Hvad gør man når ens familie er blevet til et Ricki Lake show? Og hvad gør man når ens familie ødelægger alle de jule-værdier den selv har været med til at skabe?

Jeg har i 2 år glædet mig til at se mine fætre/kusiner juleaften! Det kan logisk nok kun ske hver anden jul da de holder jul med den anden del af deres familie de andre år (skiftevis, you know). Da min fars familie bor i Grækenland har jeg aldrig haft det privilegie… men det er i øvrigt ikke pointen med mit indlæg. For 2 år siden blev “fælles-julen” spoleret (jeg kan ikke huske hvorfor)… hvilket vil sige at jeg sidst holdt jul med fætre/kusinerne for 4 år siden. En kæmpe(!) krise i familien har nu gjort at den eneste rigtige jul (i mine øjne) IGEN er spoleret. Og jeg vil godt have lov som 24 årig og te mig som et pattebarn… for det er sådan resten af familien har teet sig de sidste 2 måneder. Jeg har allermest glædet mig til at holde jul med mine to ældste kusiner. Det er ikke fordi jeg favoriserer dem, men fordi jeg godt ved at chancen for vi nogensinde kommer til at holde jul sammen igen er meget meget lille. Siden 2003 er jeg flyttet hjemmefra (og flyttet sammen med Laura), den ældste er blevet voksen, den yngste er 15… og hvis der går yderligere 2 år (mindst) før næste chance, såeh, ja håber I kan se min frustration.
(… og det er sikkert kun mig der kan se logikken dér!)

Jeg vil ikke hænge enkeltpersoner fra min familie ud… jeg håber bare så inderligt at den skyldige indser sin fejl…

Jeg overvejer at boykotte julen totalt… :/
For jeg er rigtig rigtig træt af at blive skuffet gang på gang… af samme årsag :(
…det er bare ikke hyggeligt længere at julen skal betyde noget i stil med: “ja, så er familien gået amok og lad os endelig lade det gå ud over børnene…”

Måske jeg ønsker mig en ny familie i julegave!