som det var, som det er, som det kunne være

Musik fra fortiden

December 31st, 2007 Christina

Der er sat en ny koncert på programmet: Tegan & Sara i lille vega d. 12/3. Lotte skal med… og en masse andre, og jeg mindes at jeg engang synes det var cool. Og så har jeg hørt de skulle være vildt seje live. Så kan man næsten ikke sige nej når nu det kun er 150 kr.
Det medførte i øvrigt at jeg lige skulle grave min Tegan & Sara cd frem fra arkivet… Samtidig fandt jeg også et par perler jeg helt har glemt at lægge på pc’en (den nye jeg købte i marts).
Den gode klassiker Norah Jones “Come Away With me”. Man kan ikke komme udenom at det er et røvgodt album og dejligt afslappende at have kørende i baggrunden.

Derudover fandt jeg Lighthouse Family “Postcards From Heaven”. Kan I huske dem? Det specielle ved dem var at den ene var sort (!) og den anden hvid (!)… og det er jo et fantastisk budskab. Og fantastisk musik også, i øvrigt. I skulle gerne alle kende nummeret “High”. Den kan i øvrigt findes på youtube her.

Og måske den allerstørste overraskelse jeg fandt: Shelby Lynne “Identity Crisis”. Og sandsynligheden for at I kender det album er… meget meget lille. Det er en personlig ting jeg har med det album. Det er meget country/blues præget (mest det første, men ikke i shania twain stil! mere tilbage til rødderne, agtigt). Jeg ville rigtig gerne have fundet nummeret TELEPHONE til jer (det er bare så fedt opbygget!)… men i stedet kan I evt. se dette klip fra youtube af nummeret GOTTA BE BETTER.

Leave a Reply