen ville foregå på en anden måde end den gjorde, og at jeg var for ambitiøs anden gang. Da jeg bestod fik jeg kun lov at sige noget i 1 min inden jeg blev afbrudt af to spørgsmål, hvorefter jeg havde bestået.
    Undskyld den lange kommentar :s

  2. Det er okay :)
    Det sætter faktisk mit forhold til den her eksamen i relief og jeg bliver mere og mere rolig, for det understreger kun at jeg overhovedet slet ikke er klar til at tage den eksamen nu. Vi har slet ikke noget der hedder læseferie… sidste forelæsning var i fredags og første eksamensdato er i morgen. Det er ikke helt fair. Men man må jo tage det som det kommer. Matematisk Metode er benhårdt, og det er bare røv uheldigt at jeg har været syg i 3 af de 7 uger der var vigtig undervisning (dvs. jeg var til stede, men nærmest kun fysisk)… Du kan sikkert også mærke at jeg har et forholdsvis roligt forhold til den eksamen… no worries! Jeg tager det som det kommer!

Leave a Reply