Yin & Yang
June 14th, 2007 ChristinaJeg er sikker på at glæde og lykke er en balance der skal opretholdes, ligesom der er gode dage og dårlige dage… fik man lagkage hver dag hvordan ville man så vide hvornår man har fødselsdag? (= hvis alt var lutter lagkage, hvordan ville man så kunne skælne mellem det gode og det dårlige?!)
Vi var til brunch hos Lauras far i formiddags (han har fødselsdag!)… og bagefter var det meningen at jeg skulle hjem og læse lidt. Men så var det at laura liiige skulle forbi Change og se om de havde en bikini… og så endte det med at jeg ligeså godt kunne kigge efter nye BH’er nu jeg alligevel var “derinde af” (byen). Det endte med en strøgtur forbi Stadium som har 50% rabat på alt (de lukker snart) og jeg fandt mig 2 par shorts… og 50% af! Og så tænker jeg: det var røv let at finde alle de her ting som jeg har gået og ledt efter i 100 år… og det kan ikke bare være tilfældigt!!! Alt passede som fod i hose og pose i sæk… lige bortset fra at jeg så ikke fik læst det afsnit jeg havde planlagt i dag. Men lad det være ved det. Jeg er ikke bagud på nogen måde (ifølge min plan).
Nu er klokken 19.00+ og jeg kan ikke helt forklare hvor de sidste 4 timer blev af. Jeg har bare ligget i trance på sofaen og tiden er fløjet afsted. Jeg kan ikke mere… er fuldstændig død og udmattet og jeg har en milliard ting jeg skal have afsluttet i dag, helst. Og hver gang jeg forsøger at tage fat i EN AF TINGENE (bare en af dem) så går jeg helt i blokade. Det er total overload.
Yin & Yang
Min eneste forklaring
Vesterbro Festival starter i morgen… og de har i glædens anledning lovet lortevejr!






Leave a Reply