som det var, som det er, som det kunne være

Nyt musik lige ned i lommen på mig :)

September 14th, 2007 Christina

Jeg har på meget kort tid på mystisk vis fået skaffet mig en stabel nye cd’er… det er jo dejligt :)

– Tina Dickow “Count To Ten”.
Den nye Tina Dickow cd som snart har været ude i to uger har sneget sig ind på en første plads (direkte!) på album hitlisten (Dk). Det er sgu’ lidt sejt. Hun har skubbet Paul Potts (som i øvrigt synger røv godt) ned på 2. pladsen. Derudover har det givet hendes sidste album “In The Red” et lille skub så det er røget fra 36. op til 30. pladsen. Såeh: køb det. Det er det værd!!! Det er et sted imellem In The Red og Notes… (til jer der kender hendes tidligere musik).

– Sonya Kitchell “Words Came Back To Me”.
Det er et album jeg helt tilfældigt har fået fingrene i. Laura og hendes far (Jakob) var til India.Arie koncert for et stykke tid siden… og Sonya Kitchell varmede op. Jeg var ikke selv med, men de to blev enige om at jeg nok ville synes mægtig godt om hendes musik, så Jakob har fundet cd’en til mig og laura (tak Jakob!). Den er mægtig god. Der er lidt Norah Jones/Janis Joplin/noget man ikke helt har hørt før over hende. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige andet end at jeg har siddet og lavet MatIntro opgave til cd’en i dag… den er spillet hele to gange!!! Og jeg vil mægtig gerne høre den igen… og igen…
Hende tror jeg måske jeg kommer til at nævne igen en dag.

– Soular “Love Crash Heal”.
Det er ikke et band man kender i Danmark.. eller Europa for den sags skyld. Jeg faldt over dem på en indie-hjemmeside engang og synes det var fedt. Nu har jeg endelig fået skaffet mig en cd via. amazon… Hvis I støder på navnet, så gør jer en tjeneste og lyt til det. Det er rigtig solidt indie rock – på den gode måde!

– KT Tunstall “Drastic Fantastic”.
Jeg købte det i dag. Jeg har kun hørt det igennem en gang… og synes ikke helt jeg er tilfreds. Jeg tror mine forventninger var for høje. Det første album var lækkert… og rygterne gik at det nye ville være meget i stil med sange som “Black Horse & The Cherry Tree” … men det synes jeg ikke helt det er. Det er nok bare mig… og det kan selvfølgelig være det er et af de albums man skal høre en del gange før dens charme kommer op til overfladen… min erfaring er bare at jeg normalt finder charmen med det samme. Oh well. KT Tunstall synger ihvertfald fantastisk… så om ikke et mesterværk, så er det hyggeligt at lytte til! Hvis I er interesserede, så kan jeg godt give et andenhåndsindtryk når jeg engang har fået lyttet lidt mere til det. Bare sig til!

2 Responses to “Nyt musik lige ned i lommen på mig :)”

  1. Christina, jeg vil da gerne høre om Tunstall-albummet er “vokset” på dig, eller hvad du synes om det nu?

  2. jeg har været så optaget af sonya kitchell og tina dickow på det sidste at jeg ikke har fået lyttet til det igen… men sætter det lige på. så har jeg nok en ny statement om et par dage :)

Leave a Reply