som det var, som det er, som det kunne være

Sankt Hans Anekdoter (2007)

June 24th, 2007 Christina

Mine forældre havde inviteret til Sankt Hans hygge i kolonihaven ude på amager… og det tog da heller ikke mere end 5 min. efter ankomst før min far tvang mig til at forevige hans vindruer digitalt. Han fik mig til at love at lægge et billede af dem op på bloggen… so here goes:

Min Fars Vindruer
Vindruer

Det var i øvrigt et meget spøjst vejr, og ligepludselig var det så varmt at jeg var ved at gå til i mine jeans… så jeg fik lov at låne min fars nye shorts (alternativet var døden… eller et par gule gennemsigtige shorts. øhh, nej.. døden eller døden). Og de var egentlig ganske rare for min far er et par størrelser større end mig og min numse havde det glimrende i de luftige shorts :D

Mine fætre var i øvrigt også med, og den yngste af dem ville mægtig gerne spille fodbold med mig… han er kun 4 og har et killer højre ben!!! Se bare her:

Nicholas
Nicholas

Jeg kan ikke huske om jeg har nævnt det her før, men jeg er røvbange for ild (pyrofobi?)… så jeg holder mig altid godt på afstand når der er høje ustabile lysestager på bordene… eller lejrbål. Den værste af slagsen er selvfølgelig Sankt Hans bål. Og jeg tog mig også et lange skridt bagud da de bål-ansvarlige hentede lidt benzin til at hjælpe flammerne på vej… Jeg er dog enormt stolt af mig selv at jeg turde fotografere det (psykotiske valg!). Og måske det ikke kan betegnes som en fobi længere men bare en stærk frygt… I dunno…

..men ihvertfald skal I ikke snydes af et benzinbål-foto. Læg mærke til hvor lille ham ude til højre (der hældte benzin på) er ift. flammerne… psykotisk, siger jeg!

Sankt Hans

Leave a Reply