hvorfor skal alting være så besværligt…!!!
September 29th, 2007 Christinadet var ikke et spørgsmål, men en konstatering!
Det her skal ikke handle om en af Tina Dickows sange, men jeg er nødt til at nævne en for at forklare hvad der foregår. Mange af jer der læser mine tanker her på bloggen er musikfans… så I ved hvad jeg snakker om når en sang har evnen til at bringe følelser frem fra det skjulte (eller bare styrke dem). På Tinas nye cd er der et nummer der hedder “Sacre Coeur”. Og jeg har aldrig oplevet et nummre gøre så ondt at lytte til før. Helt specifikt ondt og det er møgubehageligt, men jeg er nødt til at lytte til det igen og igen… for jeg insisterer på at sangen har svaret på mine kvaler. (som om…). Det er sådan lidt selv-tortur-agtigt…
Hun synger:
“I could go home to my love and live the life I always wanted
I could go on running off into night lonely and haunted
and the strange thing is I don’t know which I prefer
as I sit here and watch the sun set on sacre coeur”
Og jeg er fanget i en situation der ligner ovenstående skræmmende meget. Og jeg kan ikke skrive det her uden at kyle et par sandheder på bordet… og det kan godt være jeg blotter mig en tand for meget (det er trods alt en blog) men jeg har brug for bare at komme ud med det… tror jeg…
Jeg har altid været luft og nul og niks for alle jeg gerne ville imponere (dvs. generelt alle)… noget der egentlig først ændrede sig da jeg kom på uni og mødte Laura. Jeg har derfor også altid haft en idé om at jeg skulle blive noget stort, få succes og vise de højrøvede at jeg faktisk ER en person der er værd at give en chance. Jeg havde også en idé om at der skulle gå lang tid før jeg blev færdig med uni og fik bygget det liv op omkring mig som jeg altid har gået og drømt om. Jeg ville bare gerne accepteres…
Og når jeg ser tilbage på det… så er det meget simpelt: Jeg har allerede fået alt jeg nogensinde har drømt om.
Jeg tog så meget fejl da jeg troede at success ville åbne døre for mig og jeg først DEREFTER kunne skabe mit liv. Men jeg har allerede alt jeg har brug for
Og det er lige præcis dér essensen i min frustration er. Jeg har totalt mistet lysten til at torturere mig selv gennem resten af mine studier med stress… for jeg har ikke brug for status eller et højtlønnet job.
Problemet er bare at jeg ikke ved hvad jeg ellers skal gøre. Jeg kan godt li’ idéen om at jeg kan bruge min uddannelse (hvis jeg nogensinde bliver færdig) til at undervise… og jeg kan også godt li’ idéen om at de sidste 3 helvedes år ikke har været total spild. Og ja det VIL åbne flere døre for mig hvis jeg afslutter det hele…
…men spørgsmålet er bare om jeg har brug for flere døre. Og kan jeg sige at jeg i en alder af 24 år har udrettet alt jeg ville… og være tilfreds med det?
Man burde snakke med nogen om sådan noget, ikk’?
September 29th, 2007 at 20:56
Superinteressant indlæg! Tak fordi du vil dele dine tanker med “os andre”.
Svaret på om du i en alder af 24 kan sige “I did it my way” og trækker stikket ud for sine ambitioner i livet, har jeg ikke. Men jeg _tror_ ikke, det er det rigtige valg for dig.
Jeg tror måske, at du “bare” ikke har fundet din rette hylde. De fleste har en virkelig god gut feeling, når de laver noget de brænder for, og kan slet ikke stoppe igen.
Har du ikke den følelse, så tror jeg måske du skal overveje meget kraftigt hvad det er du vil bruge din tid på.
September 30th, 2007 at 20:05
Chris jeg ved du har et stort potentiale med musik hvis du vælger at færdiggøre det, både som underviser og som sangskriver. Men det er naturligvis op til dig selv at afgøre om det er det værd.
Men jeg tror på det er muligt at sige man med når man har fået udrettet alt det man vil, også selvom man er ung. Bare mit syn. Mener hvorfor skal man være gammel og grå før man kan være lykkelig? synes godt man kan tillade sig at være ung og samtidig sige – jeg har det ski godt :)
November 4th, 2007 at 17:27
Jeg synes såmænd bare, at du skal lytte til dit hjerte/intuition. Den giver dig ALTID sandheden – din sandhed… og dermed også den andre har brug for lige nu, når du agerer ud fra den. Fuck traditioner og normer. DU er den eneste, der kan leve dit liv på den måde, det skal leves hver dag.
Jeg arbejder selv med denne indstilling.. det er hårdt af og til – men altid gunstig før eller siden, nu eller lige om lidt. Og for mig: den eneste måde hvorpå man kan leve sit liv i sandhed.
Held og lykke med dit liv. Og god fornøjelse med at eksperimentere dit ind til dit hjerte, din intuition.