sumpeland

…jeg har været lidt nede i dag! okay meget…

Jeg kan ikke helt overskue alle mine tanker, men kort handler det om at jeg ikke helt kan finde ud af hvad jeg skal gøre med mig selv, altså på fremtidsbasis. Det er første gang NOGENSINDE at jeg ikke vil have min sommerferie ender. Det er første gang at jeg ikke keder mig… (tiden går alt for hurtigt)… og det er første gang jeg har været BANGE for at juli blev til august og videre til studiestart. Jeg er rigtig rigtig bange!!! Og det er der kun en grund til

1. jeg kan ikke overskue at de næste par måneder højst sandsynligt kommer til at bestemme om jeg bliver akademiker eller ej…

Jeg starter på matematik (tilvalg) i slut august og går det godt, ja så er jeg endelig på rette fod igen. Men det har jeg sgu’ sagt så mange gange… og se hvor jeg er nu: jeg har opgivet mig bachelor projekt indtil videre. Jeg gider ikke sætte forventningerne oppe mere… ikke engang et lille håb der kunne være rod til lidt positiv energi. Jeg er rigtig rigtig træt af at skuffe mig selv gang på gang. For sandheden er den at jeg egentlig ikke brænder efter at være akademiker. Jeg gider ikke fancy jobs med vigtigper titler og stort ansvar… for det er ikke dér min lykke ligger. Det er det liv jeg vender hjem til efter en dag på arbejdet der udgør min lykke. Og så er det sgu’ svært at tvinge mig selv igennem et åndssvagt bachelor projekt som i bund og grund er røv spændende, men 20 gange så svært at få ned på skrift. KUN for at kunne klappe mig selv på skulderen og sige “så var de 4½ livsdrænende år alligevel det værd. tillykke, du har en humanistisk bachelor i rygsækken som du ikke kan bruge til en skid!”, for let’s face it. Ingen ansætter mig med bachelor i musikvidenskab…

næh. så skal det sgu’ være fordi jeg brænder for studiet og gerne vil lave mere og faktisk går op i det jeg laver. Og det gør jeg ikke. Ihvertfald ikke lige nu.

Og så tænker jeg: “hvad fanden skal jeg så lave?” og det frembringer bare tårer. Mindst ligeså meget som når jeg tænker, “jeg skal bare overleve det næste år på matematik og så lige indhente det dumme bachelorprojekt samt brugsklaver…”

Så nu har jeg droppet bachelorprojektet som mit sommerprojekt og i stedet forsøge kun at se frem til Rhodos (tager afsted d. 25.) og nyde min ferie. Og så ved jeg ikke om jeg tør lade mig selv tro på at jeg sagtens kan klare 3x8timers dage på matematik det næste år… faktisk vil jeg slet ikke tænke på det nu… ihvertfald FORSØGE ikke at tænke på det.

…og sådan blev en kort tanke alligevel lidt lang :/

Posted in Hverdag, nederlag, uddannelse | 2 Comments »